Ok så får i lige en opdatering omkring vores sagsbehandling. Der er slet ikke sket noget positivt, men jeg vil da gerne alligevel dokumentere, hvilken håbløs behandling vi har fået rundt omkring.
Først og fremmest:
Skatteverket og folkebogføring.
Første gang vi besøgte Skatteverkets kontor i Göteborg, Rosenlund, virkede det ikke til, at vi ville få nogle problemer overhovedet. Personen vi talte med brugte en del tid på telefonen med kollegaer og Migrationsverket for at finde ud af, hvordan sagsbehandlingen skulle foregå i vores tilfælde. Hun fandt eventuelt ud af, at vi skulle ansøge om personnummer sammen og det fik vi gjort - uden meget dokumentation da hun mente det var tilstrækkeligt med begge vores pas, mit sygesikringskort og vores vielsesattest. Andet skulle der åbenbart ikke til.
Men, men, men ... Ligeså snart ansøgningen endte et andet sted i systemet og vi fik tildelt en sagsbehandler så blev det nogle helt andre præmisser. Jeg citerer fra det brev vi fik efter en uges tid:
For att din partner ska kunna folkbokföres i Sverige som Libanesisk medborgare utan att ha et riktigt uppehållstillstånd från Migrationsverket krävs att du har en anställning i Sverige och kan visa det med ett anställningskontrakt och de tre senaste lönspecifikationerna.
Om du inte kan visa de handlingarna, måste ni visa att ni kan försörja er själva med egna medel, och då måsta Karim ha en heltäckande sjukförsäkring från Danmark. Den ska gälla för bosättning i Sverige och vara på minst ett år.
Jeg forsøgte at ringe rundt og spørge diverse forsikringsselskaber om de kunne give os en forsikring i den stil, men som så mange andre på forummet endte det uden noget positivt resultat. Derfor viderebragte jeg denne besked til Skatteverket på deres kontor i Rosenlund - min sagsbehandler var sygemeldt på dette tidspunkt - og meldte klart ud, at det praktisk set er umuligt at få sådan en forsikring og at vi havde brug for deres hjælp.
Her talte jeg med en sagsbehandler, som var decideret uhjælpsom og simpelthen gentog flere gange, at vi skulle lytte til hende. Hun konkluderede bare at det er 'meget svært' at få en forsikring og foreslog istedet, at jeg skulle få personnummeret på egen hånd og at min partner derimod skulle opsige sin ansøgning om personnummer og istedet forsøge sig med en opholdstilladelse hos Migrationsverket.
Vi følte at det nok var det bedste at gøre da de ikke ønskede at hjælpe os ordentligt. På trods af det ringede jeg alligevel til vores 'sygemeldte' sagsbehandler et par dage efter (som jeg alligevel kunne få fat i ved at blive henvist over telefonen til en anden afdeling).
Her fortalte jeg hende (på Engelsk), ligesom hendes kollega, at det praktisk set er umuligt at få den forsikring som de beder os om, og spurgte om hun kunne hjælpe os med at få det afklaret. Hun nægtede dog at svare og endte bare med at sige, at vi skulle tage sagen på den måde som hendes kollega havde foreslået. Her fik jeg dog informeret hende om, at min partner har lov til at blive behandlet på samme måde som Svenske borgere ifølge EU loven (specielt mht. ansættelse osv.), men til det grinte hun bare og sagde at jeg ikke havde læst reglerne ordentligt.
Long story short - jeg fik personnummeret og valgte at klage til
Solvit. Den Danske afdeling påstår at Skatteverket ikke bryder EU-loven. Jeg fik dog ringet direkte til den Svenske afdeling og her var tonen langt mere forstående. De tilkendegiver, at der er et problem og at de kender til de mange problematiske sager omkring folkebogføring. Dog fortalte de, at de ikke længere forsøger at gøre noget ved det da der er brug for en generel afklaring i sagen. De mener specielt at der er et problem med proportionaliteten i forsikrings kravet og det er her, at Skatteverket begår en fejl.
Jeg forsøgte iøvrigt også at spørge efter S1 blanketten fra Udbetaling Danmark, men den var de ikke villige til at give mig. Jeg fik derimod E104 ("ATTEST OM SAMMENLÆGNING AF FORSIKRNGS-. BESKÆFTIGELSES- ELLER BOPÆLSPERIODER"), som virker temmelig ubrugelig, og som Skatteverket slet ikke efterspørger.