Vende tilbage til DK, efter 2 års rædsel..!!

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

at2105
Indlæg: 102
Tilmeldt: 11.07.2007 12:26:24

Indlæg af at2105 » 21.08.2008 10:41:40

:shock: woow, sikke en debat jeg har startet...

Ikke for at hælde mere benzin på bålet, men, hvad er konklusionen så...? Er jeg nødsaget til at få svensk statsborgerskab, hvis jeg skal benytte eu-reglerne for at få FS i DK? :?

ps. har læst en del af det I har skrevet igennem, men det var lidt tungt og har lige nu begrænset tid.

Tak på forhånd.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 21.08.2008 11:01:57

Nej nej, du skal jo bare finde et eller andet småjob på mindst 15-20 timer om ugen i et andet EU-land, og så passe det job i et par uger. Herefter har du samme rettigheder i DK, uanset om du er dansk eller svensk statsborger. Det tjener derfor intet formål at skifte dit statsborgerskab ud.

at2105
Indlæg: 102
Tilmeldt: 11.07.2007 12:26:24

Indlæg af at2105 » 21.08.2008 11:29:34

Tak.

Men, jeg vil ikke opsige mit nuværende job i DK, hvilket jeg er nødsaget til, hvis jeg skal opfylde kravene, så vidt jeg har forstået.

Så den eneste mulige løsning for mig må være at udskifte det danske statsborgerskab med det svenske.

Hvilke rettigheder må man se bort fra som 'svensker', udover stemmeretten? Retten til at yde tjeneste i militæret ?? :?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 21.08.2008 11:50:40

Men hvis du ikke ønsker eller kan få orlov fra dit danske arbejde for i stedet at arbejde i Sverige eller et andet EU/EØS-land, er det naturligvis en fuld brugbar løsning at skifte sit rødbedefarvede danske pas ud med et tilsvarende svensk af slagsen for at kunne bosætte sig i Danmark med sin elskede

Du mister naturligvis din danske stemmeret (men den har du jo sådan set allerede mistet ved at flytte til Sverige), ligesom der er enkelte offentlige stillinger, du ikke vil kunne bestride som svensk statsborger i Danmark

Og du kan naturligvis generhverve dit danske statsborgerskab efter en tid i Danmark

P.S. Din alder kan have betydning i forbindelse med evt. aftjening af svensk værnepligt - det bør du nok undersøge, hvis du er under 30 år. Jeg tvivler dog på, at du som svensker bosiddende i Danmark vil blive indkaldt til at aftjene svensk værnepligt, men man kan jo aldrig vide...

at2105
Indlæg: 102
Tilmeldt: 11.07.2007 12:26:24

Indlæg af at2105 » 21.08.2008 12:04:00

skaanebo skrev: Og du kan naturligvis generhverve dit danske statsborgerskab efter en tid i Danmark
Ved du så om det et krav, at jeg så skal igennem sprog- og kulturtest, integrationskurser og demokrati erklæring og hele molevitten, for at kunne generhverve dansk stastborgerskab ??

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 21.08.2008 12:17:16

at2105 skrev:
skaanebo skrev: Og du kan naturligvis generhverve dit danske statsborgerskab efter en tid i Danmark
Ved du så om det et krav, at jeg så skal igennem sprog- og kulturtest, integrationskurser og demokrati erklæring og hele molevitten, for at kunne generhverve dansk stastborgerskab ??
Nej, du skal ikke gennem den slags, hvis du tidligere har haft dansk indfødsret, og altså ikke har været naturaliseret dansker tidligere. Jeg tror, man kan generhverve dansk statsborgerskab efter 2 år i Danmark, men det nøjagtige tidskrav må du ikke hænge mig op på

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 21.08.2008 13:06:06

Lige en kort kommentar til hrefna og fundiver199:

Jeg mener naturligvis også, at skrankepaverne skal kigges efter i sømmene og have kamp til stregen - men man skal vælge sine kampe med omhu, og jeg mener ikke, man skal lade andre brugere uvidende agere forsøgskaniner i sager, hvis udfald er usikkert - vi har et princip her i forummet om, at man kun giver råd, man er sikker på er korrekte. Med andre ord, når vi bevæger os ud på en direkte konfrontationskurs mellem dansk praksis og EU-lovgivning bør folk naturligvis have klar besked om, at på papiret har de den rettighed, men de danske myndigheder har altså en anden fortolkning, og derfor skal man være parat til at kæmpe for sagen, hvis man insisterer på sin ret. Er man ikke parat til det, hvilket jeg har fuld forståelse for, er der heldigvis andre (og forholdsvis lette) måder, man kan omgå den gakkede danske udlændingelov.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 21.08.2008 13:28:26

Hrefna skrev:
En langt mindre dramatisk løsning end at skifte nationalitet.
Om det er 'mindre dramatisk' er vel en smagssag. At skifte et stykke papir ud med et andet, som dybest set ikke stiller dig ringere i Danmark bortset fra tabet af stemmeretten (i og med at vi har de nordiske konventioner som på alle områder ligestiller dig med danskere), er vel ikke nødvendigvis nogen dramatisk handling.

At gå ned i løn med adskillige tusinde kroner for at behage skrankepaverne og tage job i Sverige, hvor lønniveauet som bekendt er under det danske - det kan vel i mindst lige så høj grad anses for 'dramatisk'

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 21.08.2008 15:53:01

at2105:

Nej det er intet krav, at du skal sige dit nuværende danske job op. Jeg tvivler på, om myndighederne overhovedet checker, eller for den sags skyld må checke, hvilket job du havde, før du blev ansat i Sverige.

Der hvor du måske, og det er kun måske, kan løbe ind i problemer, er hvis du arbejder 37 timer i Danmark samtidig med, at du f.eks. arbejder 15 timer i Sverige. Eller måske, hvis du modtager feriepenge eller løn under ferie fra din danske arbejdsgiver, samtidig med at du arbejder i Sverige.

Men der er intet galt i at bede din danske arbejdsgiver om 4 ugers ulønnet orlov eller måske spare en masse overarbejdstimer op, og så arbejde i Sverige, medens du afsparer dem.

Det er vel en smagssag, om det er mest drastisk at skifte sit statsborgerskab ud eller skulle have ulejlighed med at finde et småjob i Sverige, som man kan have nogle få uger, og evt. få sin danske arbejdsgivers forståelse for, hvorfor dette er nødvendigt.

Og valget er naturligvis dit.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 21.08.2008 16:12:51

fundiver199 skrev:Men der er intet galt i at bede din danske arbejdsgiver om 4 ugers ulønnet orlov eller måske spare en masse overarbejdstimer op, og så arbejde i Sverige, medens du afsparer dem.
Her må jeg vist hellere præcisere, hvad jeg mener. Den med overarbejdstimerne gælder kun, hvis man er TIMELØNNET, idet man jo ellers vil være i samme situation, som hvis man arbejder samtidig i både Danmark og Sverige, nemlig at man stadig får det meste af sin løn fra den danske arbejdsgiver.

Det er ikke engang sikkert, at dette vil være noget problem, men der har været så divergerende meldinger om det, at jeg ikke tør andet end at råde folk til at sørge for, at deres eneste lønindkomst eller i hvert fald hovedparten af den kommer fra den udenlandske arbejdgiver i den periode, hvor de arbejder for denne.

Men vi er ude i et område her, som der hersker en del uklarhed om, så det var måske heller ikke nogen helt tosset idè at stille Udlændingeservice et skriftligt spørgsmål. Noget i retning af:

"Hvis jeg BÅDE arbejder for en dansk og en svensk arbejdsgiver, og jeg bor i Sverige, kan jeg så søge efter EU-reglerne? Og er der nogen betingelser, som i den forbindelse skal være opfyldt f.eks. m.h.t. omfanget eller varigheden af de to jobs?"

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 21.08.2008 17:07:29

Det med både at arbejde i Danmark og Sverige har været oppe og vende før - her skal man også tage sig i agt for de svenske socialforsikringsafgifter, for hvis du arbejder i både Danmark og Sverige, skal du eller din danske arbejdsgiver betale 32% af din løn i svenske socialforsikringsafgifter, og det kan altså gå hen og blive pænt mange penge, man selv kommer til at skulle betale ud af sin løn, foruden skatten altså!
Senest rettet af skaanebo 21.08.2008 17:17:17, rettet i alt 1 gang.

Nanna
AUG Board
Indlæg: 51
Tilmeldt: 10.06.2007 13:16:46
Geografisk sted: Malmö

Indlæg af Nanna » 21.08.2008 17:09:45

Bare lige til info, så har praksis fra udlændingeservice hidtil været at man ikke kunne søge efter eu-reglerne i Dk hvis man har bevaret sit job i Danmark mens man har arbejdet i Sverige.

Nanna

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 21.08.2008 18:39:59

Ok, men hvad vil det så sige, at man har "bevaret sit job i Danmark"? Skal man ligefrem vise en fyreseddel fra sit danske job eller en opsigelse? Eller er det nok, at man kan dokumentere, at der ikke er gået løn fra den danske arbejdsgiver ind på ens konto?

Hvis det første er tilfældet, vil det jo selvfølgelig kræve, at man involverer sin danske arbejdsgiver lidt mere i sagen. Men kan man det, så er der jo intet i vejen for at sige op og så søge ansættelse samme sted igen en måned efter, at man var stoppet.

Det næste er så, har det overhovedet nogle betydning ifølge Opholdsdirektivet, og IKKE den særlige danske tolkning af det, om man har arbejdet i samme land, som man har boet? Her må juristerne nok på banen igen, og vel at mærke ikke regeringens. De kan åbenlyst ikke finde ud af at læse EU-tekster, for kunne de det, så ville Danmarks tolkning jo ikke blive underkendt af den ene dom efter den anden.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 21.08.2008 18:44:28

P.S. Hvad menes der med "praksis fra Udlændingeservice"? Er det, hvad de har SAGT til folk, herunder til ÆUG´s bestyrelse, eller er det sådan, at de rent faktisk har AFGJORT sager?

Altså er der konkrete mennesker, som har fået afslag, fordi de havde bevaret deres danske job, medens de boede og arbejdede i Sverige? Og hvad lå der helt præcist i begrebet, at de havde "bevaret deres danske job"?

Blev disse afslag i givet fald påklaget, til hvilken instans, og hvad blev i givet fald resultatet? Alt dette er vi nødt til at vide, hvis vi skal kunne give folk en reel og brugbar rådgivning.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 21.08.2008 18:50:17

P.P.S. Når jeg stiller disse spørgsmål er det naturligvis fordi, at Udlændingeservice jo altså åbenlyst ikke spiller med åbne kort. Og i den situation er det jo ret ubrugeligt, at de f.eks. har SAGT det ene eller andet til ÆUG. Dette kan jo være en lodret løgn, som netop er blevet fremsagt for, at ÆUG skulle give den information videre til sine medlemmer, at sådan kunne de IKKE gøre.

Hele vildledningsmanøvren er jo netop gået ud på at få folk til IKKE at søge efter EU-reglerne, idet man naturligvis udmærket godt ved, at gør folk det, så er man i mange tilfælde nødt til at give dem en OT.

Besvar