Jeg har lige gennemlæst Venstres udspil til en reform af familiesammenføringsreglerne såfremt de får magten ved næste valg. Der er en ting jeg har bidt mærke i, nemlig:
Det er sidste sætning jeg gerne vil slå ned på. Så vidt jeg har kunnet forstå kan man godt med dagens regler få boligstøtte, SU, betalt uddannelse, etc som familiesammenført uden at det har nogen indflydelse på ens fremtidige ansøgning om forlængelse. Hvordan tolker i ovenstående? Vil en ægtefælle miste retten til disse ydelser indtil han/hun opnår permanent ophold i Danmark? Og hvad hvis man har modtaget boligstøtte inden dette evt. bliver ændret.REEL FORSØRGERPLIGT
Den herboende skal fremover i alle tilfælde
være forpligtet til at forsørge den
familiesammenførte. Den herboende skal derfor
inden familiesammenføringen erklære sig
indforstået med, at forsørgelsen af den
familiesammenførte alene påhviler den
herboende, indtil den familiesammenførte har
opnået ret til permanent ophold.
Myndighederne afskæres muligheden for at
udbetale kontantydelser til familiesammenførte
som kontanthjælp, boligstøtte m.v
F.eks. man får opholdstilladelse pr. 1/1-2014 og herboende har modtaget og modtager fortsat boligstøtte indtil lad os sige 1/6-2015 hvor ovenstående regler evt. træder i kraft. Nar man så skal ansøge om forlængelse pr. 1/1-2016, vil det kunne være negativt hvis man i de to år har modtaget boligstøtte, ens ægtefælle er startet på en uddannelse og har modtaget SU?
Altså dybest set spørger jeg om disse regler kan indføres med tilbagevirkende kraft? Eller er der en juridisk beskyttelse af borgerne der siger at disse ting aldrig kan ramme en i fremtiden så længe man spiller efter de nuværende regler?
Ud over ovenstående synes jeg ikke deres forslag omkring familiesammenføring lyder så slem (i forhold til hvad den er nu, vi kan godt blive enige om at de er alt for skrappe helt generelt!). Jeg kan godt lide at de lægger op til mere fleksibilitet da jeg synes de nuværende regler er meget firkantede og rammer meget bredt.