Turistvisum til kæreste i filippinerne

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
odoital
Indlæg: 13
Tilmeldt: 17.05.2014 20:51:05

Turistvisum til kæreste i filippinerne

Indlæg af odoital » 17.05.2014 20:54:18

Jeg har et par spørgsmål vedrørende turistvisum til min kæreste i filippinerne.

Vi har kendt hinanden i 3 år. Hun var 2 år i danmark som au-pair, hvor vi praktisk talt tilbragte alt hendes fritid sammen. Nu har jeg lige været 3 uger i filippinerne og mødt hendes famlie. Nu vil jeg så gerne invitere hende til danmark igen i 3 måneder på turistvisum.

Så vidt jeg kan læse, skal jeg ikke længere stille nogen bankgaranti. Men spørgsmålet er, hvis jeg skriver under på at jeg selv betaler hendes rejse og leveomkostninger, skal jeg så dokumentere at jeg har midlerne?

Jeg er i øjeblikket på kontanthjælp, men mine forældre vil gerne hjælpe mig med at betale. Hvis jeg skal give "proof of sufficient funds", vil de også gerne være vært for hende i stedet for mig. Er chancerne for få tilkendt visum lavere eller bedre, afhænging af om det er mig selv, eller mine forældre, som er værten?

Desuden har hun bekymringer om hvad hun skal skrive omkring hendes beskæftigelse. Hun er arbejdsløs og bor hos hendes familie. Har det nogen betydning at hun skriver "unemployed"?

Er der ellers noget hun kan gøre for at forbedre chancerne for at blive godkendt? Hun foreslog at det eventuelt ville være en fordel hvis hun blev skrevet op til en uddannelse i filippinerne, hvis der skulle være bekymringer om at hun ikke vil rejse tilbage igen. Er det noget i det?

Tak på forhånd hvis nogen har gode råd :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Turistvisum til kæreste i filippinerne

Indlæg af fundiver199 » 23.05.2014 05:11:48

odoital skrev:Så vidt jeg kan læse, skal jeg ikke længere stille nogen bankgaranti. Men spørgsmålet er, hvis jeg skriver under på at jeg selv betaler hendes rejse og leveomkostninger, skal jeg så dokumentere at jeg har midlerne?
Ja hun skal vedlægge dokumentation for din økonomi f.eks. for dine månedlige udbetalinger af kontanthjælp.
odoital skrev:Jeg er i øjeblikket på kontanthjælp, men mine forældre vil gerne hjælpe mig med at betale. Hvis jeg skal give "proof of sufficient funds", vil de også gerne være vært for hende i stedet for mig. Er chancerne for få tilkendt visum lavere eller bedre, afhænging af om det er mig selv, eller mine forældre, som er værten?
Tilknytningen til en kæreste er langt større end til kærestens forældre, så du bør være den, der inviterer. Men I kan evt. godt angive dine forældre som dem, der betaler, og vedlægge dokumentation for deres økonomi.
odoital skrev:Desuden har hun bekymringer om hvad hun skal skrive omkring hendes beskæftigelse. Hun er arbejdsløs og bor hos hendes familie. Har det nogen betydning at hun skriver "unemployed"?
Da ansøgningen vil blive behandlet af en norsk ambassade, hvis praksis vi endnu ikke ved så meget om i ÆUG, må svaret være "måske" eller "formentlig". Tidligere havde ambassaderne ikke afslagskompetence, og derfor kunne man nøjes med at læse på Nyidanmark om den danske visumpraksis. Men sådan er det ikke længere, og dermed er forudsigeligheden faldet noget, må man nok sige.

En alternativ mulighed er at søge via den danske ambassade i Hong Kong eller Bangkok, men det forøger naturligvis rejseudgifterne.
odoital skrev:Er der ellers noget hun kan gøre for at forbedre chancerne for at blive godkendt? Hun foreslog at det eventuelt ville være en fordel hvis hun blev skrevet op til en uddannelse i filippinerne, hvis der skulle være bekymringer om at hun ikke vil rejse tilbage igen. Er det noget i det?
Det er der helt sikkert ja. Dog er det næppe nok at blive "skrevet op". Men dokumentation for indskrivning og forlods betaling for det første semester vil have betydning for vurderingen af den evt. immigrationsrisiko.

odoital
Indlæg: 13
Tilmeldt: 17.05.2014 20:51:05

Re: Turistvisum til kæreste i filippinerne

Indlæg af odoital » 30.05.2014 21:02:38

Tak for de udførlige svar.

Jeg vil lige spørge også, om det er godt eller skidt at nævne i ansøgningen hvis vi har planer om at gifte os mens hun er her i danmark?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Turistvisum til kæreste i filippinerne

Indlæg af skaanebo » 30.05.2014 21:47:25

Det er irrelevant information, som i givet fald kun kan forvirre medarbejderen. Så nævn det ikke.

odoital
Indlæg: 13
Tilmeldt: 17.05.2014 20:51:05

Re: Turistvisum til kæreste i filippinerne

Indlæg af odoital » 30.05.2014 21:53:44

fundiver199 skrev:Dog er det næppe nok at blive "skrevet op". Men dokumentation for indskrivning og forlods betaling for det første semester vil have betydning for vurderingen af den evt. immigrationsrisiko.
Hun er tilmeldt en uddannelse som starter i juni, og regner med at skulle rejse i december. men der står på tjeklisten til visa ansøgning:

"If currently a student - Certification of enrolment from the school & school ID. If applicant is going on a holiday during summer or semestral break, submit a certification of reservation or certification of enrolment to prove that he/she is enrolled for next school year/semester."

Forstår jeg det ret hvis det betyder hun så skal betale forud for 2. semester også?

H_Larsen
Indlæg: 233
Tilmeldt: 18.03.2012 19:28:54

Re: Turistvisum til kæreste i filippinerne

Indlæg af H_Larsen » 31.05.2014 11:54:26

Hej

Jeg har lavet en del invitationer og ansøgning om Schengenvisum for danske mænd der har thailandske kærester. og hvis den person der invitere har skrevet at han under punkt 5, at han betaler rejse og ophold og ansøger i punkt 33 skriver at det er en sponsor som også er den inviterende som stå under punkt 31.

Så har jeg aldrig oplevet at man skulle vise dokumentation på indkomst og dem jeg har hjulpet og mig selv har aldrig skulle vise nogen form for dokumentation på indkomst.

Så jeg er lidt forvirret over de svar der bliver givet, men det er muligt Thailand og filippinerne har forskellige regler

med venlig hilsen
H_Larsen

odoital
Indlæg: 13
Tilmeldt: 17.05.2014 20:51:05

Re: Turistvisum til kæreste i filippinerne

Indlæg af odoital » 16.06.2014 00:25:50

H_Larsen skrev: Så har jeg aldrig oplevet at man skulle vise dokumentation på indkomst og dem jeg har hjulpet og mig selv har aldrig skulle vise nogen form for dokumentation på indkomst.

Så jeg er lidt forvirret over de svar der bliver givet, men det er muligt Thailand og filippinerne har forskellige regler
Jeg kan ikke finde noget sted hvor der står at man skal dokumentere at værten har økonomiske midler. Men min kæreste siger at det er nødvendigt at vise "Proof of sponsorship and/or private accomodation". Hvad er det?

Jeg er jo som sagt på kontanthjælp. Men hvis mine forældre gerne vil garantere for os, kan jeg vel sende deres bankudskrift og lønsedler? Proof of private accomodation, vil det sige billeder af min lejlighed, lejekontrakt eller hvordan er det?

Jeg har et par spørgsmål mere:

1. Når hun ansøger om visum skal hun angive dato for ankomst og hjemrejse. Men hun er ikke helt sikker på hvor længe hun vil blive i Danmark. Hun har ferie i 30 dage, men kan muligvis godt blive længere. Spørgmålet er, hvis hun nu f.eks. angiver 30 dage i ansøgningen, gælder hendes visum så kun 30 dage eller får man automatisk 90 dage? Skal hun rejse hjem på datoen hun skriver i ansøgningen?

2. Vi er i tvivl om invitationen og dokumentation skal sendes med posten, eller det er nok at scanne og sende i en email? Der er åbenbart også en online invitationsformular. Hvad er bedst?

3. Hvornår skal hun købe rejseforsikring? Der står på checklisten at hun skal have rejseforsikring med når hun søger. Men hun ved jo ikke præcis hvornår hun ankommer eller rejser hjem igen. Skal vi så købe 90 dage forsikring, og så bagefter ændre datoen så den passer? Og hvad så hvis hun får afslag?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Turistvisum til kæreste i filippinerne

Indlæg af mh1 » 16.06.2014 10:41:59

Du kan da sagtens dokumentere indtægt i form af kontanthjælp. Mht. indkvartering står der jo 'eller', og det skal forstås således at hvis man er privat gæst skal man blot have invitationen, hvor der står at værten står for udgifterne ved ens ophold.

1) Man får hvad man søger om. Søger man til 27 dage, så får man det, søger man til 81 får man det. Så hun må bestemme sig på forhånd.

2) Brug begge muligheder.

3) Hun får jo ikke visum til TIDLIGERE end hun søger til, så det er begyndelsesdatoen for forsikringen - og hun skal tegne den til det antal dage hun søger visum til + fx 5 dage. Hun kan vælge en, der kan forlænges.
mh
Rådgiver for ÆUG

odoital
Indlæg: 13
Tilmeldt: 17.05.2014 20:51:05

Re: Turistvisum til kæreste i filippinerne

Indlæg af odoital » 17.06.2014 00:28:55

mh skrev: 3) Hun får jo ikke visum til TIDLIGERE end hun søger til, så det er begyndelsesdatoen for forsikringen - og hun skal tegne den til det antal dage hun søger visum til + fx 5 dage. Hun kan vælge en, der kan forlænges.
Jeg er ikke helt sikkert på hvordan jeg skal forstå det. Skal vi købe forsikringen inden hun ansøger og tage dokumentation med når hun skal til samtale på ambassaden?

4) Er det et problem hvis hun angiver sin status som "unemployed"? Vil de vurdere der er risiko for at hun ikke rejser hjem igen, fordi hun hverken har arbejde eller er i gang med en uddannelse.

5) Skal hun nævne at vi gerne vil gifte os mens hun er i danmark? Er det godt, skidt, eller irrelevant? Og er det ok hvis hun svarer ja, hvis de spørger om det til samtalen?

I øvrigt kunne jeg godt tænke mig hvis i kunne give nogen tips til hvordan man klarer samtalen, eller ved hvad de kan finde på at spørge om? Hun er meget nervøs for at få afslag. Vi har ikke så mange penge, og vil rigtig gerne se hinanden igen snart. :(

Satyra
Indlæg: 71
Tilmeldt: 18.01.2013 06:55:02

Re: Turistvisum til kæreste i filippinerne

Indlæg af Satyra » 17.06.2014 10:19:42

I skal købe forsikring inden og vedlægge den i ansøgningen.

Vi søgte på den Danske ambassade i Vietnam til min filippinske kærste men han søgte som unemployed og dokumenterede bare at han op til havde haft arbejde. Men jeg stod for at dække alle udgifter.

Jeg kender til flere tilfælde hvor der er blevet givet visum på den norske ambassade i Manila til trods for at ansøger ikke havde tilbagerejse forudsætninger, men prøv og ring til ambassaden, og hør nærmere, så er de også forberedt på at din kæreste kommer.

Vi nævnte ikke på noget tidspunkt at vi havde i planerne at gifte os og søge familiesammenføring, det mener jeg at have læst at men bare skal lade være med.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Turistvisum til kæreste i filippinerne

Indlæg af mh1 » 17.06.2014 11:53:20

Nemlig: ingen oplysninger om påtænkt giftemål. Så er der stor risiko for at visum bliver afvist, og ansøger får besked om at søge om fs i stedet for.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Turistvisum til kæreste i filippinerne

Indlæg af fundiver199 » 12.07.2014 16:20:47

Mht. visums varighed kan man jo bare søge om 90 dage og nøjes med at bruge f.eks. 40, hvis det viser sig, at man ikke har tid til en længere ferie. Der er ingen, der siger, at man SKAL bruge alle de dage, man får, det er alene et maksimum. Og ansøgningsgebyret er det samme, uanset om man søger visum til 5 eller 90 dage. Det eneste, der bliver dyrere ved længere visumperiode, er at tegne rejsesygeforsikringen.

Besvar