Jeg sakser lige en paragraf skrevet af Fundiver andetsteds:
Som jeg har forstået det har Migrationsverket ændret praksis med at udstede PUT til folk der har boet sammen i Sverige i 2 år og skifter fra EU til de nationale svenske. Således at det ikke længere er muligt at opnå PUT før efter 5 år i Sverige.En overgang TROEDE vi i ÆUG, at dette var muligt, men det er det tilsyneladende ikke (længere). Migrationsverket administrerer nemlig sådan, at kun samliv i udlandet og ikke samliv i Sverige kan regnes med. Det giver for mig at se ikke nogen mening, og hører vist dermed under kategorien:
"Sådan er det bare"
Så hvis det er vigtigt at få PUT så hurtigt som muligt, skal man altså søge efter svenske regler fra start af. Og har man ikke gjort dette, er det bare ærgerligt. Har man allerede boet et par år i Sverige, vil jeg personligt mene, at det er spild af tid at skifte til svenske regler, og at man lige så godt kan vente, til man efter 5 år kan søge om permanent EU-opholdskort.
Er det den gængse opfattelse for tiden fra ÆUGs trofaste hjælpere?
For vores vedkommende er det ikke en katastrofe da vi så bare må vente til de 5 år er gået og så kan min kone alligevel søge om Statsborgerskab til den tid. Men til gengæld betyder det at hun ikke kan få CSN da CSN så vidt jeg ved kun udstedes til folk der har PUT.
Ret mig gerne hvis jeg tager fejl.