Jeg håber i kan hjælpe med denne her også
Jeg er nu flyttet til Spanien og har fået arbejdstilladelse (NIE number) og social security number og en kontrakt på et arbejde jeg starter på om 2 uger, samt leje-kontrakt på en lejlighed. Så langt så godt.
Jeg ønsker at invitere min filippinske kone som lige nu opholder sig i Filippinerne. (Hun har ikke et arbejde eftersom planen er hun kommer her hurtigst muligt)
Først og fremmest vil jeg gerne ha hjælp til at ansøge om hendes visum, FS delen tager vi senere når hun er her.
Jeg har ingen ide om hvor og hvordan jeg skal søge om hendes turist visum. Skal jeg henvende mig på et immigrations-kontor her i Spanien eller kan jeg ordne det hele online og scanne dokumenter? (Jeg bor i Barcelona så hvis nogen ved hvor man skal henvende sig her, vil det være en stor hjælp)
jeg har lavet en liste over de ting jeg går ud fra skal præsenteres i forbindelse med ansøgningen:
*Min spanske arbejdstilladelse
*Mit Spanske Social security dokument (som vistnok giver mig ret til hospitalsbesøg osv)
*Mit pas (og kopi)
*kopi af hendes pas
*Kontrakt fra mit nye arbejde
*Kontrakt på min lejelejlighed
*Vores ægteskabs attest som blev udstedt i filippinerne
*samt at jeg vil få den danske consul i Barcelona til at verifisere vores ægteskabs attest (jeg har været på borgerservice i københavn og fået registreret at vi er gift, men jeg forstod det somom at det skulle godkendes af den danske konsul i spanien for at gælde i spanien)
er denne liste komplet? er der andre ting jeg bør inkludere? vi havde jo håbet hun kunne få det her specielle visum som mankan få når man er gift med en eu borger bosat i et andet eu land, altså det visum som man har ret til svar på inden for 15 dage.
skal vi købe flybillet inden JEG ansøger, eller skal hun bare ha en flybillet med når hun skal til interview på den spanske ambassade i filippinerne?
og skal hun overhovedet til interview?
hun fik sidste år udstedt et turist visum fra den danske ambassade i kuala lumpur, malaysia, da hun var på ferie i danmark. (hun var arbejdstager i malaysia indtil for nylig)
så mit spørgsmål går:
Hvilke dokumenter er nødvendige, og hvor skal jeg gå hen og aflevere dem her i Barcelona?
det er ikke så nemt for mig eftersom de fleste officielle kontorer ikke har engelsk-talende personale, og jeg kan ikke et ord spansk endnu
MANGE tak for hjælpen!
Peter