Erfaringer med nyt visum direkte efter afslag på FS?

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Erfaringer med nyt visum direkte efter afslag på FS?

Indlæg af fundiver199 » 15.03.2013 10:19:12

mh skrev:Og der er ikke nogen, som er 'berettiget til Schengenvisum', udover visse familiemedlemmer til EU-borgere.
Det er fuldstændig korrekt, men et afslag skal dog begrundes. Og hvis det begrundes med henvisning til 90-dages reglen, skal tolkningen af denne regel naturligvis ske efter det gældende retsgrundlag. Ellers må man afslå visumansøgningen med andre begrundelser som f.eks. formodet sikkerhedsrisiko eller visumkarantæne pga. overskridelse af udrejsefrist.

Og hvis der ikke er sådanne begrundelser, skal ansøgningen naturligvis imødekommes. Selvom der ikke er nogen, der har retskrav på visum udover visse familiemedlemmer til EU-borgere, skal der stadig være "rimelighed" i de skøn, der udøves. Og da navnlig når der er tale om ansøgere med en tæt familiemæssig tilknytning til nogen, der bor fast i Danmark.

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Erfaringer med nyt visum direkte efter afslag på FS?

Indlæg af soreng » 15.03.2013 10:45:33

ElJefeDanes skrev:Ja det er vi så uenige om mh, indrømmet, det processuelle ophold er jo affødt af at US ikke kan tage stilling til en FS og opholdstilladelse med det samme, og det har intet med ophold i Schengen at gøre, men er et rent Dansk nationalt anliggende, idet det er national lovgivnings område, og ikke reguleret af Schengenkonvention.
Det var da godt nok en mærkelig konklusion at det er grunden til at processult ophold overhovedet er muligt i Danmark. Hvis det var tilfældet så vill processuelt ophold da være noget som alle lande gav, da der, så vidt jeg ved, ikke er NOGLE lande i Schengen der tager stilling til FS og opholdstilladelse med det samme, og mens man venter.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Erfaringer med nyt visum direkte efter afslag på FS?

Indlæg af fundiver199 » 15.03.2013 11:03:02

Processuelt ophold gives, fordi man gerne vil være ”venlige” ved folk og spare dem for unødvendige rejser frem og tilbage. Og når det drejer sig om ansøgninger om FS vil man vel også gerne give folk mulighed for at være sammen af rent menneskelige/sociale grunde.

Oprindeligt var det tænkt som en ”undtagelse”, at man kunne få lov at aflevere en ansøgning om opholdstilladelse her i landet, men efterhånden er det blevet så almindeligt at gøre det, at det nærmest er blevet hovedreglen. Nogle schengenlande har ifølge US en lignende praksis, hvorimod andre (herunder Sverige) ikke har.

Men uansat at processuelt ophold er en venlig gestus fra Danmarks side, har ElJefeDanes da ret i, at det, at man har givet hans kone en sådan venlig gestus juridisk set ikke kan begrunde, at man begrænser hendes muligheder på andre områder som en slags ”kompensation”.

Så med mindre mh eller andre kan få mig til at forstå, hvorfor US forståelse af begrebet ”1. indrejse” er korrekt, vil jeg mene, at han har ret i substansen af det, han skriver. Altså at det processuelle ophold ikke kan begrunde, at der skal gå mere end 6 måneder fra hans kones indrejse i Danmark, til hun kan foretage en ny ”1. indrejse” og igen være her i 90 dage.

Og det samme vil så også gælde for en person, der har fået forlænget et visum af ”særlige grunde” og dermed f.eks. har været her i 145 dage i stedet for 90 dage. Denne helt lovlige ”overskridelse” af de 90 dage i den første 6 måneders periode kan heller ikke begrunde, at der skal gå længere tid, før den næste 6 måneders periode kan påbegyndes.

ElJefeDanes
Indlæg: 61
Tilmeldt: 03.08.2012 16:21:30
Geografisk sted: København / Spanien / Sverige

Re: Erfaringer med nyt visum direkte efter afslag på FS?

Indlæg af ElJefeDanes » 15.03.2013 11:47:12

Vi er allerede igang med at prøve den, og min kone har her til morgen været på visum repræsentationen i Odessa og ingivet en ny ansøgning om visum. Rent erfaringsmæssigt tager det en uges tid før den lander på ambasadens visumkontor, og så må vi se hvad der sker fremadrettet...

Efter råd fra medarbejderen på repræsentationen, så søger vi om et 6 mdr visum med multple entries, så hun kan rejse ind flere gange. Naturligvis så hun kun er her samlet 3 mdr i perioden.

Jeg skriver lige opdateringer på processen løbende her i tråden.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Erfaringer med nyt visum direkte efter afslag på FS?

Indlæg af mh1 » 15.03.2013 11:50:31

Jeg kan af en eller anden grund ikke 'klippe-klistre' fra pdf, før jeg har sendt en mail med et link til en ikke-mac computer, fået pdf'en åbnet der, og så sendt den retur som vedhæftet fil, så jeg kan ikke slå citat op fra det eksempel, som du kan finde i den engelske håndbog nederst i pkt. 7.9.

Jeg mener ikke der er nogen som helst god grund til at en, som har haft processuelt ophold, skulle være stillet anderledes og bedre end en, som har haft opholdstilladelse.

Jeg fortolker eksemplet i pkt. 7.9 således, som jeg skriver: man regner i 6 måneders blokke, som begynder med den første indrejse, og fortsætter i forlængelse af hinanden, MEDMINDRE personen rejser ud og er ude i mere end 3 mdr. - først DA kommer der en ny 'første indrejse'.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Erfaringer med nyt visum direkte efter afslag på FS?

Indlæg af fundiver199 » 15.03.2013 12:07:20

Jeg kan til gengæld godt copy-paste, og dette er, hvad der bla. står i afsnit 7.9 af visumhåndbogen:

Examples of short stays before, during or following after a long stay:

"A visa applicant who has stayed in Spain for 6 months on the basis of a national long stay visa or a residence permit may be issued a uniform or limited territorial validity (LTV) visa immediately after the expiry of the long stay visa or the residence permit."

Bekræfter det eksempel ikke trådstarterens tolkning? Som du selv skriver, er der vel umiddelbart ingen grund til, at man skulle skelne mellem 6 måneders ophold som følge af en opholdstilladelse og som følge af et processuelt ophold.

Så hvis man i Danmark vælger ikke at udstede visum før tidligst 3 måneder efter udrejsen, er der for mig at se tale om en slags "karantæneregel". Og en sådan praksis kan man vel godt have, lige som man kan have en meget restriktiv praksis over for borgere fra landene i asyllandegruppen og alle mulige andre former for praksis.

Men i så fald bør den beskrives i visumpraksisnotatet som det, den er, nemlig en national praksis. Og også gerne på Nyidanmark, så folk ved, hvor de står, uden at de behøver ringe til US eller skrive her i ÆUG´s forum.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Erfaringer med nyt visum direkte efter afslag på FS?

Indlæg af mh1 » 15.03.2013 15:21:16

Jeg har forklaret at jeg forstår det sådan, at man indenfor 'blokke' á 6 mdr. har ret til visum- eller visumfrit ophold i 90 dage. Man beregner, hvornår de 6 mdr. udløber efter første indrejsedato. Derved kommer der pr. automatik til at gå ca. 3 mdr., før man kan få et nyt visum, hvis man har brugt alle 90 dage.

Jeg synes derfor, at det er logik for perlehøns, at man når der så at sige 'mangler' en ny første indrejsedato, fordi personen af en eller anden grund har opholdt sig i Schengen langt udover de 90 dage/6 mdr., så beregner man 3 mdr. fra UDrejsen.

Jeg har ingen som helst anelse om, hvorvidt andre Schengenlande vil udstede visum umiddelbart efter at en visumpligtig er rejst ud efter at have opholdt sig på opholdstilladelse.

Jeg ved, at Tyrkiet følger en praksis med at alle EU-borgere har ret til 90 dages ophold indenfor en periode på 180 dage, nogle med og nogle uden visum. ALLE EU-borgere og visse andre kan inden udløbet af de 90 dage ansøge om og få en 'turistik'-opholdstilladelse, såfremt de kan dokumentere tilstrækkelige midler. Denne kan højst gives for 6 mdr. Når man så har opholdt sig i Tyrkiet i 90 dage + 6 mdr., skal man rejse ud i mindst 24 timer, hvorefter man påny kan rejse ind og blive 90 dage, og før de udløber evt. igen søge om 6 mdr.s 'turistik'-opholdstilladelse. Opholdstilladelsen 'nulstiller' ens forbrug af de 90 dage ud af hver 180, man må opholde sig uden opholdstilladelse, og man vil i praksis kunne blive næsten 9 mdr. ad gangen, uden at behøve at rejse ud.

Det er jo sådan noget lignende, ElJefeDanes mener bør gælde for Schengenvisum, men det tror jeg ikke der gør. Tyrkiet tillader det, fordi der er mange udlændinge, som lægger mange penge i Tyrkiet og gerne vil kunne være her i længere perioder, men som ikke helt flytter hertil og bosætter sig.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Erfaringer med nyt visum direkte efter afslag på FS?

Indlæg af fundiver199 » 15.03.2013 16:30:30

Der ”mangler” da ikke en første indrejsedato, bare fordi en person har været mere end 90 dage i Schengen. Den ligger bare langt tilbage i tiden, måske endda flere år, hvis det er en person, der har haft en egentlig opholdstilladelse.

Og derfor kan en ny ”første indrejse” udløses ved at rejse ind i Schengen kort tid efter, at personen er udrejst. Det kan man så mene er urimeligt eller uhensigtsmæssigt eller ulogisk. Men så må man omformulere schengenkonventionen, så bestemmelsens formulering kommer til at svare til de ønsker, medlemslandene har med den.

EU-domstolen tog stilling til spørgsmålet i 2006 i denne sag:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/Lex ... 41:DA:HTML

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Erfaringer med nyt visum direkte efter afslag på FS?

Indlæg af mh1 » 15.03.2013 17:09:14

Jeg kan da se (pkt. 35) at Kommissionen er af samme opfattelse som jeg - ikke at jeg mener det SKAL være sådan, det er blot sådan jeg har opfattet reglen, og sådan man har administreret.

Der er jo også opfordret til at ændre lovgivningen, hvis man mener at der står noget andet end det, der var hensigten.

Og så er det jo for ElJefeDanes bare at printe dommen ud og sende den til US.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Erfaringer med nyt visum direkte efter afslag på FS?

Indlæg af fundiver199 » 15.03.2013 18:35:51

Mon ikke de kender denne EU-dom i US i forvejen? Der linkes i hvert fald til den fra Nyidanmark, så det er næppe ligefrem nødvendigt at sende dem en kopi :wink:

Og ja pkt. 42 er lidt af et vink med en vognstang til EU-kommissionen om, at hvis det ikke var det her, der var meningen, så må EU-kommissionen se at få skrevet bestemmelsens ordlyd om.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Erfaringer med nyt visum direkte efter afslag på FS?

Indlæg af mh1 » 15.03.2013 21:51:47

Det lader ikke til at dem ElJefeDanes har haft kontakt med kender den, så jeg tror det er en god idé at sende den ind.

Det er ikke så længe siden, at man kun kunne finde noget om associeringsaftalen, hvis man vidste den var der og ledte længe og ihærdigt nok, og det var heller ikke lige så let at finde ud af at 'montørreglen' også gælder for tyrkiske statsborgere. Nu er de meget lettere at finde, og mon ikke det bl.a. er fordi de er blevet nævnt herinde og folk derfor har henvendt sig og spurgt nærmere?
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Erfaringer med nyt visum direkte efter afslag på FS?

Indlæg af fundiver199 » 16.03.2013 06:31:38

Praksis i US har hidtil været, at man først tillod folk at indrejse på et visum, når de havde været ude af Schengen i mindst 3 måneder, hvis de havde været her i mere end 3 måneder. Og selvfølgelig skaber det en vis forvirring, når man ringer og sætter spørgsmålstegn ved noget, der har været fast praksis i årevis. Men det svar, ElJefeDanes fik, er da sådan set meget fornuftigt. Nemlig "I kan jo søge og se, hvad der sker".

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Erfaringer med nyt visum direkte efter afslag på FS?

Indlæg af mh1 » 16.03.2013 08:06:35

Skat har jo fx også en del gange skullet have at vide, at der kunne være ret til ægtefællens uudnyttede fradrag med tilbagevirkende kraft, så 'nyheder' kan være lang tid om at nå ud til de enkelte medarbejdere :wink:
mh
Rådgiver for ÆUG

ElJefeDanes
Indlæg: 61
Tilmeldt: 03.08.2012 16:21:30
Geografisk sted: København / Spanien / Sverige

Re: Erfaringer med nyt visum direkte efter afslag på FS?

Indlæg af ElJefeDanes » 16.03.2013 21:05:54

Tak for en god debat med meget relevante indlæg.

som sagt er ansøgningen allerede sendt afsted, så lad os se hvad der kan komme ud af det rent principielt... :D

ElJefeDanes
Indlæg: 61
Tilmeldt: 03.08.2012 16:21:30
Geografisk sted: København / Spanien / Sverige

Re: Erfaringer med nyt visum direkte efter afslag på FS?

Indlæg af ElJefeDanes » 19.03.2013 16:36:29

Lige en lille opdatering som lovet...

Min kone er idag blevet ringet op af visumkontoret på ambassaden, og bedt om at fremsende rejseforsikringen til dem, så spændende hvad det resulterer i :wink:
Jeg har lavet en årsrejseforsikring til hende denne gang, da vi har søgt om et 6 mdr visum.

De havde lidt spørgmål til afgørelsen på vores FS, uden jeg helt kunne blive klog på hvad det lige nøjagtigt omhandlede?!...

Det er nok den hurtigste behandling af hendes visum ansøgning vi har oplevet indtil nu, så vi krydser fingre og håber på det bedste :?

Besvar