Freepour skrev:Hvis den med Børnekonventiones artikel 11 skulle være grunden, så ville den gældende danske lov jo overtræde denne konvention, idet den jo giver mulighed for at udrejse uden samtykke (også til Brasilien).
Jeg er faktisk i tvivl om du er en troll eller om du bare ikke vil forstå, når du på den måde bliver ved med at blande 2 forskellige stykker lovgivning sammen. Så jeg prøver igen en aller sidste gang.
Husk igen på at der er 2 forskellige lovgivninger der spiller ind her. En for at få lov til at forlade et land, og en for at få lov til at indrejse et land. Og husk også at den beskrivelse jeg giver er meget generelt. Der er undtagelser til de fleste af de ting som jeg skriver, men de er ikke relevante i denne sammenhæng.
"UDREJSEREGLER"
For at kunne rejse lovligt jvf dansk lov med f.eks et delebarn, så må rejsen enten ikke krænke den anden person der har del i forældremyndighedens samvær, der er fastsat enten af statsamtet eller af de 2 forældremyndighedsindehavere selv. Krænker rejsen ikke den aftale, så er det ikke væsentligt om rejsen er på 2 dage eller 2 måneder. Vil man gerne rejse på en måde så man dermed krænker den anden forældremyndhedsindehavers samvær, så skal man have tilladelse af den anden part (den behøver såmænd ikke engang at være på skrift), myndighederne blander sig først hvis den part der har fået sin samværsret "ødelagt", gør myndhedhederne opmærksom på det. Alt dette er som det helt basalt set fungerer jvf dansk lovgivning. Og dette er grunden til at jeg umiddelbart ikke bare må tage mine 2 særbørn med 3 måneder til Brasilien uden deres mors accept, da det vil gå ud over hendes samvær med børnene.
Hver land har sine egne tvister og knuder på deres lovgivning på dette punkt, men ud fra hvad du har skrevet om barnets fars samvær, så vil det ikke umiddelbart krænke nogen at hun rejser i 3 måneder. Og præcis derfor er der ingen....Jeg gentager ingen....Der har påstået at din kæreste ikke har ret til at forlade landet med hendes datter. Men som du kan se har INTET af dette noget at gøre med FN's børnekonvension artikel 11. Det er rent nationalt lovstof.
Det var reglerne for at rejse ud. Nu skal vi ind i et nyt land...Lad os kalde det for "indrejseregler".
"INDREJSEREGLER"
For at indrejse et land kan det land man ønsker at indrejse sætte nogle krav op til dem der måtte ønske at rejse ind i landet.
Det kan være gyldigheden af ens pas, at det f.eks skal være gyldigt x antal måneder længere end den dato hvor man påtænker at forlade landet igen.
Det kan være at alt efter personens nationalitet skal personen søge om, og få udstedt et visum, før personen ankommer.
De ovenstående eksempler er ting som man som nation egentlig langt hen af vejen selv kan skrue på.
Så er der nogle regler/krav som man implementerer for at leve op til nogle konvensioner som man har tilsluttet sig. Sådan en konvension kunne f.eks være FN's børnekonvension.
I den står der blandet andet at landet skal forsøge at minimere risikoen for at børn bliver kidnappet. Måden det generelt bliver gjort på er ved at landet som der rejses til, udbeder sig noget dokumentation på at en person der rejser alene med et barn, gør det med den eventuelle anden forældremyndighedsindehavers accept.
Dette har egentlig ikke noget særligt at gøre med hvilken nationalitet man er fra.
For igen at bruge et eksempel fra den virkelige verden...Du ved at jeg har 2 særbørn fra et tidligere forhold. De er begge pæredanske, med blå øjne.
Jeg er så efterfølgende blevet gift med en brasilianer, og vi har fået et barn sammen (ikke blå øjne)...Det barn har så dobbelt statsborgerskab Dansk/Brasiliansk, men min kone skal stadigvæk har en underskrevet erklæring fra mig når hun vil rejse hjem og besøge familien i Brasilien med vores barn. Hvis du ikke tror mig så kig her på den Brasilianske ambassade i København.
http://copenhague.itamaraty.gov.br/en-u ... _minor.xml
Jeg kan se at du har fået mh's fortolkning af den lov som du har linket til, så jeg behøver ikke at gå ind i den. Du læser den som du gerne vil have at den skulle være. Ikke som den er skrevet af jurister. Love er skrevet til at blive forstået i deres sammenhæng af jurister. Ikke så meget til at blive forstået i deres helhed af en almindelig borger.
Men hvis du vil så skriv da til udenrigsministeriet. Men med mindre du vil fremstå en lille smule dum i din henvendelse, så start med at skrive til justitsministeriet.
Udlændingestyrelsen og reglerne for udstedelse af visum og opholdstilladelse, for hvordan disse i praksis bliver fortolket, hører under justitsministeriet...Ikke udenrigsministeriet. Det står også på forsiden af nyidanmark.dk
Dette var mit sidste forsøg på at forklare dig hvilke regler der er i spil, og hvorfor man ikke bare kan blande dem sammen i en stor pærevælling, og vælge lidt fra den ene bunke og lidt fra den anden bunke, når man skal fortolke på dem.
Held og lykke med dit/jeres projekt.
