Delt forældremyndighed ifbm. Visaansøgning

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Freepour
Indlæg: 10
Tilmeldt: 26.12.2012 13:08:56

Re: Delt forældremyndighed ifbm. Visaansøgning

Indlæg af Freepour » 28.12.2012 23:22:10

Med risiko for at vi nu begiver os ind i ordkløveri, så er lovgivning meget firkantet og skrevet i kanselisprog. Netop på at undgå misfortolkninger.

Hvis den lovgivende forsamling havde ment flertal, så havde man skrevet det i flertal "forældremyndighedsindehaverne" ....formentligt med et "alle" eller "samtlige" foran.

Jeg har fundet lovgrundlaget (Schengen visa kodekset) som er det fælleseuropæiske regelsæt, der danner grundlaget for visabehandlingen. Efterfølgende vil jeg naturligvis rette henvendelse til Udenrigsministeriet, som efterfølgende formentlig vil be- eller afkræfte hvorvidt sagsbehandlingen er korrekt, eller ej. I fald den er korrekt, er jeg sikker på at de vil henvise til lovgrundlaget herfor. Når jeg får svaret vil jeg poste det herinde.

Tak for kampen ;-)

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Delt forældremyndighed ifbm. Visaansøgning

Indlæg af mh1 » 29.12.2012 09:33:09

@ Freepour, du læser teksten som du ønsker at den skal kunne udlægges.

Som jurist læser jeg den væsentligt anderledes. Juridisk metode er et værktøj til at læse, hvad der menes med en lovtekst, og bruger man den juridiske metode ved man at man IKKE kan indsætte et 'kun den ene'/'enten faderen eller moderen', hvis der i teksten står, at forældremyndighedsindehaveren skal underskrive. Tværtimod må man læse det sådan, at ENHVER af, eller ALLE, forældremyndighedsindehaverne skal skrive under.

Nu skal man så også lige i nutiden holde sig for øje, at et barn kan have to forældremyndighedsindehavere af samme køn, samt at forældremyndighedsindehavere slet ikke behøver at være barnets forældre.
mh
Rådgiver for ÆUG

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Delt forældremyndighed ifbm. Visaansøgning

Indlæg af soreng » 29.12.2012 10:53:38

Freepour skrev:Hvis den med Børnekonventiones artikel 11 skulle være grunden, så ville den gældende danske lov jo overtræde denne konvention, idet den jo giver mulighed for at udrejse uden samtykke (også til Brasilien).
Jeg er faktisk i tvivl om du er en troll eller om du bare ikke vil forstå, når du på den måde bliver ved med at blande 2 forskellige stykker lovgivning sammen. Så jeg prøver igen en aller sidste gang.

Husk igen på at der er 2 forskellige lovgivninger der spiller ind her. En for at få lov til at forlade et land, og en for at få lov til at indrejse et land. Og husk også at den beskrivelse jeg giver er meget generelt. Der er undtagelser til de fleste af de ting som jeg skriver, men de er ikke relevante i denne sammenhæng.

"UDREJSEREGLER"
For at kunne rejse lovligt jvf dansk lov med f.eks et delebarn, så må rejsen enten ikke krænke den anden person der har del i forældremyndighedens samvær, der er fastsat enten af statsamtet eller af de 2 forældremyndighedsindehavere selv. Krænker rejsen ikke den aftale, så er det ikke væsentligt om rejsen er på 2 dage eller 2 måneder. Vil man gerne rejse på en måde så man dermed krænker den anden forældremyndhedsindehavers samvær, så skal man have tilladelse af den anden part (den behøver såmænd ikke engang at være på skrift), myndighederne blander sig først hvis den part der har fået sin samværsret "ødelagt", gør myndhedhederne opmærksom på det. Alt dette er som det helt basalt set fungerer jvf dansk lovgivning. Og dette er grunden til at jeg umiddelbart ikke bare må tage mine 2 særbørn med 3 måneder til Brasilien uden deres mors accept, da det vil gå ud over hendes samvær med børnene.

Hver land har sine egne tvister og knuder på deres lovgivning på dette punkt, men ud fra hvad du har skrevet om barnets fars samvær, så vil det ikke umiddelbart krænke nogen at hun rejser i 3 måneder. Og præcis derfor er der ingen....Jeg gentager ingen....Der har påstået at din kæreste ikke har ret til at forlade landet med hendes datter. Men som du kan se har INTET af dette noget at gøre med FN's børnekonvension artikel 11. Det er rent nationalt lovstof.

Det var reglerne for at rejse ud. Nu skal vi ind i et nyt land...Lad os kalde det for "indrejseregler".

"INDREJSEREGLER"
For at indrejse et land kan det land man ønsker at indrejse sætte nogle krav op til dem der måtte ønske at rejse ind i landet.

Det kan være gyldigheden af ens pas, at det f.eks skal være gyldigt x antal måneder længere end den dato hvor man påtænker at forlade landet igen.

Det kan være at alt efter personens nationalitet skal personen søge om, og få udstedt et visum, før personen ankommer.

De ovenstående eksempler er ting som man som nation egentlig langt hen af vejen selv kan skrue på.

Så er der nogle regler/krav som man implementerer for at leve op til nogle konvensioner som man har tilsluttet sig. Sådan en konvension kunne f.eks være FN's børnekonvension.

I den står der blandet andet at landet skal forsøge at minimere risikoen for at børn bliver kidnappet. Måden det generelt bliver gjort på er ved at landet som der rejses til, udbeder sig noget dokumentation på at en person der rejser alene med et barn, gør det med den eventuelle anden forældremyndighedsindehavers accept.

Dette har egentlig ikke noget særligt at gøre med hvilken nationalitet man er fra.
For igen at bruge et eksempel fra den virkelige verden...Du ved at jeg har 2 særbørn fra et tidligere forhold. De er begge pæredanske, med blå øjne.
Jeg er så efterfølgende blevet gift med en brasilianer, og vi har fået et barn sammen (ikke blå øjne)...Det barn har så dobbelt statsborgerskab Dansk/Brasiliansk, men min kone skal stadigvæk har en underskrevet erklæring fra mig når hun vil rejse hjem og besøge familien i Brasilien med vores barn. Hvis du ikke tror mig så kig her på den Brasilianske ambassade i København.
http://copenhague.itamaraty.gov.br/en-u ... _minor.xml

Jeg kan se at du har fået mh's fortolkning af den lov som du har linket til, så jeg behøver ikke at gå ind i den. Du læser den som du gerne vil have at den skulle være. Ikke som den er skrevet af jurister. Love er skrevet til at blive forstået i deres sammenhæng af jurister. Ikke så meget til at blive forstået i deres helhed af en almindelig borger.

Men hvis du vil så skriv da til udenrigsministeriet. Men med mindre du vil fremstå en lille smule dum i din henvendelse, så start med at skrive til justitsministeriet. :lol: Udlændingestyrelsen og reglerne for udstedelse af visum og opholdstilladelse, for hvordan disse i praksis bliver fortolket, hører under justitsministeriet...Ikke udenrigsministeriet. Det står også på forsiden af nyidanmark.dk

Dette var mit sidste forsøg på at forklare dig hvilke regler der er i spil, og hvorfor man ikke bare kan blande dem sammen i en stor pærevælling, og vælge lidt fra den ene bunke og lidt fra den anden bunke, når man skal fortolke på dem.

Held og lykke med dit/jeres projekt.

Freepour
Indlæg: 10
Tilmeldt: 26.12.2012 13:08:56

Re: Delt forældremyndighed ifbm. Visaansøgning

Indlæg af Freepour » 29.12.2012 14:55:53

Og respekten forsvandt så lige 100% da den nedladende talemåde kom på bordet.
At man skriver mange indlæg herinde betyder ikke at man nødvenidigvis har ret, eller giver ret til at tale ned til andre!

Til information så har jeg tidligere været i telefonisk kontakt med UDENRIGSMINISTERIET, da der er tale om at den NORSKE AMBASSADE behandler sagerne, på vegne af Danmark. De bed mig vende tilbage til dem (Udenrigsministeriet) såfremt der var problemer. Jeg formoder at de ved hvad de taler om i Udenrigsministeriet.....men Søren er måske klogere?

Jeg ønskede såmænd bare at være klædt så godt på, som muligt, inden min kontakt til dem.....og håbede i den forbindelse at jeg muligvis kunne hente nogle guldkorn herfra.

Hvorvidt det er fortolkningen af ental/flertal er meget muligt. Det kan også være fortolkningen af Børnekonventionen? Det sidste giver bare ikke rigtig mening da der er tale om 90 dages visa ikke permanent ophold. Ydermere ville dansk lov jo så også stride mod Børnekonventionen, så det tror jeg næppe.

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Delt forældremyndighed ifbm. Visaansøgning

Indlæg af DBS » 29.12.2012 16:15:28

Jeg håber det lykkes for jer, at få tingen iorden, så kæreste og barn, kan komme på besøg hos dig.

mh´s fortolkning af juraen, stiller jeg ikke spørgsmåltegn ved.

En konvention, er ikke en lov, men skal nok mere ses som en "hensigtserklæring", de lande der har underskrevet den, har til hensigt at overholde den, og fremstå som et godt eksempel.

Jeg vil tror, at DK, så har valgt at sige, at hvis folk ikke overskrider den andens forældres samvær, så kan man tage sit barn ud af DK, på en kort ferie rejse, fra et praktisk synes punkt, virker det for mig logiske, tænk på alt det papir arbejde, det kunne medfører, hver gang man skulle en tur over grænsen, for at handle ind. Men ja, det er ikke 100% i tråd med børnkonventionen.

Hvis så folk skal rejse ind i landet, da har man så valgt en lidt anden metode, og dette kunne så skyldes at det ikke er DK alene der bestemmer her, men EU medlemsstater, da vi her snakker om Schengen visa.
Og jeg kan nemt forstille mig, at det er svært at komme op med et argument om, at man ikke vil have begge forældremyndigshed indehavers underskrift, overfor den andre medlemsstater i EU. Så her overholder man så børnekonventionen.

Længden af visum, kan jeg ikke se, skulle have indflydelse på, om man ønsker at bortføre barnet, om man søger om 1 dag, eller 90 dage, man kan jo stadig have til hensigt at bortføre barnet, og folk der vil bortføre et barn, tager nok ikke så meget hensyn til at man overskrider visum (man kan ikke bortfører, og overholder visum regler).

Og ja, vi måtte også lave adskille dokumenter på min kones søn, for at han kunne komme med her til DK, via SE, men kones eks. mand, var heldigvis mere medgørelig end I desværre oplever :(

Og dit princip om "rettidigt omhu" det kan jeg godt lide, det er vigtigt at være på forkant, så man ikke bliver rendt over ende af love og regler.

mvh DBS

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Delt forældremyndighed ifbm. Visaansøgning

Indlæg af soreng » 30.12.2012 11:12:47

Freepour skrev:Og respekten forsvandt så lige 100% da den nedladende talemåde kom på bordet.
Det var da et imponerende temperament du viser :lol:

Lad os lige se om vi ikke kan få tingene ned på niveau igen. 8)

Faktum er at jeg havde ret i min sidste post. Du enten kan, eller vil, ikke holde de 2 regelsæt adskilt, og sætter lighedstegn imellem konventioner og love, for at få tingene til at passe ind i din agenda. Det er såmænd rimeligt forståeligt, da du er frustreret, og det er også en frustrerende situation i er havnet i...Men vi kan rådgive om mange ting, og give mange råd om hvordan man lige kan tviste en lovgivning på en bestemt måde, og udnytte de små huller der mange gange er. Men vi kan ikke ændre på fakta, og at det kræver din kærestes ex's underskrift for at hendes datter kan få udstedt et Schengenvisum, om det så er på en uge eller 3 måneder, det er altså et faktum.

Hvis du tror at du/i er i problemer nu, så forestil jer at i bliver gift og vil familiesammenføres i Danmark. Hvis hendes ex ikke vil skrive under på et papir for at hans datter kan rejse et par måneder, hvordan tror du så at han vil reagere når i beder ham om at skrive under på et stykke papir om at tillade datteren at flytte til Danmark for evigt. :?:

Så ja i bør nok prøve at få din kæreste til at få fuld forældremyndighed. Om det er let eller svært i Filippinerne det aner jeg ikke...Jeg ved at det i Danmark ikke er noget man bare lige gør, med mindre at det er for barnets bedste (som vis fareren er voldelig eller lignende). At man ikke har kontakt til ens barn særligt tit, er i sig selv ikke noget der gør at man skal fratages forældremyndigheden i Danmark. Men lande har jo forskellige lovgivning, så måske det er en formsag i Filippinerne.

Om du mener at de nedladende i min post er at jeg mente at du enten er en troll, eller at du bare ikke vil forstå at der er 2 forskellige regelsæt du bliver ved med at blande sammen, eller om det var min bemærkning om at kontakte justitsministeriet istedet for du finder som nedladende ved jeg ikke.

Faktum er at du har fået det samme at vide rigtig mange gange nu af forskellige personer, men du vedbliver med at blande ting sammen som ikke har noget egentligt at gøre med hinanden.

Og faktum er også at godt nok er det givet udenrigsministeriet der har den direkte kontakt til den norske ambassade, men det er altså justitsministeriet der har ansvaret og viden om hvilke dokumenter skal vedlægges, og hvilke krav der ellers stilles til en person der søger visum til Danmark. Udenrigsministeriet har helt sikkert givet de krav videre til den norske ambassade, men de har altså kun været budbringeren i det. Den viden du efterspøger ligger i justitsministeriet. Men alt dette har var du sikker udemærket klar over i forvejen.

Jeg er ret sikker på at det svar du får fra udenrigsministeriet er at dette krav er stillet som en del af lov xxx stk xxx, og at du skal kontakte justitsministeriet hvis du har yderligere spørgsmål om det. Så jeg prøvede egentlig bare at spare dig lidt tid.

Og ja. Selvfølglig har du fået at vide at udenrigsministeriet vil vende tilbage til dig. De må, på samme måde som f.eks udlændingestyrelsen ikke lave hvad der kan anses som sagsbehandling i telefonen, og den medarbejder du har fået fat på kan nok ikke bare på rygraden sige hvilke love af samtlige love der hører under hvilket ministerium.

Hvis jeg på nogen måde da jeg skrev det har fornærmet dig, eller været nedladende overfor dig, så beklager jeg da naturligvis det.

Men du bliver altså næsten nød til på en eller anden måde at få dig gjort bevidst om hvilke love der gælder hvornår, hvorfor og hvordan de er implementeret, og vænne dig til at du så også lige skal have lovene i et andet land med ind over ligningen. Det er super forvirrende i starten (det var det ihvertifald for mig), og det hjalp mig at lave bokse og streger på et almindeligt stykke A4 papir, indtil at jeg kunne se tingene for mig inde i hovedet.

Om du også har det "problem" ved jeg ikke, men helt vandtætte skodder imellem de forskellige lovsæt er der altså ikke hos dig, ud fra hvad jeg kan læse mig frem til i dine poster :wink: (og nej det er ikke ment hverken som en kritik, nedladende eller fornærmende, men som en konstatering ud fra hvad jeg kan læse du skriver, og det er helt normalt indtil at man har rodet rundt i alle disse ting i et stykke tid).

Jeg håber at dette kan bringe os nogenlunde roligt ind i det nye år. :)

Freepour
Indlæg: 10
Tilmeldt: 26.12.2012 13:08:56

Re: Delt forældremyndighed ifbm. Visaansøgning

Indlæg af Freepour » 03.01.2013 14:08:28

Jeg har nu talt med Udenrigsministeriet og den foreløbige forklaring er følgende:

I de lande hvor Danmark ikke har repræsentation, men overlader denne til andet lands ambassede, følger man det pågældende lands retningslinier!

Dette giver så stof til eftertanke....fordi så bliver alle visaansøgninger jo per definition ikke behandlet efter det samme regelsæt, men sådan er det altså.

Som opfølgning til den tidligere debat om ental/flertal kan jeg konstatere at EU-forordningen som danner Schengen visa lovgrundlaget skriver "en person":

Artikel 11
Ansøgningsskema
1. Hver enkelt ansøger forelægger et udfyldt og underskrevet
ansøgningsskema, jf. bilag I. Personer, der er indskrevet i ansøgerens
rejsedokument, forelægger et særskilt ansøgningsskema.
Mindreårige forelægger et ansøgningsskema underskrevet af en
person, der udøver den endelige eller midlertidige forældremyndighed
eller juridisk værgemål.

Hvor sagen ender er umiddelbart ikke til at overskue pt men jeg håber naturligvis på at tingene ordner sig.

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Delt forældremyndighed ifbm. Visaansøgning

Indlæg af DBS » 03.01.2013 20:42:32

Freepour skrev:Jeg har nu talt med Udenrigsministeriet og den foreløbige forklaring er følgende:

I de lande hvor Danmark ikke har repræsentation, men overlader denne til andet lands ambassede, følger man det pågældende lands retningslinier!

Dette giver så stof til eftertanke....fordi så bliver alle visaansøgninger jo per definition ikke behandlet efter det samme regelsæt, men sådan er det altså.
Ja, der er et fælles kodeks for hvordan, man udsteder et schengen visum, altså samme regelsæt, så resultatet burde jo også være rimelig ens, uanset hvilket lands ambassade der behandler ansøgningen, det er jo der er hensigten.

En medarbejder der passer telefon hos UM, har sikkert ikke kompentancer på alle de områder som folk ringer om :wink:
Freepour skrev:Som opfølgning til den tidligere debat om ental/flertal kan jeg konstatere at EU-forordningen som danner Schengen visa lovgrundlaget skriver "en person":

Artikel 11
Ansøgningsskema
1. Hver enkelt ansøger forelægger et udfyldt og underskrevet
ansøgningsskema, jf. bilag I. Personer, der er indskrevet i ansøgerens
rejsedokument, forelægger et særskilt ansøgningsskema.
Mindreårige forelægger et ansøgningsskema underskrevet af en
person, der udøver den endelige eller midlertidige forældremyndighed
eller juridisk værgemål.

Hvor sagen ender er umiddelbart ikke til at overskue pt men jeg håber naturligvis på at tingene ordner sig.
Og den har du fået svar på en gang, her i forum, af en jurist.

mvh DBS

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Delt forældremyndighed ifbm. Visaansøgning

Indlæg af fundiver199 » 04.01.2013 10:47:03

Som de andre har prøvet at forklare, er det da yderst fornuftigt, at den ene forældre ikke kan tage et barn med på 3 måneders ferie til udlandet uden den anden forældres samtykke, når der er delt forældremyndighed. Hele formålet med delt forældremyndighed er jo således, at begge parter fortsat skal dele ansvaret for barnet og dets opvækst, og det indbefatter selvfølgelig også, at den slags beslutninger træffes i fællesskab.

Dette er fornuftigt allerede, når der er tale om en ferie. Og desuden er der da ingen garanti for, at en mor eller far, der har taget sit barn med på ”ferie” til udlandet, nogensinde vender tilbage igen. Så reglerne er da også i høj grad en beskyttelse af børn mod at blive bortført til udlandet.

Problemet i jeres situation er, at virkeligheden ikke svarer til den juridiske status, idet din kone i praksis er alene om at tage sig af barnet. Og det må så løses ved enten at ændre virkeligheden dvs. finde faderen og få hans accept, eller få ændret den juridiske status dvs. gå til domstolene på Filippinerne og anmode om, at moderen får tildelt forældremyndigheden alene.

Med mit kendskab til det juridiske system på Filippinerne vil jeg tro, at det første er både den hurtigste og billigste løsning. Og I kunne jo f.eks. forsøge med noget så simpelt som at undersøge, om faderen har en profil på Facebook, hvor han kan kontaktes.

Og ellers lyder det lidt underligt, at din kone ikke skulle have kendskab til nogle af hans slægtninge, som kan oplyse jer om, hvor han opholder sig. Hun har trods alt været gift med ham og må vel derfor også kende hans forældre, søskende, tanter, onkler, fætre, kusiner og meget andet.

Uden at kende noget til sagen lyder det for mig lidt som om, det er viljen snarere end evnen til at opspore sin ex-mand og få hans tilladelse, der mangler hos din kæreste.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Delt forældremyndighed ifbm. Visaansøgning

Indlæg af fundiver199 » 04.01.2013 11:00:12

PS. En helt anden problemstilling er så i øvrigt, at visum til kærestebesøg i Danmark kun kan gives, såfremt ingen af parterne er gift med en anden person. Så det kan godt være, at det hele er en temmelig teoretisk diskussion, fordi visumansøgningen alligevel vil blive afslået, så længe din kæreste kun er separeret.

Du skal også være opmærksom på, at utroskab på Filippinerne kan straffes med op til 5 års fængsel, og at der findes eksempler på, at man er ”gået” efter vestlige mænd i den sammenhæng, formentlig primært i afpresningsmæssigt øjemed. Så som absolut minimum bør I beskytte jer mod, at hun bliver gravid, da det jo vil være et bevis på hendes utroskab.

Og spørgsmålet er for mig at se, om ikke en skilsmisse er det, der burde stå højest på dagsordenen, før I udvikler jeres forhold yderligere og gør noget som helst andet i form af rejser til Danmark mm. Så de penge, rejsen til Danmark ville have kostet, kunne måske passende bruges på en filippinsk skilsmisseadvokat i stedet.

Freepour
Indlæg: 10
Tilmeldt: 26.12.2012 13:08:56

Re: Delt forældremyndighed ifbm. Visaansøgning

Indlæg af Freepour » 21.01.2013 11:04:11

Tak for tilbagemeldingen.....den er jo egentlig ret interessant:

1) Utroskab er ikke ulovligt i Danmark, så det er egentlig meget mærkeligt at man fra etatens side bekymrer sig om dette. .........uha der kunne blive travlt efter december julefrokosterne.
Men af hensyn til retsstillingen på Filippinerne er det jo så kun godt at vi er blevet gensigt enige om at vores forhold, indtil videre, kun er et meget nært venskabligt platonisk forhold :wink: hvorved vi jo så som sidegevinst også undgår at krydse klinger med den danske visumpraksis.

2) Faktisk er strafferammen minmum 7 års fængsel og maksimum 14 år. Forudsætningen er dog at ægtemanden anlægger sag og kan bevise det. Manden er enddog berettiget til at slå kone og elsker ihjel såfremt han fanger den i akten.
Sjovt nok kan konen omvendt IKKE få manden dømt for utroskab, men kun for at have en fast elskerinde. Herefter kan manden bortvises fra hjemmet, såfremt hun kan bevise det.

3) Skilsmisse er IKKE muligt på Filippinerne. Som det eneste land i verden har man ikke en skilsmisselov. Dog kan man få sit ægteskab annulleret, såfremt man har penge nok og er heldig at få sagen for en dommer, som er velvillig. En af det 5 gyldige grunde til ophævelse af ægteskabet er iøvrigt hvis ægtefællen har fået en fængselsdom på 6 år eller mere! Så manden kan indirekte godt få ophævet ægteskabet, hvis konen er ham utro og bliver dømt. Men konen kan ikke få ophævet ægteskabet selv om manden har en fast elskerinde........lige en sag for Ligestillingsministeren :roll:

4) Hvis nu jeg styrer min økonomi, så vil jeg omvendt lade være med at blande mig i andres økonomi. Men denne del er der taget højde for....og "Annullment" advokaten er fundet og økonomien i den forbindelse har intet med besøget at gøre.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Delt forældremyndighed ifbm. Visaansøgning

Indlæg af fundiver199 » 21.01.2013 12:07:24

Hvad angår den danske visumpraksis, mener du så virkelig alvorligt, at der burde kunne gives visum til ”kærestebesøg”, selvom den ene af parterne er gift med en anden? Man kan selvfølgelig mene, at det ikke kommer staten ved, men behandlingen af visumansøgningerne handler i høj grad om troværdigheden omkring besøgets formål og risikoen for, at besøget ikke forløber problemfrit. Og mon ikke det er sådanne overvejelser, der gør sig gældende, snarere end moralske overvejelser omkring utroskab?

Jeg kan godt se argumentet for at tillade visum til kærestebesøg, hvis man er separeret, men da ikke hvis man er helt regulært gift. Og i praksis er det desværre ikke muligt at skelne mellem personer, der lever i et ægteskab og personer, der som din kæreste reelt kun er gift på papiret, fordi ægtefællerne for længst er gået fra hinanden. Men som du selv er inde på, er der ikke referencebegrænsning på besøg fra Filippinerne, så I kan komme omkring dette problem ved kun at være nære ”venner”.

Det lyder godt, at I er ved at ”styr” på processen omkring annullment på Filippinerne, og jeg kan da opmuntre med, at det er lykkedes for mange andre før din kæreste. Jeg beklager mine bemærkninger omkring økonomi, som åbenbart blev misforstået. Hvad jeg mente var alene, at der nok var andre ting, der trængte sig mere på end at arrangere visumbesøg i Danmark, og at I måske skulle se at få sat gang i dem. Hvilket I så også har gjort.

Besvar