Hjælp ift. ægteskab og FS med libaneser

[MMA24]

Hej alle sammen.
Håber der er nogle kyndige folk derude, som kan hjælpe mig. Jeg er selv halv libaneser/halv dansker. Jeg har så fundet mit livs kærlighed i Libanon og vi har netop i dag fået godkendt hans turistvisum.
Vi havde planlagt at gifte os på Cypern til sommer, da det er nemt ift. papirarbejde osv. Men da vores forlovelse foregik i Libanon i oktober, - ville jeg egentlig gerne giftes i Danmark, så min familie også kunne være en del af det. Vi er nu begyndt at undersøge alt ift. dokumentationskrav osv. Jeg har været inde på min kommunes hjemmeside og læse alt om de krav, som de nu engang stiller. Inde på siden stod der, at de havde pligt til at underrette om familiesammenføring, når en dansker giftede sig med en udenlandsk statsborger. Jeg skal bare lige høre, hvad det helt præcist betyder? Betyder det, at en sag om FS går igang med det samme derfra? Jeg opfylder nemlig ikke alle kravene til det endnu (det økonomiske aspekt i at skulle stille med 50.000 kr) Jeg er færdiguddannet til sommer, og vi ville derfor vente til jeg havde fundet mig et job - og så ansøge om FS derefter. Er det muligt?
Er slet ikke inde i alle de her regler endnu.. synes det er noget af en jungel Hvis ikke, har vi tænkt os at gifte os til sommer, - enten på Cypern eller i Libanon. Men hvad ville være bedst? I Dk eller i Libanon/Cypern. Og er der nogen herinde der helt præcist ved, hvilke papirer man skal have med fra Libanon - og hvor og hvordan legaliseringen af disse foregår? (Hvis nu der er nogen herinde der selv har været igennem det samme i Libanon)

Håber der er nogen derude, som kan hjælpe

På forhånd tak!

[mh1]

En fs-sag går IKKE automatisk igang, bare fordi man registrerer sit ægteskab.

Det er ligemeget i forhold til fs-sagen, hvor man indgår sit ægteskab, når blot begge parter er tilstede ved vielsen og man får en vielsesattest.

Man skal sørge for at registrere ægteskabet, fordi de danske myndigheder skal kende ens civilstatus, dvs. om man er enlig eller gift. Mange tilskud og andre ting afhænger af, om man er det ene eller det andet. Fx kontanthjælp og børnetilskud. Intet af det er formodentlig relevant for dig, men du skal alligevel registrere det, ikke mindst fordi det er en forudsætning for den senere ansøgning om fs.

I kan altså roligt gifte jer der, hvor det forekommer mest praktisk. Selve bryllupsfesten kan I jo holde senere på et sted, hvor familien kan være med.

I skal begge to sørge for at have papirer på jeres civilstand - du kan få din på borgerservice, og kan få den på engelsk, når du oplyser at du skal giftes i udlandet. Desuden jeres fødselsattester. Pas har I selvfølgelig. I skal sørge for at få legaliseret jeres dokumenter. Hvordan du gør i DK kan du læse her: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/legalisering/

Desuden skal papirerne være oversat til det sprog, der forlanges af myndighederne på vielsesstedet.

Nu skriver du 'Cypern', men mener du den græske del? Eller KKTC, dvs. den tyrkiske? Hvad der i øvrigt skal til for at man kan blive viet afhænger jo af, hvilken stat det foregår i.

Du kan henvende dig til ambassaden for det land, du vil giftes i, og få at vide hvad der skal til. Eller du kan google det:

Den græske del: http://www.cyprusembassy.net/home/index ... e&cid=1045

Den tyrkiske: http://myweddingcyprus.com/weddings-in- ... ments.html (her skal du bare ignorere at der står 'British')

[fundiver199]

Det er meget simpelt at blive gift i Danmark. Man skal bare være her lovligt og kunne dokumentere, hvem man er, at man er myndig (18 år) og at man ikke er gift i forvejen. Så jeg forstår helt ærligt ikke, hvorfor så mange har underlige ideer om at blive gift på Cypern. Der må florere nogle sejlivede rygter, der ikke har ret meget med virkeligheden at gøre.

Hvis man gifter sig med en udlænding i Danmark, skal man skrive under på, at man er klar over, at ægteskabet ikke automatisk giver ret til familiesammenføring. Man kan sammenligne det med, at man, inden man deltager i et faldskærmsspring eller dykning, ofte skal skrive under på en erklæring om, at man er klar over den risiko, der er forbundet med sådanne aktiviteter, og at man selv påtager sig det fulde ansvar.

Og i begge tilfælde kan man sige, at underskriften har til formål at informere folk for deres egen skyld men også og måske især at beskytte den, der beder om underskriften, imod senere sagsanlæg. Hvis de danske myndigheder ikke bad om en sådan underskrift, kunne nogen måske finde på at lægge sag an ved domstolene, når de har fået afslag på FS, og påstå, at deres menneskerettigheder er blevet krænket, fordi de ikke kendte til reglerne om FS, da de giftede sig.

Men det argument kommer man ikke langt med, hvis Statens advokat kan hive en erklæring op af lommen, hvor man selv har skrevet under på, at man er klar over, at ægteskabet ikke automatisk giver ret til FS i Danmark.