Forlængelse au pair

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Helate
Indlæg: 330
Tilmeldt: 14.06.2011 16:48:05

Forlængelse au pair

Indlæg af Helate » 14.11.2011 13:21:43

Hej kære forum.

Min kæreste er her i DK som au pair og situationen er den at hendes nuværende opholdstilladelse som au pair er til 17. november, MEN hun/hendes værstfamilie har indleveret ansøgning om ½ års forlængelse til 17. maj 2012. Umiddelbart ingen ko på isen, men det er sådan at hun har været i landet siden januar 2010, så derfor har jeg selvfølgelig spurgt hende, hvordan hun kan få forlænget til 17 maj næste år, da man da vist max kan være her 24 mdr som aupair?

Problemet er at hun (og hendes værtsfamilie) siger at det ikke er et problem - noget med at hun startede ved een værtsfamilie og flyttede til den nuværende og i den forbindelse fik annuleret den gamle opholdstilladelse og udstedt en ny gældende fra 17 maj 2010.

Jeg vælger selvfølgelig at tro, at hun og værtfamilien har styr på det, men har dog et spørgsmål:

Nu udløber hendes opholdstilladelse her 17 november og hun har endnu ikke modtaget svar på det ½ års forlængelse. Så vidt jeg kan forstå kan det tage noget tid da US er bagefter.

Lad os nu for eksemplets skyld antage at hun får afslag - vil det så være i form af at hun får opholdskort til 2 år efter den oprindelige januar dato, eller vil det være et afslag med information om en udrejsedato?

Og hvis hun får feks et brev om besked om en udrejse dato , ville det så være en mulighed at se om man kan skaffe en "hurtig" tid til vielse og få søgt om familiesammenføring her i dk, eller er det umuligt, da hun jo efter 17 november ikke har opholdstilladelsen i passet?

Håber ovenstående giver mening :-)

Simon

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Forlængelse au pair

Indlæg af fundiver199 » 14.11.2011 13:51:11

En au-pair kan højest gives opholdstilladelse i 24 måneder, og perioden kan ikke forlænges, selvom der har været skift til en ny værtsfamilie undervejs. Så jeg er bange for, at det er dig, der har fat i den lange ende her. I vil ikke kunne blive gift i Danmark efter 17. november. Men der kan dog åbne sig et ”vindue”, hvis US når at tage stilling til ansøgningen om forlængelse, før de 24 måneder er gået, og giver hende forlængelse frem til januar 2012. Jeg ved ikke, om man i en situation som den beskrevne vil afslå ansøgningen helt eller give forlængelse for den kortere periode, som er mulig. Det må du spørge US om, hvis du vil have det afklaret.

Jeg er tæt på at mene, at I lige så godt kan indstille jer på, at din kæreste må rejse hjem, og se at få købt en flybillet til hende. Så kan hun jo komme tilbage igen efter at have været 3 måneder ude af Schengen, og så kan I til den tid gifte jer i ro og mag og uden stress.

Helate
Indlæg: 330
Tilmeldt: 14.06.2011 16:48:05

Re: Forlængelse au pair

Indlæg af Helate » 14.11.2011 13:54:45

OK...tak for hurtig svar :-)

Helate
Indlæg: 330
Tilmeldt: 14.06.2011 16:48:05

Re: Forlængelse au pair

Indlæg af Helate » 06.01.2012 13:46:11

Hej Fundiver

Som en opfølgning vil jeg fortælle at min kæreste får sin forlængelse til 14. maj (jeg troede det var 17.maj, men de par dage betyder ikke noget). og det er selvom hendes første indrejse var 21. januar 2010.

Jeg har også læst mig til at det max er 24 måneder fra indrejse datoen, men (ihvertfald i hendes situation) det at hun først var 2 måneder ved een værstfamilie, hvorefter hun i en periode boede som gæst hos den nye værstfamilie, indtil hendes nye opholdstilladelse var på plads - den tid tæller åbenbart ikke med helt på samme måde.

Jeg havde dog allerede inden vi nu fik at vide hun får forlængelsen (de sender kortet indenfor 10 dage) en mistanke om at hun rent faktisk godt kunne være her i mere end 24 måneder fra INDREJSEDATOEN. Herunder følger en lang forklaring (så andre i samme tvivl kan forstå logikken.)

Hun ankom 21. januar 2010

hendes første au pair kontrakt/opholdstilladelse var fra 22 januar 2011 til cirka 22 juli 2011 - det vil sige de max 18 måneder som det dengang var. (Det var først i starten af 2011 det blev ændret til 24 måneder).

Herefter skifter hun så au pair familie og får annulleret den oprindelige opholdstilladelse og udstedet en ny, der varer fra 16. juli 2010 til 17. november. den opmærksomme læser vil se at denne nye opholdstilladelse "kun" gælder i 16 måneder, men det skyldes lige præcis at hun nåede at være 2 måneder ved den første familie - hvorefter hun i 4 måneder flyttede til ny familie, boede som gæst og derefter fik behandlet den nye ansøgning.

Det var så først omkring marts 2011 at reglerne blev ændret til 24 måneder og hun dermed kunne søge om forlængelse - og denne forlængelse kan selvfølgelig være 6 måneder efter den 17. november. Hvorfor? Ja fordi dengang hun fik opholdstilladelsen til 17. november 2011, var den maksimale tid 18 måneder, så pr 17. november kan hun jo logisk kun have brugt 18 måneder (selvom hun fysisk havde været i landet 22 måneder).

Undskyld den lange smøre, men synes selv det er så indviklet at en forklaring kan være en god ting :-)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Forlængelse au pair

Indlæg af fundiver199 » 06.01.2012 15:52:46

Tak for forklaringen. Den mere korte udgave må vel være, at man tillader op til 24 måneders ophold hos en værtsfamilie og undlader at medregne en periode, der er gået med skift mellem to værtsfamilier og dermed vel reelt en slags "processuelt ophold". Det giver vel sådan set meget god mening :D

Helate
Indlæg: 330
Tilmeldt: 14.06.2011 16:48:05

Re: Forlængelse au pair

Indlæg af Helate » 06.01.2012 17:17:37

Ja, men godt indviklet og årsag til nervøs venten :-)

Besvar