Jeg fik tilbage i Oktober godkendelse på familiesammenføring til min kone efter vi havde boet i Sverige i 5-6 måneder, og det var jo rigtig dejligt.
På dette tidspunkt var jeg igang med mit speciale på IT Universitet og var altså studerende på SU, men havde dog også deltidsarbejde (der udgjorde en større indtjening end SU).
Min hustru begyndte på danskundervisning i starten af det nye år, men skiftede hurtigt til grundforløbet på SOSU uddannelsen. Her fik hun pænt stukket en SU ansøgning i hånden, men dette udviklede sig hurtigt til en længere affære.
Senest har jeg snakket med en ekspert fra SU Styrelsen, som var meget sympatisk og godt inde i tingene. Han pegede på, at når jeg ved indrejsen til Danmark har haft et andet hovedformål end at arbejde - hvilket jeg via mit studie blev vurderet til - så har min hustru ikke mulighed for at modtage SU.
Man kan altid diskutere om det er retfærdigt eller ej, men regler er naturligvis regler. Nu har jeg dog siddet og kigger Opholdsdirektivet (2004/38/EF) lidt igennem, og omkring studiestøtte finder jeg følgende to passager:
Og vedr. Artikel 14 om ligebehandling(21) Værtsmedlemsstaten bør dog kunne bestemme, om den vil udbetale sociale ydelser i de første tre måneder af et ophold eller for arbejdssøgendes vedkommende i en længere periode, eller studiestøtte, herunder til erhvervsuddannelse, forud for erhvervelse af ret til tidsubegrænset ophold til andre unionsborgere end arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller personer, der har bevaret denne status, og deres familiemedlemmer
Jeg kan altså ikke se noget i direktivet, der peger på, at man kan nægte min hustru SU, hvis jeg ved indrejse var studerende (det skal siges, at jeg nu har afsluttet mine studier og er fuldtidsansat).2. Uanset stk. 1 er værtsmedlemsstaten ikke forpligtet til at tillægge ret til sociale ydelser i de første tre måneder af et ophold eller eventuelt i den længere periode, der er omhandlet i artikel 14, stk. 4, litra b), eller til, forud for erhvervelse af ret til tidsubegrænset ophold, at yde studiestøtte, herunder støtte til erhvervsuddannelse, i form af stipendier eller lån, til andre personer end arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der har bevaret denne status, samt deres familiemedlemmer.
Er det mig, der ikke kan se reglens fundament? Eller er det noget jeg bør gå videre med? Jeg er dog bare meget bange for de resourcer, der skal til, for at komme igennem med det. SU'en er ikke afgørende i vores økonomi, men jeg ønsker den primært så min hustru kan føle sig bare en smule økonomisk uafhængig og ikke føle, at alle pengene altid kommer fra mig.
På forhånd tak