Jeg arebejder i et firma hvor stort set al af min arbejdsaktivitet er relateret til Polen. Dvs. jeg sidder fysisk i DK men arbejder med projekter i Polen. Jeg er jævnligt i Polen for at tilse projekter, lave aftaler og kontrakter osv.
Min kæreste kommer fra Ukraine - og vi overvejer naturligvis at benytte os af familiesammenføringsreglerne efter EU-retten.
Vi er pt. i gang med flere projekter der gør vi skal have ansat flere folk på vores lokalkontor i Polen og jeg har derfor talt med min arbejdsgiver om at tage en 3 månedres udstationering i Polen.
Jeg har læst godt og grundigt på reglerne på diverse hjemmesider - men det må da være en rigtig god situation at stå i for at benytte sig af EU-retten?
Min kæreste er i DK nu på besøgsvisum men rejser om få dage tilbage for at afslutte hendes universitetsuddannelse i Ukraine. Planen er at jeg rejser til Ukraine sammen med min søn og holder ferie dernede hvorefter vi alle vender tilbage til DK ca. 10. juli.
Min kæreste skal søge nyt besøgsvisum når hun kommer tilbage til Ukraine - hendes 4. besøgsvisum til DK - og må lovligt opholde sig her indtil primo september uden at komme i karambolage med "90 dage indenfor 6 måneders" reglen.
Jeg forestiller mig vi gifter os i DK i juli/august, flytter til Polen i 3 måneder og søger om familiesammenføring via Eu-retten når vi vender tilbage til DK.
Jeg går ud fra det vil være en fordel jeg laver en udstationeringsaftale med min arbejdsgiver (måske også af andre grunde men det er irelevant i denne sammenhæng). Jeg har fast bolig her i DK - som jeg bare vil lade stå tom. Det bør vel ikke være noget problem?
Skal jeg have et EU-registreringsbevis i denne situation? Vil det være en fordel?Kan min kæreste - kone på det tidspunkt
Er der specielle forhold vedr. de polske myndighder - som jeg bl.a. kan læse der er med de tyske - vi skal være opmærksomme på?
På forhånd tak for svar
Mvh.
Stein
PS Jeg har en søn i DK der bor hos sin mor men er hos mig min. hver 2. weekend. Det vil selvfølgelig være en stor fordel for ham og jeg og vores forhold hvis jeg ikke fysisk behøvede at flytte til Polen i 3 måneder. Jeg har set i forskellige indlæg og artikler her på internette at mit arbejde måske kan betragtes som grænseoverskridende tjenesteydelser og især efter Zambrano dommen gøre vi slet ikke behøver flytte fysisk til Polen? Men det er vel for usikkert om US vil give os familiesammenføring på den baggrund uden vi først skal gennem en retssag eller en sag ved EU-domstolen ...?