Rejse hjem til Sverige med ægtefælle efter vielse?

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
alex
Indlæg: 12
Tilmeldt: 22.06.2010 23:34:46

Rejse hjem til Sverige med ægtefælle efter vielse?

Indlæg af alex » 22.06.2010 23:48:30

Hej alle. Tak for et fremragende forum med så mange venlig og behjælpelige sjæle..

Jeg har et konkret spørgsmål. Jeg har kigget rundt i forummet og læst en masse tråde, og har da også fået styr på FS. Men der er et særligt forhold jeg ikke har kunne finde info om i de forskellige tråde jeg indtil videre har fået læst.


Jeg er forlovet med en skøn pige fra Pakistan. Vi planlæger at gifte os til sommer 2011. Jeg regner med at købe en andelsbolig i Malmø engang i starten af 2011. Derefter vil jeg bo der, og arbejde i Kbh indtil sommeren 2011, hvor jeg gerne vil tage ned til Pakistan således at min forlovede og jeg kan giftes os.

I den forbindelse dukker følgende spørgsmål op:

1) Jeg vil gerne have min ægtefælle rejser med mig hjem. Jeg har hørt nogle tilfælde med nogle ægtepar som kontaktede den svenske ambassade og fik oversat/legaliseret vielsesattesten og dermed fik turistvisa med det samme... Kan jeg også få turistvisum til min ægtefælle med det samme umiddelbart efter vielsen i Pakistan, således hun kan rejse med mig hjem? (og derefter ansøge om FS efter EU-reglerne)

2) Min mor har fortalt noget om hun har hørt nogle bekendte snakke om at man skal være bosat i Sverige i mindst 2 år inden FS kan gennemføres? Eller noget med at der er stramninger på vej? Umiddelbart lyder det helt ude i hampen, og kunne tænkes at det drejer sig om at en dansk statsborger har tænkt sig at få Svensk statsborgerskab på 2 år og søge efter EU regler i DK. Men bare for at være sikker, findes sådan en regel udover det jeg har beskrevet omkring Svensk statsborgerskab for Dansker på 2 år?

På forhånd tak :)

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Rejse hjem til Sverige med ægtefælle efter vielse?

Indlæg af skaanebo » 23.06.2010 04:09:46

1. Ja, det kan godt lade sig gøre. Ikke turistvisum, men det særlige visum til et familiemedlem til en EU-borger.

2. Sverige strammede sine nationale regler i april i år. Stramningerne er drøftet på forum under det underforum, der hedder fs i andre lande efter nationale regler. Det med 2 år har intet på sig.

alex
Indlæg: 12
Tilmeldt: 22.06.2010 23:34:46

Re: Rejse hjem til Sverige med ægtefælle efter vielse?

Indlæg af alex » 23.06.2010 13:49:46

Hej skaanebo..

Tak for svaret - det lyder fornuftigt. Men hvordan får man denne særlige visum til familiemedlem til EU-borger? Du har måske skrevet et indlæg om det i en anden tråd, og derefter må du i så fald gerne linke :)

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Rejse hjem til Sverige med ægtefælle efter vielse?

Indlæg af skaanebo » 23.06.2010 14:22:17

http://www.migrationsverket.se kan du downloade blanketter til visumansøgning. De spørgsmål, der er markeret med en stjerne, skal ikke besvares, når man søger om visum som ægtefælle til fn EU-borger. Husk at forevise vielsesattest og personbevis for dig, der allerede bor i Sverige. Beviset må helst ikke være over en måned gammelt, og formålet, som skal være påtrykt, er "inbjudan".

Visum udstedes gratis og inden for 4 uger. Der er i øvrigt mange indlæg om netop det emne her på forum.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Rejse hjem til Sverige med ægtefælle efter vielse?

Indlæg af fundiver199 » 23.06.2010 14:22:36

Der eksisterer (desværre) ikke noget særligt visum til personer, der ønsker at benytte sig af retten til fri bevægelighed i EU. Og der findes for så vidt heller ikke noget, der hedder et turistvisum. Der findes kun schengenvisum, som til gengæld kan bevilges med flere forskellige formål for øje. Herunder turistbesøg, forretningsbesøg eller at ledsage eller slutte sig til en EU-borger, som har udnyttet retten til fri bevægelighed.

Du kan f.eks. finde en ansøgningsblanket til schengenvisum på http://www.nyidanmark.dk eller på http://www.migrationsverket.se.

Det kan godt lade sig gøre for jer at rejse sammen fra Pakistan til Sverige kort tid efter vielsen. Men det kræver naturligvis, at du har tid til at blive i Pakistan i et vist stykke tid, da sagsbehandlingstiden for en visumansøgning i bedste fald vil være 14 dage, og der skal jo også lige sættes tid af til at få vielsesattesten oversat og legaliseret. Så har du kun mulighed for at tage ferie i 3-4 uger, så skal I nok ikke have alt for høje forventninger om, at det kan nås.

Men I kan jo også vælge, at din kone søger om visum, allerede inden I er blevet gift. Så behandles ansøgningen bare ikke efter de særlige EU-regler, men det kan da godt være, at man også kan få visum til at besøge sin forlovede, som er bosat i Sverige. I Danmark kunne det ikke lade sig gøre, da Pakistan p.t. betragtes som et asylland, men den svenske praksis kan godt være mere lempelig end den danske. Så I har da om ikke andet lov til at prøve.

2-års reglen må, som du selv er inde på, referere til den tid, en dansk statsborger skal have boet i Sverige for at blive svensk statsborger.

Men det lyder som om, den person, du har hørt disse ”rygter” fra, ikke er særlig opdateret omkring, hvad der er sket på EU-rettens område. Siden 5. oktober 2008 har Danmark nemlig anerkendt, at også danske statsborgere, som har boet i Sverige uden at være arbejdstagere (f.eks. grænsependlere) kan anvende EU-reglerne til at tage deres familie med sig tilbage til Danmark.

alex
Indlæg: 12
Tilmeldt: 22.06.2010 23:34:46

Re: Rejse hjem til Sverige med ægtefælle efter vielse?

Indlæg af alex » 23.06.2010 15:15:27

Jeg siger mange tak til skaanebo og fundiver199 for nogle gode svar. Så har jeg tænkt mig at rejse sammen hjem med min ægtefælle. Jeg planlægger iøvrigt at være der 6-7 uger, så det burde vel gå an.

skaanbo: Hvad mener du med følgende sætning "Beviset må helst ikke være over en måned gammelt, og formålet, som skal være påtrykt, er "inbjudan"."... Hvad mener du med inbjudan? :)

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Rejse hjem til Sverige med ægtefælle efter vielse?

Indlæg af skaanebo » 23.06.2010 15:27:52

Det personbevis, du bestiller hos skatteverket. Personbevis fås til mange forskellige formål, og dit "ändamål" skal være "inbjudan".

Når det indleveres med en visumansøgning, må det helst ikke være mere end højst 30 dage gammelt.

alex
Indlæg: 12
Tilmeldt: 22.06.2010 23:34:46

Re: Rejse hjem til Sverige med ægtefælle efter vielse?

Indlæg af alex » 23.06.2010 15:56:51

Ok nu er jeg med... Tak for fremragende support :)

alex
Indlæg: 12
Tilmeldt: 22.06.2010 23:34:46

Re: Rejse hjem til Sverige med ægtefælle efter vielse?

Indlæg af alex » 17.11.2010 01:37:22

Hej igen

Nu nærmer tiden sig endelig.. Jeg skal til at flytte til Sverige snart..

Jeg har et nyt spørgsmål.. Når jeg er viet i Pakistan og har fået en pakistansk vielsesattest, hvordan viderbehandler jeg denne mht. til følgende punkter:

- Hvem kan oversætte denne til engelsk, som efter jeg har forstået er et krav inden indlevering til ambassaden? Skal oversættelsen være attesteret af nogen myndighed?

- Hvad vil det sige at vielsesattesten skal legaliseres?

- Når min pakistanske vielsesattest er oversat og legaliseret, så er den klar til at blive indleveret på den svenske ambassade sammen med ansøgning om tilslutning til EU-borger, ikke sandt? Jeg håber ikke jeg har glemt noget..

- Tillægsspørgsmål :twisted: Skal jeg medbringe nogen dokumenter fra Sverige når jeg drager mod Pakistan? Udover civilstandattest eller hvad den nu hedder?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Rejse hjem til Sverige med ægtefælle efter vielse?

Indlæg af mh1 » 20.11.2010 07:55:34

Mht. oversættelse: Tjek den svenske ambassade i Pakistan's hjemmeside, nogle ambassader har lister over autoriserede translatører. Eller spørg din svigerfamilie, hvor der er et autoriseret oversætterbureau. Du kan indtaste 'legalisering' på den svenske ambassades hjemmeside og se om ikke der er oplysninger om, hvordan svenskerne vil have det foregår.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar