Hjælp os igang :)

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

TheJesper
Indlæg: 20
Tilmeldt: 08.03.2010 06:27:20

Hjælp os igang :)

Indlæg af TheJesper » 05.04.2010 09:42:36

Hej allesammen

Nu forsørger jeg at skrive herinde, da jeg er sikker på, at der samlet er en kæmpe pulje viden, som jeg nok ikke kunne ville få nogle andre steder fra.

Kort sagt, så har jeg en colombiansk kæreste, der pt. er i landet som au pair. Det forholder dig imidlertid sådan, at hendes visum udløber lige om snart (d. 20. april) og derfor besluttede vi os for nyligt at blive gift og forsøge at blive sammenført efter EU reglerne.

Alt omkring brylluppet har gået gnidningsfrit og vi skal giftes nu på lørdag (d. 10. april), hvilket jo er fantastisk :) Men så kommer den næste udfordring; sverige og al bureaukratiet omkring EU familiesammenføring.

Jeg har snakket lidt med Indvandrerrådgivningen omkring mulige handlingsplaner og vil desuden betale dem de 3.000 kr for advokathjælp i forbindelse med sammenføringen (medmindre i måske mener det er dumt?).

Et problem pt. er, at jeg er studerende i Danmark. Så vidt jeg har forstået, så kan jeg IKKE være indskrevet på en dansk uddannelsesinstitution under mit ophold i Sverige, da der så ikke er tale om reelt og faktisk ophold, men jeg kan først tage orlov fra midten af maj, hvor mit sidste kursus slutter.

Problemet er bare, at fra og med d. 20. april er hun i landet illegalt, da hendes visum udløber. Og hvad gør vi så? Jeg havde hørt fra Indvandrerrådgivningen, at et kortvarigt illegalt ophold ikke havde nogen betydning, men hun har nu hørt noget andet om, at det skulle give problemer senere, når vi skal tilbage til Danmark.

Så er der også hele problemet med at finde en lejlighed i Sverige. Jeg har registreret mig på Boplats Syd og anmeldt interesse til en række lejligheder, men så vidt jeg kan se, så er der mange, der anmelder interesse, og derfor spår jeg små chancer. Hvad er den nemmeste og hurtigste måde at finde en bolig på?

På forhånd mange tusind tak for hjælp? Og p.s. så har jeg forsøgt at læse ALT, hvad der er værd at læse om reglerne osv.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp os igang :)

Indlæg af fundiver199 » 05.04.2010 10:11:25

Jeg ville spare mig de 3.000 kroner til Indvandrerrådgivningen, bl.a. fordi de har vildledt dig om EU-rettens regler. Det er således ikke rigtigt, at du ikke må være indskrevet på en dansk uddannelsesinstitution under dit ophold i Sverige. Og hvorfor ligefrem betale penge for at blive vildledt?

Du skal bare sørge for at finde en bolig i Sverige A.S.A.P., for tiden er jo meget knap, når din kærestes visum udløber 20/4. Kan I ikke nå det, så vil jeg nok anbefale, at hun rejser hjem i stedet for at opholde sig ulovligt i Danmark. Når du først er folkebogført i Sverige, så går der altså ikke lang tid, før hun kan stå hos dig i Sverige. Cirka 1½ måned fra den dato, hvor du flytter dertil, er realistisk.

Alternativt kan I spekulere lidt i reglerne og købe jer noget mere tid til at finde et sted at bo i Sverige ved at søge FS i Danmark efter de danske regler, således at hun formentlig opnår et "processuelt ophold". Det er i hvert fald bedre end, at hun opholder sig i Danmark illegalt.

Det er ganske vist rigtigt, at ulovligt ophold ikke forhindrer et senere lovligt ophold efter EU-rettens regler, men jeg mener altså, at man som udgangspunkt bør overholde lovgivningen, med mindre der er en tvingende nødvendig grund til det modsatte.

Jeg går ud fra, at I har sat jer ind i de danske regler, og at FS efter disse regler ikke vil være mulig, siden du snakker om Sverigesløsningen?

Du kan starte boligsøgningen her:

www.blocket.se

TheJesper
Indlæg: 20
Tilmeldt: 08.03.2010 06:27:20

Re: Hjælp os igang :)

Indlæg af TheJesper » 07.04.2010 08:43:01

Tak for svaret :)

Jo, jeg har sat mig godt og grundigt ind i reglerne. Grunden til vi ikke kan gennem de danske regler er, at hun er under 24 år (hun er pt. 22½).

Jeg tror nu ikke Indvandrerrådgivningen vildleder og har hidtil været en god hjælp i mange spørgsmål.

Vi foretrækker naturligvis også begge at gøre alt lovligt, men det er svært. Ikke mindst fordi jeg lige nu har fået at vide, at hendes au pair kontrakt udløber nu på lørdag, hvor vi bliver gift... det vil sige, at vi nu kun har 3 dage!!!

Jeg har fået at vide, at jeg kan finde en adresse i Sverige og registrere mig på denne, og med denne kan jeg få opholdstilladelse til hende i Sverige.

Samtidig vil vi også forsøge med familiesammenføring efter de danske regler for at få procesuelt ophold og købe os selv lidt ekstra tid, men jeg har hørt forskellige ting om, hvorvidt hun faktisk får procesuelt ophold og hvor lang tid, der går, før vi får et svar. Men noget tid er selvfølgelig bedre end ingen tid.

Flere gode råd modtages gerne!!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp os igang :)

Indlæg af fundiver199 » 07.04.2010 11:34:14

Indvandrerrådgivningen vildleder naturligvis ikke bevidst. Men den information, du har fået om, at du ikke må være indskrevet ved en uddannelsesinstitution i Danmark, medens du bor i Sverige, hvis I senere vil søge ophold til din kone i DK efter EU-rettens regler, er faktuelt forkert. Så hvis du har denne information fra Indvandrerrådgivningen, så har de vildledt dig på dette punkt, sandsynligvis fordi de ikke har sat sig nok ind i reglerne.

Hvad der skal til for, at din kone kan få ophold i Danmark efter EU-rettens regler, kan du læse om i nedenstående tekst:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... eu-retten/

Som du kan se, så står der ikke noget om, at du ikke må have været indskrevet ved en dansk uddannelse, medens du boede i et andet EU-land. Og der er masser af forums brugere, der har fået opholdskort til deres ægtefæller i DK, efter at de har boet i Sverige sammen med ægtefællen og samtidig læst i Danmark. Det kan du se, hvis du læser nogle af de mange gamle indlæg.

Du kan også læse f.eks. denne afgørelse i US database over offentliggjorte afgørelser i en sag, som netop omhandlede en dansk studerende, der bosatte sig i et andet EU-land:

http://www.nyidanmark.dk/nr/exeres/3532 ... 4b7f08.htm

Den danske tolkning af reglerne blev ændret i oktober 2008, men det er åbenbart ikke gået op for Indvandrerrådgivningen endnu. Umiddelbart har jeg ikke andre råd end dem, jeg allerede har givet dig. D.v.s.:

1) Søg FS i Danmark, når I er blevet gift, og inden din kones visum udløber, så hun får processuelt ophold.

2) Find hurtigst muligt et sted at bo i Sverige og tag hende med dertil.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hjælp os igang :)

Indlæg af mh1 » 07.04.2010 11:35:02

Når din kommende hustru ikke opfylder alderskravet, vil i få et afslag på familiesammenføring, og det kan komme ganske hurtigt og betyde at det bliver minimalt med tid i kan købe på den konto.

Der er absolut ingen grund til at betale indvandrerrådgivningen 3.000 kr. for at få den besked, og der er næppe noget som helst en advokat kan gøre - din hustru er langt under den alder, der kræves og det kan ingen anden end tiden ændre på. Der KAN dispenseres fra alderskravet, men siden din hustru kom som au-pair får i næppe dispensation - hun er således ikke flygtning, og du har næppe et særbarn?

Jeres udvej er EU-reglerne, som du selv har været inde på, og igen: der er altså ingen grund til at betale nogen penge for at hjælpe jer med at flytte til Sverige, det tror jeg på at i selv kan finde ud af.

Det fremgår af reglerne for au-pair, at værtsfamilien skal betale au-pairens returbillet, hvis kontrakten ophæves før tid, så det sikreste vil da være at din hustru rejser hjem, du finder et sted at bo i Sverige og hun slutter sig til dig i Sverige.

Desværre for jer indfører Sverige pr. 15. april i år et forsørgelseskrav, så du skal godtgøre at kunne forsørge din hustru, hvis i bruger de svenske regler, og hvis i bruger EU-reglerne skal i også kunne godtgøre at du som studerende 'har tilstrækkelige midler' til at forsørge hende, et elastisk begreb, men det betyder at du må have noget på kistebunden.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp os igang :)

Indlæg af fundiver199 » 07.04.2010 11:47:45

Jeg må lige korrigere mh´s ellers udmærkede svar en lille smule. Det svenske forsørgelseskrav, som indføres pr. 15/4, kommer således – i hvert fald som lovforslaget så ud for nogle måneder siden – kun til at omfatte personer, der hverken er flygtninge eller statsborgere i et EU/EØS-land. Så det er altså kun indvandrere fra ikke-EU lande, som fremover vil blive stillet over for et forsørgelseskrav, hvis de gerne vil have deres ægtefælle til Sverige.

Og for at undgå forvirring, så er det de nationale svenske regler, vi taler om her, og ikke EU-rettens regler. Ved anvendelse af EU-rettens regler har der altid været et forsørgelseskrav, hvis man ikke er arbejdstager, og det vil der også fortsat være. Kravet er med sikkerhed opfyldt, hvis man har en løbende indtægt svarende til den laveste sociale ydelse i det land, hvor man bosætter sig.

I Sverige er det for en familie på to voksne de i forum meget ofte omtalte 6.000 SEK efter skat og alle faste udgifter, selvom dette beløb vist efterhånden må betragtes som ret overslagsmæssigt, da taksterne for socialbidrag vil også bliver pristalsreguleret i SE engang imellem.

Som det er forklaret under ”jeg vil… flytte til Sverige”, så skal en ansøgning om OT efter Sveriges nationale regler være opnået inden indrejse i Sverige. Så den løsning – der ellers på mange måder er god for et par, hvor danskeren er studerende – kræver altså, Jespers kone rejser hjem i en periode.

Det er i øvrigt en god pointe, at US i øjeblikket er temmelig godt med i sagerne om FS og ofte afgør disse ret hurtigt. Så theJesper skal ikke nødvendigvis regne med, at de kan købe sig særlig lang tid ved, at konen får ”processuelt ophold”. Så måske er det mindre stresset simpelthen at lade værtsfamilien betale for hendes returrejse, som de jo er forpligtede til, og så søge visum til Sverige, når theJesper er flyttet derover.

Man overlever altså også at være væk fra hinanden i et par måneder, og måske er der alligevel nogle ting, som det er rart at få afsluttet i hjemlandet, foruden at det vel også er meget rart lige at få besøgt familie, som man ikke har set i 18 måneder.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp os igang :)

Indlæg af fundiver199 » 07.04.2010 11:50:22

P.S. theJesper kan jo også benytte lejligheden til at besøge sin nye svigerfamilie og lære dem at kende, og se det land, som hans kone kommer fra, når semesteret er slut, og han har sommerferie. Og så kan parret måske rejse sammen til Sverige, når ferien er slut.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp os igang :)

Indlæg af fundiver199 » 07.04.2010 12:15:53

P.P.S. Og måske ville det også være hyggeligt med en lille bryllupsfest i Colombia til sommer, så det hele ikke bare bliver så praktisk?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hjælp os igang :)

Indlæg af mh1 » 07.04.2010 13:37:06

@fundiver, du har ofte ret, også her:
man skal læse under reglerne for dem, der vil flytte til en ikke-EU-borger, når man vil se om det er en fordel at bruge de nationale svenske regler, det havde jeg ikke lige fanget i første omgang.
:oops:
mh
Rådgiver for ÆUG

TheJesper
Indlæg: 20
Tilmeldt: 08.03.2010 06:27:20

Re: Hjælp os igang :)

Indlæg af TheJesper » 07.04.2010 13:49:55

Mærkeligt... jeg har svaret én gang, men det er ikke kommet med? Jeg prøver igen.

For det første, endnu engang tak for de mange dejlige svar! :)

Jeg har nu talt med US's EU hotline og det er helt rigtigt, at jeg sagtens kan studere (og faktisk også arbejde) i Danmark imens. Jeg har fået nogle ting klarlagt i den sammenhæng, hvilket er dejligt!

Der er dog ingen af os, der har et ønske om at tage til Colombia, omend bare for en stund, og billetterne - især hvis jeg skal tur-retur - kommer nu også til at fylde lidt i det økonomiske. Det er selvfølgelig en udvej og takker for påmindelsen, men vi ønsker at gå andre veje. Og bare roligt, brylluppet på lørdag skal nok blive hyggeligt ;)

Jeg har følgende plan lige nu:
1a. Finde en ven, der har adresse i Sverige, og søge registrering på den adresse som midlertidig
1b. Søge en permanent lejebolig eller evt. udlejet værelse i Sverige (1a er kun relevant, hvis dette trækker ud)
2. Registrere mig og få svensk CPR på Skatteverket
3. Få opholdstilladelse til min kone på Migrationsverket
4. Bo 3 måneder i Sverige med fortsat dansk studie og arbejde, men også 12-15 timers ugentlig arbejde i Sverige for at få status som svensk arbejdstager
5. Indsende ansøgning om FS efter 3 måneder og vente på svar i Sverige

Lyder det som en god og "bullet-proof" plan eller er der noget, jeg har overset? Jeg tror samtidig jeg vil søge om FS, om ikke andet bare for en sikkerheds skyld... det er der vel ingen skade i?

Omkring Indvandrerrådgivningen, så virker i ret kritiske overfor den og jeg har naturligvis ikke lyst til at betale penge for noget, som ikke giver udbytte. Men har i nogen direkte erfaring med organisation eller hvad baserer i jeres udtalelser på?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp os igang :)

Indlæg af fundiver199 » 07.04.2010 14:34:02

Hej Jesper

Jeg ved ikke, om jeg er ”kritisk” overfor Indvandrerrådgivningen, men du skriver selv i forum, at du har fået nogle ting at vide af dem, som er forkerte. Og så er en vis kritik vel rimelig? Eller har jeg misforstået, at det er fra dem, du havde de forkerte oplysninger om, at du ikke må være aktiv studerende i DK, medens du bor i SE?

Du skriver jo selv, at du er studerende og at pengene er små. Og så er 3.000 kroner da mange penge, som alternativt kunne bruges på noget andet. Især når du i dette forum ganske gratis kan få al den information og rådgivning, som du har brug for. Det koster jo også penge at etablere sig i SE, som krikris, der selv har været turen igennem for nylig, har skrevet i forum en del gange efterhånden.

Hvad angår jeres boligforhold i SE, så er en c/o adresse hos din ven eller et lejet værelse ikke den bedste ide i Verden, hvis I senere vil søge ophold til din kone i DK efter EU-rettens regler. Da disse boligformer efter US´s mening som udgangspunkt ikke opfylder kravet om, at man skal være reelt etableret. Det står direkte i vejledningen på deres hjemmeside.

Man kan sikkert godt ved en ihærdig indsats og fremsendelse af en mængde dokumentation overbevise US om, at man i en konkret sag har været ”reelt etableret” på et lejet værelse eller en c/o adresse. Men man risikerer at trække sin sag i langdrag og gøre den meget mere vanskelig.

Foruden at man skaber nervøsitet hos sig selv og sin ægtefælle. For bliver det mon nu en tilladelse, eller bliver det et afslag, fordi man boede c/o hos onkel Børge eller på det lejede værelse på kvisten i Svensons gamle rønne? Og skal man til at køre klagesag og måske lægge sag an ved domstolene for at få sin ret, og hvordan fungerer det mon, og hvor lang tid kommer det til at tage?

Så min klare anbefaling til jer er vente med at søge i DK, indtil I har fundet en regulær lejebolig i SE. Ikke nødvendigvis på en tidsubegrænset lejekontrakt, men så i det mindste en lille 1-værelses eller 2-værelses lejlighed, som I kan leje og have for jer selv.

Der sker ingenting ved at søge efter begge regelsæt i DK på en gang, det kan man sagtens gøre. Så skal man bare udfylde 2 x ansøgningspakke i stedet for 1. Men det er jo lidt omsonst, hvis din kone ikke opfylder 24-års reglen, d.v.s. er mindst 23½, når I søger. For som mh udmærket har forklaret, så er der ikke noget, der tyder på, at der vil kunne dispenseres fra denne regel i jeres sag.

I kan også overveje bare at blive i Sverige, til din kone kan blive svensk statsborger efter 5 år. Så længe man ikke har børn, som man hellere vil have til at lære dansk end svensk, så kan jeg faktisk ikke se nogen væsentlige ulemper ved at bo på den anden side af Øresund. Den hidtidige erfaring er, at forbløffende mange af de par, som flytter til Sverige p.g.a. de danske udlændingeregler, ikke kommer tilbage til Danmark igen, selvom de godt ved, at de har muligheden. Men det er jo en smagssag, hvad man foretrækker.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp os igang :)

Indlæg af fundiver199 » 07.04.2010 14:40:01

Men det er til gengæld en fin ide at finde et sted, hvor I kan flytte midlertidigt ind, inden din kones visum udløber. Så kender du nogen i SE, som I kan bo hos i en kort periode, så er det da bare med at få flyttet adresse dertil, før din kones visum udløber. Og så kan I jo begynde at kigge jer om efter en mere varig bolig derefter. Det bedste havde jo været at planlægge det hele i lidt bedre tid, inden hendes visum udløber.

TheJesper
Indlæg: 20
Tilmeldt: 08.03.2010 06:27:20

Re: Hjælp os igang :)

Indlæg af TheJesper » 07.04.2010 18:39:37

Jeg skal til Landskrona i morgen for at kigge på en lejelejlighed, så håber lidt, der kan være gevinst der.

Ellers har jeg fået kontakt til en gut med en 5-værelses lejlighed (ejer) i Malmø, men problemet er bare, at næsten hele lejligheden er under renovering, så den er stort set ubeboelig. Han vil gerne leje et værelse ud, men vil ikke have det godt med, at vi rent faktisk opholder sig der.

Så nu overvejer jeg: hvordan er vores mulighed for, at jeg lejer mig ind på det værelse. Samtidig opsiger jeg min lejekontrakt i Danmark, som min sambo så overtager, men fortsætter med faktisk at leve her rent praktisk (og betale min sambo lejekontrakten kontant).

Jeg ved det kan være farligt, men hvis jeg har en reel lejekontrakt i Sverige og opsagt min egen i Sverige - og sågar får et deltidsarbejde i Sverige - hvad kan der så egentlig være af problemer?

Omkring at leje et værelse, så fik jeg at vide af US's EU hotline i dag, at dette IKKE har en afgørende betydning med ansøgningen. Det vigtige er som sådan bare, at vi opholder os i Sverige, faktisk og reelt, og det gør man også, selvom man lejer et værelse eller to hos nogle andre.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp os igang :)

Indlæg af fundiver199 » 07.04.2010 19:01:33

Jeg kan ikke anbefale at have proforma adresse i Sverige. Det er ulovligt og der er meget kontrol med netop danskere, som flytter deres adresse til Sverige uden selv at flytte med.

Det er da interessant at høre, at US egne rådgivere siger, at man ikke skal tage det specielt alvorligt, hvad der står på deres egen hjemmeside. Men det de har fortalt dig, er i overensstemmelse med EU-retten, så man kan jo håbe på, at det også er i overensstemmelse med, hvordan deres sagsbehandlere faktisk administerer.

TheJesper
Indlæg: 20
Tilmeldt: 08.03.2010 06:27:20

Re: Hjælp os igang :)

Indlæg af TheJesper » 07.04.2010 21:48:59

Hvor står det helt præcist på deres hjemmeside, at det ikke er godt nok at leje et eller flere værelser, hos en anden?

Besvar