Indvandringsprøven!

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indvandringsprøven!

Indlæg af fundiver199 » 21.02.2010 09:33:35

Kroshka skrev:Jeg giver Krikris ret - det kunne være godt hvis ÆUG kunne bringe problemstillingerne omkring dette op i medierne..
Andre end ÆUG`s bestyrelsesmedlemmer er også meget velkomne til at yde et bidrag i form af læserbreve, kronikker etc. Hvis man vil have hjælp eller feedback på sin tekst eller have lov til at udtale sig i ÆUG`s navn, så kan man skrive til info@aegteskabudengraenser.dk. Folk er også velkomne til at kontakte mig pr. PM her i forum, så skal jeg nok bringe sagen videre.

Bestyrelsen har p.t. kun nogle få aktive, og der er grænser for, hvor meget arbejde vi kan overkomme at påtage os i vores fritid. Men vi har et stort ønske om at give denne sag en høj prioritet, og i første omgang er vi i gang med at skrive et brev til de politiske ordførere, hvor vi vil følge op på de ting, der er kommet frem under høringen.

Desværre er jeg bange for, at det kan blive svært at få medierne til at interesse sig for indvandringsprøven, før der kommer historier frem om enkeltsager, hvor grædende børn må skilles fra deres far eller mor, fordi denne er dumpet til indvandringsprøven.

Men jeg er enig i, at man alligevel må prøve at gøre forsøget, det kan ikke nytte noget at give op på forhånd.

Juma
Indlæg: 325
Tilmeldt: 08.06.2007 09:03:36
Geografisk sted: Danmark
Kontakt:

Re: Indvandringsprøven!

Indlæg af Juma » 21.02.2010 15:06:45

"Jeg ved ikke, om det vil være muligt at gå op til prøven, allerede inden man har fået bevilget familiesammenføring"

Jo, sådan har jeg forstået det.


Jeg har også læst, at der bliver indført et særligt visum til formålet.


Se

http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.asp ... remsat.htm

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indvandringsprøven!

Indlæg af fundiver199 » 21.02.2010 16:38:37

Det særlige visum er til folk, som har fået færdigbehandlet deres ansøgning om FS, og vil netop tillade, at man kommer til Danmark, hvorefter man så har 75 dage til at bestå prøven.

Hvad jeg mente var, om man også kunne gå op til prøven, medens man befinder sig i Danmark på et alm. visum eller på processult ophold, og hvor US altså endnu ikke har nået at færdigbehandle ens ansøgning.

Fordelen ved dette ville være, at så kunne opholdstilladelsen træde i kraft, lige så snart US er færdig med at behandle ansøgningen. Eller alternativt hvis man dumper, så er der mere tid til at gå op igen.

Juma
Indlæg: 325
Tilmeldt: 08.06.2007 09:03:36
Geografisk sted: Danmark
Kontakt:

Re: Indvandringsprøven!

Indlæg af Juma » 21.02.2010 16:58:41

Citat fra ovenstående link:


"Udlændinge, der i forvejen opholder sig lovligt i Danmark, f.eks. i kraft af et besøgsvisum, og som har indgivet ansøgning om ægtefællesammenføring, vil dog kunne vælge at aflægge prøven, før Udlændingeservice har vurderet, at de øvrige betingelser er opfyldt. Det vil for disse udlændinge være deres eget valg, om de vil aflægge prøven, inden Udlændingeservice har vurderet, om udlændingen er omfattet af kravet om en bestået indvandringsprøve, og hvorvidt de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring er opfyldt, eller om de vil vente med evt. at aflægge prøven til Udlændingeservices afgørelse foreligger. Hvis udlændingen vælger at aflægge prøven, og Udlændingeservice efterfølgende meddeler afslag på ægtefællesammenføring med henvisning til, at en anden betingelse ikke er opfyldt, eller Udlændingeservice vurderer, at udlændingen ikke er omfattet af kravet om en bestået indvandringsprøve, vil udlændingen ikke få det betalte gebyr for prøveaflæggelsen tilbage".



I øvrigt har jeg hele tiden ment, at hovedformålet fra DFs side med loven er noget nær et reelt indvandringsstop.

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: Indvandringsprøven!

Indlæg af krikris » 21.02.2010 23:15:19

til Fundiver; jeg tror vi skal have denne sag vinklet på de "gammel danskere" hvis ægtefæller skal til at bestå en prøve eller flygte til andet EU land for at kunne få lov at leve med deres ægtefælle. Jeg har talt med mange "almindelige" danskere og de aner simpelthen ikke at det er en rettighed for en dansker at leve med sin undenlandske ægtefælle og at de nationale regler er så ekstremt hårde i forhold til EU reglerne og sidste nævnte har DF jo lidt svært ved helt at styre, selvom de jo prøver
Alt dette anede jeg iøvrigt heller ikke selv noget om, før jeg selv stod i situationen; nemlig at den danske stat har ret til at komme ind i mit soveværelse og vurdere om min elskede nu er et passende parti.

sandmonkey
Indlæg: 47
Tilmeldt: 17.01.2010 21:20:27

Re: Indvandringsprøven!

Indlæg af sandmonkey » 08.03.2010 22:02:00

Puha!!!

Hvor kan man dog bare miste håbet ved at læse det her. Hvorledes skulle det være muligt at beherske et sprog på så kort tid!! Og hvis der ikke er mulighed for danskundervisning i hjemlandet, så er det jo ligesom tæt på umuligt.

Vi regner med at søge om FS ca. i løbet af August måned, i fald loven endnu ikke er trådt i kraft på det tidspunkt, vil min mand så alligevel være omfattet? Det bliver jo ikke let at gennemføre, så nu tænker jeg om man måske bare skulle droppe sammenføringen efter DK-reglerne og overveje EU-reglerne... ?

:(

Kroshka
Indlæg: 208
Tilmeldt: 14.12.2008 14:19:31
Geografisk sted: Odense

Re: Indvandringsprøven!

Indlæg af Kroshka » 08.03.2010 22:09:43

Der er vist ingen der på nuværende tidspunkt ved hvornår prøven træder i kraft - og om den også kommer til at gælde for dem, der har indsedt fs-ansøgning og endnu ikke fået ansøgningen færdigbehandlet, inden prøven træder i kraft. Så det er der mange der venter spændt på at få viden om.., men man kan jo være heldig, at de også bliver klogere på dette område - og at den endelige løsning bliver anderledes end det, der p.t. er forberedt..

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indvandringsprøven!

Indlæg af fundiver199 » 09.03.2010 06:59:56

sandmonkey skrev:Hvor kan man dog bare miste håbet ved at læse det her. Hvorledes skulle det være muligt at beherske et sprog på så kort tid!! Og hvis der ikke er mulighed for danskundervisning i hjemlandet, så er det jo ligesom tæt på umuligt.
Den eneste mulighed i praksis vil vel være, at ægtefællen kommer til Danmark på visum og søger FS her i landet, så der opnås "processuelt ophold". På den måde vil man få 3-6 måneder ekstra til at bestå prøven udover de 75 dage, som man har, når FS er bevilget.

På den måde vil det vel trods alt være muligt for de fleste at bestå prøven, bl.a. fordi den danske ægtefælle jo kan bruge sin fritid på at undervise i dansk, og/eller man kan finde et danskkursus i Danmark, som man selv betaler for.

Men det bliver da bøvlet, og da der for alle andre end studerende, hvis ægtefæller også skal læse i Danmark, udelukkende er fordele ved at komme under EU/EØS-reglerne, så er det da klart det, man bør gå efter, hvis man overhovedet har nogen mulighed for det.

Hvis alle begynder at søge efter EU/EØS-reglerne, vil det også lægge et kæmpe pres på de danske politikere, så vi måske kan få nogle fornuftige danske regler.

mbp
Indlæg: 121
Tilmeldt: 17.06.2009 19:02:19

Re: Indvandringsprøven!

Indlæg af mbp » 31.03.2010 15:06:22

Hej Fundiver.

Jeg vil bare høre om du har "opsnusset" noget nyt omkring indvandringsprøven.

I krafttræden osv.

Jeg har i dag skrevet til US for at høre, hvordan man får fat i "forberedelsespakken", jeg har endnu ikke modtaget svar.

I mit hoved kan de da dårligt "udsætte" folk for denne prøve uden at de har haft, som minimum de 75 dage til at forberede sig ved hjælp af "forberedelsespakken".

Det ville endda være ganske rimeligt at man kunne få fat i materialet flere måneder før en prøve bliver aktuel, ens dansk kundskaber eller mangel på sammen vil formentlig for nogen kunne få betydning for, hvornår det vil være "forsvarligt" at søge om familiesammenføring og den deraf afledte indvandringsprøve.

Joos
Indlæg: 28
Tilmeldt: 17.12.2009 13:12:29

Re: Indvandringsprøven!

Indlæg af Joos » 31.03.2010 15:32:36

Jeg surfede på www.nyidanmark.dk idag, og så nogle af de videoklip der er lavet ifm. indvandringsprøven. På mig virker det som om, at det hele er klappet og klart.

Min kone og jeg er blevet bedt om at stille en bankgaranti nu, og det har vi også gjort, men jeg frygter at vi også skal igennem denne prøve. Det vil simpelthen ikke være muligt for min kone at gennemføre på nuværende tidspunkt. :(

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: Indvandringsprøven!

Indlæg af krikris » 31.03.2010 16:55:15

til mpb;

Der er ikke noget som hedder ret og rimligt for det er jo ikke meningen med den nye lov at det skal være ret eller rimligt. Det er en studehandel

Enig med Fundiver eneste vej frem er ansøgning via EU retten, hvis danskerne nogensinde skal få øjnene om i denne helt groteske danske indvandrelovgiving for der er absolut ikke megen interesse for problematikken i øjbelikket hos den brede befolkning.

mbp
Indlæg: 121
Tilmeldt: 17.06.2009 19:02:19

Re: Indvandringsprøven!

Indlæg af mbp » 31.03.2010 17:52:14

Til Krikris.

Jeg kan da ikke være uenig i, at det optimale vil være at benytte EU retten og dem som kan dette, bør naturligvis gøre det.

Men der er stadig nogen af os som uanset logikken for andre, kan være nødt til at gøre brug af de danske regler med deraf følgende forhindringer, blokeringer m.v.

Kroshka
Indlæg: 208
Tilmeldt: 14.12.2008 14:19:31
Geografisk sted: Odense

Re: Indvandringsprøven!

Indlæg af Kroshka » 31.03.2010 18:07:08

mbp,

Den 19.2 kontaktede jeg Intergrationsministeriet for at høre om, hvorvidt man kunne rekvirere filmklippene (som de skriver er blevet lavet på 18 sprog) eller materialet. Den gang sagde de, at det ikke var frigivet endnu. Man vidste endnu ikke, hvornår det ville blive frigivet - og ej heller hvordan. Man vidste ikke om materialet ville komme til at koste noget - eller om det vil blive en del af en samlet pakke altså inkl. "prøvegebyr" - men havde nok en forventning om, at man ville kunne rekvirere matererialet for en beskeden pris - og så skulle betale separat for "prøven". Man vidste heller ikke dengang - hvornår prøven ville blive indført fra.

Jeg fik indtrykket af, at materialet den gang endnu ikke var helt færdigt.

I øvrigt mener jeg, at denne "prøven"skal 3. behandles den 13. april - og der er det vel så, at den bliver vedtaget - hvornår den så bliver sat i kraft, ved jeg ikke - men det kunne vel i princippet blive fra samme dag. Jeg ved det simpelthen ikke.

mbp
Indlæg: 121
Tilmeldt: 17.06.2009 19:02:19

Re: Indvandringsprøven!

Indlæg af mbp » 31.03.2010 18:23:56

Kroshka.

Tak for hjælpen.

Det er godt nok utrolig lidt de ved i betragning af, at vi forventer at prøven bliver indført på, hvilket som helst tidspunkt fra nu af,
men det kendetegner nok udlændingepolitikken, det skal indføres hu haj, for at stoppe så mange som muligt i at tage ophold i Danmark.

Kroshka
Indlæg: 208
Tilmeldt: 14.12.2008 14:19:31
Geografisk sted: Odense

Re: Indvandringsprøven!

Indlæg af Kroshka » 31.03.2010 18:29:16

Velbekomme. Jeg ved ikke om det er "hu haj" - man skulle jo ellers mene, at den har været under forberedelse i lang tid. i øvrigt henvendte jeg mig også først til US - da jeg ønskede lidt mere info - men de henviste mig til Integrationsministeriet... så jeg tror din vej er lang, specielt nu da du har skrevet til dem - så man kan måske frygte, at den bliver indført inden du får svar på din skriftlige henvendelse...

Besvar