Andre end ÆUG`s bestyrelsesmedlemmer er også meget velkomne til at yde et bidrag i form af læserbreve, kronikker etc. Hvis man vil have hjælp eller feedback på sin tekst eller have lov til at udtale sig i ÆUG`s navn, så kan man skrive til info@aegteskabudengraenser.dk. Folk er også velkomne til at kontakte mig pr. PM her i forum, så skal jeg nok bringe sagen videre.Kroshka skrev:Jeg giver Krikris ret - det kunne være godt hvis ÆUG kunne bringe problemstillingerne omkring dette op i medierne..
Bestyrelsen har p.t. kun nogle få aktive, og der er grænser for, hvor meget arbejde vi kan overkomme at påtage os i vores fritid. Men vi har et stort ønske om at give denne sag en høj prioritet, og i første omgang er vi i gang med at skrive et brev til de politiske ordførere, hvor vi vil følge op på de ting, der er kommet frem under høringen.
Desværre er jeg bange for, at det kan blive svært at få medierne til at interesse sig for indvandringsprøven, før der kommer historier frem om enkeltsager, hvor grædende børn må skilles fra deres far eller mor, fordi denne er dumpet til indvandringsprøven.
Men jeg er enig i, at man alligevel må prøve at gøre forsøget, det kan ikke nytte noget at give op på forhånd.