Jeg er en mand på 45, som på baggrund af en epilepsi er blevet bevilget førtidspension fra og med 1/12 2009. Jeg er under løbende behandling, og indtil videre er der ingen problemer i den retning.
Jeg har mødt en Russisk pige på 35, som jeg meget gerne vil giftes med. Hun har en søn på 8 år. Jeg bor billigt til leje i et hus på 105 m2.
Er der nogen muligheder for mig for at få hende og hendes søn hertil, hvis vi gifter os? Sagen er jo, at for at bibeholde min FP må jeg jo ikke flytte ud af landet.
Jeg har hørt noget om, at hvis der ligger specielle forhold til grund (eksempelvis sygdom), så giver det nogle muligheder for at fravige nogle af kravene for familiesammenføring. Eller er jeg helt galt afmarcheret?
I fald der er nogle muligheder, vil jeg være yderst taknemmelig, hvis nogen kan anvise den bedste og mindst komplicerede måde at opnå familiesammenføring med hende.
På forhånd tak.
Venlig hilsen,
LH