Søge om OT i DK, mens jeg stadig er i SE??

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Sahin58
Indlæg: 56
Tilmeldt: 09.09.2009 10:12:22

Søge om OT i DK, mens jeg stadig er i SE??

Indlæg af Sahin58 » 24.11.2009 22:47:29

Hejsa!
Har lige et sp:
Kan jeg søge om OT i DK når jeg bor i SE og lige er begyndt med at arbejde. Har kun een lønsedel i hånden endnu, er det nok, tror I US vil bede om at jeg sender de næste lønsedler senere, ligesom migrationsverket gør?
På forhånd tak! :)

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3510
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Søge om OT i DK, mens jeg stadig er i SE??

Indlæg af Kim P. Nyberg » 25.11.2009 05:10:11

Hvis du har boet mindst 10 uger i Sverige, kan du godt. Du skal blot kunne dokumenterer, at du "har en sparegris med penge i" (du skal have haft tilstrækkelige midler til din og ægtefællens underhold i tiden, hvor du ikke har arbejdet derovre). Du vil nok blive bedt om at eftersende lønsedlerne, når du nu har et arbejde.

Bemærk i øvrigt, at hvis I søger tilbage til DK efter EU-reglerne, søger I ikke om opholdstilladelse, men om opholdsKORT til din ægtefælle.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Elias
Indlæg: 98
Tilmeldt: 16.05.2009 20:04:32

Re: Søge om OT i DK, mens jeg stadig er i SE??

Indlæg af Elias » 25.11.2009 12:34:14

Hej kim

hvad er forskellen på de to ting de skriver?

Bemærk i øvrigt, at hvis I søger tilbage til DK efter EU-reglerne, søger I ikke om opholdstilladelse, men om opholdsKORT til din ægtefælle.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3510
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Søge om OT i DK, mens jeg stadig er i SE??

Indlæg af Kim P. Nyberg » 25.11.2009 14:52:57

Elias,

Forskellen er som grundprincip, at ved ansøgning efter EU-reglerne, har du rettigheder med det straks; ved ansøgning efter nationale regler, har du det først, når ansøgningen er færdigbehandlet.

Ord som opholdstilladelse findes slet ikke i EU-reglerne. Og derfor kan ordet ikke bruges i den sammenhæng. Gør man det alligevel, og får en skrankepave af en sagsbehandler, vil denne kunne afvise ansøgningen, fordi der er brugt et "forkert" ord. Med mindre, der både søges efter nationale regler og EU-reglerne samtidig, i den hensigt at øge chancerne for at partneren kan tage folkeregisteradresse på din bopæl.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Søge om OT i DK, mens jeg stadig er i SE??

Indlæg af fundiver199 » 25.11.2009 16:07:08

Sahin58 skrev:Kan jeg søge om OT i DK når jeg bor i SE og lige er begyndt med at arbejde. Har kun een lønsedel i hånden endnu, er det nok, tror I US vil bede om at jeg sender de næste lønsedler senere, ligesom migrationsverket gør?
Så vidt jeg har forstået det, så er du dansk statsborger. Og derfor kan du ikke søge om opholdstilladelse (OT) i Danmark. Men du behøver jo heller ikke nogen opholdstilladelse for at bo i Danmark, du kan bare flytte tilbage til Danmark, når som helst det passer dig.

Din ægtefælle, som bor sammen med dig i Sverige, kan derimod søge om opholdskort efter EU-reglerne i Danmark, selvom I stadig bor i Sverige.

Men hvis du endnu ikke har nået at bo 10 uger i Sverige, så er der jo risiko for, at en ansøgning om opholdskort til din ægtefælle i Danmark vil resultere i et afslag.

Hvor få eller mange lønsedler, du har, er mindre væsentligt, da disse altid kan fremsendes til Udlændingeservice senere, efterhånden som de dumper ind i din brevkasse.

På den anden side er der jo ikke noget, der haster med at søge om opholdskort til din ægtefælle i Danmark. Så hvorfor ikke bare vente, til du f.eks. har 3 lønsedler, I kan vedlægge ansøgningen? Det gør det jo nemmere, både for jer og for US.

Hvis I gerne vil flytte videre til Danmark, så kan I jo bare gøre det, når du har boet mindst 10 uger i Sverige, og så kan din ægtefælle søge om opholdskort bagefter. Hvis han har nået at få et opholdskort i Sverige, så skal han bare søge i Danmark senest 3 måneder efter, I er flyttet hertil.

Og som det efterhånden er skrevet rigtig mange gange i forum, så tjener opholdskortet jo kun til at dokumentere ægtefællens rettigheder. Så det er en lille smule fjollet, at så mange gør opholdskortet til det store altafgørende dyr i åbenbaringen.

Det afgørende er i stedet at sikre sig, at man opfylder betingelserne for, at man har ret til at tage sin ægtefælle med sig tilbage til Danmark. D.v.s. at man har "etableret sin tilværelse" i et andet EU-land i mindst 10 uger og har været arbejdstager eller rådet over "tilstrækkelige midler", samt at ens ægtefælle har boet i det pågældende land sammen med en.

Hvis man flytter fra Odense til Frederikshavn, så er det, man koncentrerer sig mest om, jo heller ikke, at man skal søge om at få et nyt sygesikringsbevis. I stedet koncentrerer man sig om, at man skal finde et job og et nyt sted at bo. Og det er også det, man bør lægge vægt på, hvis man f.eks. planlægger at flytte fra Malmø til Køge.

Elias
Indlæg: 98
Tilmeldt: 16.05.2009 20:04:32

Re: Søge om OT i DK, mens jeg stadig er i SE??

Indlæg af Elias » 25.11.2009 17:11:03

Hej kim

ej nu er jeg ikke lige med hvis vi söger efter EU reglerne så hedder det et opholdskort ik?
vil det så sige min man ikke kan få folkeregisteradresse på min bopæl forstår ikke lige hvad du mener bliver helt nervös

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3510
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Søge om OT i DK, mens jeg stadig er i SE??

Indlæg af Kim P. Nyberg » 25.11.2009 17:29:13

Elias,

Jo, så hedder det et opholdskort.

Jo, når ansøgning om opholdskort er afleveret, og der er givet kvittering herfor, har partneren næsten de samme rettigheder som dig. Herunder retten til at blive listet i folkeregistret.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besvar