Sahin58 skrev:Kan jeg søge om OT i DK når jeg bor i SE og lige er begyndt med at arbejde. Har kun een lønsedel i hånden endnu, er det nok, tror I US vil bede om at jeg sender de næste lønsedler senere, ligesom migrationsverket gør?
Så vidt jeg har forstået det, så er du dansk statsborger. Og derfor kan
du ikke søge om opholdstilladelse (OT) i Danmark. Men du behøver jo heller ikke nogen opholdstilladelse for at bo i Danmark, du kan bare flytte tilbage til Danmark, når som helst det passer dig.
Din
ægtefælle, som bor sammen med dig i Sverige, kan derimod søge om opholds
kort efter EU-reglerne i Danmark, selvom I stadig bor i Sverige.
Men hvis du endnu ikke har nået at bo 10 uger i Sverige, så er der jo risiko for, at en ansøgning om opholdskort til din ægtefælle i Danmark vil resultere i et afslag.
Hvor få eller mange lønsedler, du har, er mindre væsentligt, da disse altid kan fremsendes til Udlændingeservice senere, efterhånden som de dumper ind i din brevkasse.
På den anden side er der jo ikke noget, der haster med at søge om opholdskort til din ægtefælle i Danmark. Så hvorfor ikke bare vente, til du f.eks. har 3 lønsedler, I kan vedlægge ansøgningen? Det gør det jo nemmere, både for jer og for US.
Hvis I gerne vil flytte videre til Danmark, så kan I jo bare gøre det, når du har boet mindst 10 uger i Sverige, og så kan din ægtefælle søge om opholdskort bagefter. Hvis han har nået at få et opholdskort i Sverige, så skal han bare søge i Danmark senest 3 måneder efter, I er flyttet hertil.
Og som det efterhånden er skrevet rigtig mange gange i forum, så tjener opholdskortet jo kun til at
dokumentere ægtefællens rettigheder. Så det er en lille smule fjollet, at så mange gør opholdskortet til det store altafgørende dyr i åbenbaringen.
Det afgørende er i stedet at sikre sig, at man opfylder
betingelserne for, at man har
ret til at tage sin ægtefælle med sig tilbage til Danmark. D.v.s. at man har "etableret sin tilværelse" i et andet EU-land i mindst 10 uger og har været arbejdstager eller rådet over "tilstrækkelige midler", samt at ens ægtefælle har boet i det pågældende land sammen med en.
Hvis man flytter fra Odense til Frederikshavn, så er det, man koncentrerer sig mest om, jo heller ikke, at man skal søge om at få et nyt sygesikringsbevis. I stedet koncentrerer man sig om, at man skal finde et job og et nyt sted at bo. Og det er også det, man bør lægge vægt på, hvis man f.eks. planlægger at flytte fra Malmø til Køge.