Jeg har for ca 1 år og 3-4 måneder siden fået godkendt familiesammenføring.
Her for ½ år siden i forbindelse med at vi fik en "lille ny" blev vi pludselig tilbudt at leje et hus af kommunen. Da det skete sådan i løbet af meget kort tid havde slet ikke tænkt tanken at det skulle være forbudt at bo i fremleje de næste 7 år eller mere....
Jeg havde i min egen logik forstået at det var første gang man indgav ansøgningen at de ville sikre sig at man ikke boede for mange i samme bolig, eller lavede "numre" med fremleje. At man i den næste lange periode skulle være udelukket fra det havde jeg godt nok ikke lige luret selvom jeg ellers havde undersøgt og gennemlæst alt endet end lige det punkt om fornyelse...
Nu har vi så et dejligt stort hus der er fremlejet af kommunen - som vi meget nødigt vil flytte fra - da det på alle måder er bedre end hvad vi ellers kunne få til de samme penge.
Jeg er så ved at undersøge forskellige muligheder for at blive boende - og faldt over formuleringen at lejemålet "som udgangspunkt" ikke må være tidsbegrænset.
Er der nogen der ved hvad "som udgangspunkt" dækker over?
Er det muligt at få godkendt fremleje der gælder for 1 eller 2 år i nogen tilfælde (f.eks. når det er en offentlig myndighed der fremlejer) - eller er det bare en løs formulering der dækker over "aldrig nogensinde under nogen omstændigheder" kan det tillades?
Er der nogen der har hørt om nogen der er blevet "knaldet" på boligkrav og hvad de så gør? Kan man blive boende til lejekontrakt udløber, eller skal man have fundet nyt inden for X tid for ikke at blive smidt ud af landet?
Håber der er nogen der har nogle råd - da jeg i første omgang helst ikke vil ringe til US og fortælle at vi er kommet til at bryde reglerne og hvad vi nu kan gøre.
Mvh Henrik
Ved krav om bolig af rimelig størrelse forstår vi, at du og din ægtefælle har brugsretten til jeres bolig fx som ejere,
andels- eller anpartshavere eller lejere. Er der tale om en lejebolig, må den som udgangspunkt ikke være
tidsbegrænset for en periode kortere end 3 år. Der må højst bo 2 personer i boligen pr. beboelsesrum, eller
boligen skal have et areal på 20 m2 pr. beboer.