Lejebolig - som "udgangspunkt" ikke være begrænset til <3år?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
HHB
Indlæg: 2
Tilmeldt: 19.08.2009 12:01:15

Lejebolig - som "udgangspunkt" ikke være begrænset til <3år?

Indlæg af HHB » 19.08.2009 12:25:33

lige kort om min situation.

Jeg har for ca 1 år og 3-4 måneder siden fået godkendt familiesammenføring.
Her for ½ år siden i forbindelse med at vi fik en "lille ny" blev vi pludselig tilbudt at leje et hus af kommunen. Da det skete sådan i løbet af meget kort tid havde slet ikke tænkt tanken at det skulle være forbudt at bo i fremleje de næste 7 år eller mere....

Jeg havde i min egen logik forstået at det var første gang man indgav ansøgningen at de ville sikre sig at man ikke boede for mange i samme bolig, eller lavede "numre" med fremleje. At man i den næste lange periode skulle være udelukket fra det havde jeg godt nok ikke lige luret selvom jeg ellers havde undersøgt og gennemlæst alt endet end lige det punkt om fornyelse...

Nu har vi så et dejligt stort hus der er fremlejet af kommunen - som vi meget nødigt vil flytte fra - da det på alle måder er bedre end hvad vi ellers kunne få til de samme penge.

Jeg er så ved at undersøge forskellige muligheder for at blive boende - og faldt over formuleringen at lejemålet "som udgangspunkt" ikke må være tidsbegrænset.

Er der nogen der ved hvad "som udgangspunkt" dækker over?
Er det muligt at få godkendt fremleje der gælder for 1 eller 2 år i nogen tilfælde (f.eks. når det er en offentlig myndighed der fremlejer) - eller er det bare en løs formulering der dækker over "aldrig nogensinde under nogen omstændigheder" kan det tillades?

Er der nogen der har hørt om nogen der er blevet "knaldet" på boligkrav og hvad de så gør? Kan man blive boende til lejekontrakt udløber, eller skal man have fundet nyt inden for X tid for ikke at blive smidt ud af landet?


Håber der er nogen der har nogle råd - da jeg i første omgang helst ikke vil ringe til US og fortælle at vi er kommet til at bryde reglerne og hvad vi nu kan gøre.

Mvh Henrik
Ved krav om bolig af rimelig størrelse forstår vi, at du og din ægtefælle har brugsretten til jeres bolig fx som ejere,
andels- eller anpartshavere eller lejere. Er der tale om en lejebolig, må den som udgangspunkt ikke være
tidsbegrænset for en periode kortere end 3 år
. Der må højst bo 2 personer i boligen pr. beboelsesrum, eller
boligen skal have et areal på 20 m2 pr. beboer.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Lejebolig - som "udgangspunkt" ikke være begrænset til <3år?

Indlæg af fundiver199 » 25.08.2009 20:55:29

Det er desværre rigtigt, at boligkravet ikke bare skal være opfyldt, når man søger den første opholdstilladelse, men også når man søger om forlængelse efter 2 og 4 år.

Hvad der ligger i begrebet "som udgangspunkt" m.h.t. de 3 år, det ved jeg ikke. Jeg har aldrig hørt om nogen, der har fået dispensation fra kravet om de 3 år, men for den sags skyld heller ikke om nogen, der er blevet smidt ud af landet p.g.a. boligkravet.

Mit indtryk er, at langt de fleste bare sørger for, at de har en lejekontrakt af mindst 3 års varighed, hvis de da ikke bor i ejer- eller andelsbolig.

At formålet med boligkravet alene skulle være at "undgå snyd med fremlejer" er desværre nok meget naivt. Boligkravet skal snarere ses som èn blandt mange forhindringer, der skal gøre det så svært som muligt for nydanskere at hente en ægtefælle til Danmark fra forældrenes hjemland.

Det er jo nemlig den danske regerings erklærede mål at begrænse antallet af familiesammenføringer så meget, som den overhovedet kan slippe afsted med, uden at blive nødt til at melde Danmark ud af alle former for internationalt samarbejde.

MBS
Indlæg: 13
Tilmeldt: 29.11.2007 21:34:21

Re: Lejebolig - som "udgangspunkt" ikke være begrænset til <3år?

Indlæg af MBS » 17.01.2010 20:49:20

Vi er kommet i en lidt tilsvarende situation.

Min kone har indsendt ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse lige før jul (forlængelse for anden gang). Sidste år da vi flyttede til Kbh, var vi uopmærksomme omkring tidsbegrænsningen, og vi lejede en lejlighed med en tidsbegrænsning på to år. Vi finder så ud af det lige før jul, da vi skal igang med at udfærdige ansøgningen. Vi indsender ansøgningen og anmoder om fravigelse fra boligkravet hvad angår tidsbegrænsningen indtil vi har fundet en anden lejlighed, da min beskæftigelse er omfattet af positiv listen.

Vi henviser ligeledes til praksis der er angivet i skema FA3:
"Er ovennævnte krav stillet i forbindelse med din nuværende opholdstilladelse, vil de som udgangspunkt også skulle stilles i forbindelse med forlængelsen af opholdstilladelsen. I nogle tilfælde er kravene om en bolig af rimelig størrelse og om forsørgelse fraveget. Det vil sige, at Udlændingeservice ikke har stillet kravene. Det kan fx være fordi,
...
din ægtefælles beskæftigelse er omfattet af positivlisten, eller at der ikke er andre, der kan varetage din ægtefælles arbejde."

Vi tør dog ikke satse på at vi kan få en fravigelse fra boligkravet selvom min beskæftigelse er omfattet af positivlisten, så vi er ved at finde et tidsubegrænset lejemål. Vi har fundet en ny lejlighed og skriver under på lejekontrakten i næste uge med overtagelse per 1. marts. Så skal vi blot have sendt den nye lejekontrakt ind. Vi håber, at det ikke får nogen betydning, at vi i en periode har boet i et tidsbegrænset lejemål, som der jo er en hel del af i Kbh i øjeblikket.

Så HHB jeg kan ikke sige hvad der ligger i som "udgangspunkt", men vi tør ikke satse på at vi får en fravigelse. Jeg skal ærligt indrømme at vi fik lidt et chok i julegave, da vi fandt ud af at vi ikke længere opfyldte boligkravet. For mig at se er der ikke særlig meget logik i kravet omkring tidsbegrænsningen, så boligkravet er nok mere som fundiver199 er inde på et forsøg på at begrænse antallet af familiesammenføringer, som mange af de andre krav jo i bund og grund også er.

Men HHB har I foretaget yderligere? Er der sket noget nyt i jeres sag? Så vidt jeg kan forstå har I en tidsbegrænset leje på 7 år. Dette burde jo opfylde boligkravet da kravet er minimum 3år. Men der kan måske komme et problem om 4år når tidsbegrænsningen bliver mindre end 3 år - jeg tør ikke sige det.

MBS
Indlæg: 13
Tilmeldt: 29.11.2007 21:34:21

Re: Lejebolig - som "udgangspunkt" ikke være begrænset til <3år?

Indlæg af MBS » 16.03.2010 08:34:42

Kort opdatering:
Per 12. marts fik min kone forlænget hendes opholdstilladelse. Hvorvidt det vil være sket, hvis vi var blevet boende i det tidsbegrænsede lejemål tør jeg ikke sige. Men nu har vi fundet en ny lejlighed som vi er glade for at bo i. Hvis man regner fra d. 22/12 hvor ansøgningen blev indsent holdte US sig netop inden for servicemålet på de tre måneder. Hvis man regner fra d. 1. februar hvor de modtog senest afleverede dokumentation (ny lejekontrakt) har de behandlet sagen forbavsende hurtigt.

Besvar