Går til pressen, lad os samles

[fundiver199]

Det er selvfølgelig en mulighed at gøre, som Skaanebo foreslår, og søge visum til Sverige. Men ansøger vil jo skulle "digte" en troværdig historie om, hvad han/hun skal i Sverige. Så muligheden er absolut mest oplagt for dem, hvis tyrkiske kæreste eller ægtefælle har noget familie i Sverige, som de pludselig kan få lyst til at besøge.

Som en sidebemærkning kan jeg i øvrigt undre mig over, at man i hvert fald officielt forhandler om at optage Tyrkiet i EU, og samtidig har indgået en associationsaftale med landet, som på nogle punkter letter tyrkiske statsborgeres adgang til EU.

Men alligevel kører Danmark en viseringspraksis overfor landet, som betyder, at et dansk-tyrkisk par, som er bosat i Tyrkiet, ikke kan tage på et ganske almindeligt ferieophold sammen i Danmark. Og at det i øvrigt tager 5 måneder at udstede et visum

Så vidt jeg kan se, hænger de to ting bare slet ikke sammen. Og jeg forstår ikke helt, hvad "Danmarks" problem er. For Tyrkiet er mig bekendt ikke et land, der producerer mange asylansøgere.

Jeg kan således forstå meningen med "asyllandegruppen". Men hvad al det her halløj med "immigrationslandegruppen" i bund og grund handler om, det fatter jeg ærlig talt ikke.

Hvis "bekymringen" primært går på, at en del fra disse lande søger om FS i Danmark efter at være kommet hertil på turistvisum, så virker det jo helt latterligt. Og især nu, hvor man fuldt ud accepterer denne fremgangsmåde ved både at frigive en evt. stillet bankgaranti og bevilge "processuelt ophold", medens ansøgningen om FS behandles.

Og hvis "bekymringen" primært går på illegal indvandring, jamen mon ikke så netop tyrkere godt kan finde ud af at snige sig over grænsen til EU helt uden visum, hvis de ønsker at tage illegalt ophold her? Sidst jeg kikkede på et landkort, da var der ikke længere fra Tyrkiet til EU, end at dette skulle være en forholdsvis overkommelig opgave for en frisk ung pizzabager eller appelsinplukker at kaste sig ud i.

F.eks. kan man rejse fra Tyrkiet til Albanien, og herfra er der kun nogle få timers sejlads til Italien, hvorefter man allerede er kommet ind i EU. Og herefter kan man så tage videre over land til f.eks. Danmark uden at møde nogen grænsekontrol undervejs, med mindre man er særligt uheldig.

[Hoping]

Min veninde har været frameldt folkeregisteret de sidste 4 år og har været min kollega gennem 2 år. Vi var begge udstationeret i TR, tidligere men da hun/hendes mor ansøgte om visum til hendes kæreste var hun udstationeret i Bulgarien for samme firma, altså et dansk rejseselskab.
Så derfor ser jeg INGEN forskel på hende og jeg, vores mødre og vores kærester.

Du skriver:
"Svigersønner" er således ikke nævnt blandt de nære familiemedlemmer, man kan få på besøg i Danmark.

Så hvis Udlændingeservice følger de regler, de selv har offentliggjort, så kan man hverken tage sin kæreste eller sin ægtefælle med på ferie til Danmark, hvis man selv er bosat i udlandet, og kæresten/ægtefællen kommer fra et land i immigrationslandegruppen med referencebegrænsning.
___

Det er nok meget rigtigt. Men netop derfor fatter jeg ikke deres fremgangsmåde eller ''måden'' de træffer afgørelsen på. Jeg har mange gange snakket med veninder som har fået visum til deres kærester på samme vis som min anden veninde m.m. TRO MIG - Jeg har læst reglerne MANGE GANGE efter afslaget, men sådan som jeg ser på det falder den endelige afgørelse på sære måder når ansøgeren er fra TR. Der er åbenbart stor forskel fra person til person. Og igen hvis det virkelig handlede om penge, så forstår jeg ikke den situation som vi blev sat i, min venindes mor som inviterede hendes kæreste stillede INGEN bankgaranti, og lever af kontanthjælp. Min mor er ejer/forpagter af restaurant samt en bistro. Og igen, den økonomiske del er åbenbart ikke altid helt nødvendig.

Som jeg også srev tidligere og i andre indlæg så har jeg 100% accepteret det afslag vi fik og er ikke noget som jeg går mere op i end jeg har gjort -Min surhed ligger bare der at jeg syns vi blev urimeligt behandlet. På et tidspunkt må jeg endda ærligt indrømme at jeg begyndte at lægge troen i US måske troede vi ville fuske dem. Min ''mand'' er tyrk, jeg er selv asiatisk 2.generations-invandrer, jeg fik på et tidspunkt en kommentar fra en medarbejder : ''det er da sjovt, det er sjældent man ser en vietnameser sammen med en tyrker.'' Jeg ved ikke hvordan jeg skal tage dén sætning som jeg fik fyret over tlf'en.

Alt i alt kan man sige at vi ser forskelligt på tingene, for mig ser det ud til at der er nogle ''fordele for nogen'' end for andre.
Jeg kan muligvis ikke klage over misvisningen fra ambassaden MEN jeg kan klage over den behandling og ''lovning'' som US giver. Da jeg fik genoptaget sagen, sagde medarbejderen endda at der som regel ''plejer'' at gå 3-5 uger max eftersom det jo bare var en genoptagelse og hvis man både har evt. bankgaranti klar, så burde det ikke tage længere tid end det. Vi går nu ind i den 13 uge og vi venter stadig på en afgørelse..
Hvis de ikke ''lovede'' noget så ville der ikke være noget at komme efter! Og jeg mener måske også det er forkert at de som offentlige ansat faktisk ''KAN'' love det ene og andet.
Selvom jeg inderst inde ved at 90% som de lover ikke blir gjort så syns jeg stadig det er forkert at give en forhåbning.

Jeg støtter MEHRDAD i at gå til pressen, IGEN, jeg ville nok ikke så meget klage omkring misvisningen som jeg fik MEN jeg ville helt sikkert ligge vægt omkring US, de oplysninger samt behandlingstider som de som fx. offentliggør.

[skaanebo]

I det hele taget er det jo uholdbart, at man har forskellig viseringspraksis Schengen-landene imellem. Hvis det er sværere for en tyrker at få visum til Danmark end til Sverige, og når Sverige ikke stiller andre betingelser end at man er i stand til at forsørge sig selv, så kan man jo blot søge visum hos den ambassade, som stiller de færreste betingelser.

En tyrkisk statsborger behøver ikke at have familie eller venner i Sverige for at få et visum på Sveriges ambassade. Man skal blot have tilstrækkelig med penge til at kunne forsørge sig selv under sit ophold og ellers ikke kunne mistænkes for at ville undslippe tyrkisk militærtjeneste.

[fundiver199]

Hvis du og din veninde har været udstationeret i henholdsvis Tyrkiet og Bulgarien for et dansk rejsebureau, så hører I jo netop til i den gruppe, hvor kravet om at have fast bopæl i Danmark kan fraviges.

Og i så fald er det godt nok en meget dårlig rådgivning, at I skulle skrive din mor på som referenceperson. Men jeg giver dig også ret i, at det er hamrende usmidigt, at hele sagen skal gå forfra af den grund, og at de ikke bare gør den færdig med det samme, når I har ventet 5 måneder allerede.

At det skal give anledning til så mange problemer og så megen ventetid, at man p.g.a. dårlig rådgivning har udfyldt sin ansøgning forkert, det er simpelthen bare for meget. Og i det hele taget er det jo denne enorme ventetid, som er kernen i problemet.

Det ville givetvis være langt mere acceptabelt for jer at få at vide, at I måtte aflevere en helt ny ansøgning og dermed "starte sagen forfra", hvis hver ansøgning blot tog de 14 dage, som er en mere normal tid for at udstede et turistvisum, og ikke 5 måneder.

[Hoping]

Ja, og det er netop dér min mistanke samt vrede også ligger.. Vi har begge været udstationeret for et dansk rejseselskab gennem flere år. I mellemtiden har hun så fået visum, samt andre af mine tidligere kollegaer, sjovt nok har de fået samme info omkring det bedre at én forældre inviterer netop fordi ''ingen'' af os har haft fast bopæl i DK, men af alle dem jeg kender som har været udstationeret så er jeg hidtil den eneste som har måtte genoptage sagen samt stille en bankgaranti. Det er i grunden fair nok at de beder om en bankgaranti, men jeg har valgt at ''flytte'' tilbage til DK medens jeg venter på visum, når han så engang om 1000 år får sit visum, kommer her på besøg så rejser vi tilbage til TR sammen. Jeg er bare skuffet over at at det stadig tager så lang tid og at der er så stor en forskel fra hvem man er og hvor man måske stammer fra, jeg siger ikke at US er racistiske men jeg mener alligevel der ''er noget om det..''

Som Skaanebo skriver omkring sverigeløsningen. Jeg syns også selv at det burde være samme regler og fremgangsmåde over hele schengen, udfra hvad jeg hører, læser og lignende så er DK det sværeste land i schengen at besøge. Sådan burde det jo heller ikke være. MANGE af mine veninder har sagt til mig at jeg skulle flytte til Sverige eller blive gift med kæresten.. Men kan det virkelig passe at man SKAL flytte til nabolandet evt. blive gift KUN fordi man vil ha' sin mand/kæreste på besøg? Jeg vil hverken flytte eller gifte mig kun for et turistvisum - Det kan bare ikke passe at det skal være sådan.

Og som Jerry skriver : HVEM SPILDER HVIS TID?
Hun har ganske ret, turistsæsonen i TR er allerede skudt igang pr. 1 april, min ''mand'' kan ikke lægge planer for hverken restaurant eller lignende fordi han ikke bare vil skulle lukke restauranten NÅR/HVIS han nu får det visum, så restauranten er lukket indtil da og vi taber både tid og penge.
Det er mega frustrende og når man så ringer pænt ind og spørger om der er mere i sagen, får man nærmest sat en hel krig igang som SLET IKKE er nødvendig. Det er jo klart at jeg udviser masser af vrede når man får besked på at man IKKE skal ringe ind og spilde deres tid også endda få røret ''smækket i hovedet''.
Jeg har endda ''opsagt'' min kontrakt hos rejseselskabet som faktisk startede i februar frem til december 2009 - KUN fordi jeg gerne vil ha' min kæreste på besøg her. Grunden til jeg har valgt at rejse hjem til DK og holder ud i denne lange proces er kun fordi jeg håber at anden gang vi så skulle få visum så ville det hele blive meget nemmere. Og hurtigere.
Men i det hele taget, er deres behandling urimeligt for mig at se..

[fundiver199]

En tyrkisk statsborger behøver ikke at have familie eller venner i Sverige for at få et visum på Sveriges ambassade. Man skal blot have tilstrækkelig med penge til at kunne forsørge sig selv under sit ophold og ellers ikke kunne mistænkes for at ville undslippe tyrkisk militærtjeneste.

Ja i så fald kan man jo bare sætte et passende beløb ind på sin tyrkiske kærestes eller ægtefælles bankkonto, og så er den skid slået.

I det hele taget er det jo uholdbart, at man har forskellig viseringspraksis Schengen-landene imellem. Hvis det er sværere for en tyrker at få visum til Danmark end til Sverige, og når Sverige ikke stiller andre betingelser end at man er i stand til at forsørge sig selv, så kan man jo blot søge visum hos den ambassade, som stiller de færreste betingelser.

Ja det er klart uholdbart, hvis de forskellige Schengenlande har en vidt forskellig viseringspraksis. På en måde er det jo hele den danske sag om FS efter EU-reglerne om igen. Den sag afslørede jo også det uholdbare i at have nationale regler for familiesammenføring, som er mere restriktive end de regler, der gælder for vandrende EU-borgere.

Men som Wesensteen meget rigtigt skrev, så viser alle de her eksempler jo, at der er meget lang vej endnu, før alle de fine visioner om EU er realiseret. De enkelte lande hæger stadig om deres nationale suverænitet og vægrer sig i høj grad ved at gennemføre al den harmonisering af deres lovgivning, som der i grunden skulle til for at leve op til visionerne.

Der er jo ingen saglig begrundelse for, at vi skal have vidt forskellige regler for visum og familiesammenføring i Sverige, Danmark og Tyskland. Men både i Danmark og Tyskland vægrer man sig altså ved at udarbejde nogle fælles regler i samarbejde med de andre EU-lande, og herefter overholde disse.

Så ligesom vi i nu godt 6 måneder har givet det standardråd til alle, som vil have FS i Danmark, at de skal starte med at flytte 10 uger til Sverige, så skal vi måske nu også til at give det råd, at folk, som gerne vil have deres kæreste eller ægtefælle på besøg fra Tyrkiet (og muligvis også andre lande?), skal søge om visum på den svenske ambassade.

Det synes jeg lidt må være konklusionen på de ting, der er kommet frem i denne tråd.

[fundiver199]

Men kan det virkelig passe at man SKAL flytte til nabolandet evt. blive gift KUN fordi man vil ha' sin mand/kæreste på besøg? Jeg vil hverken flytte eller gifte mig kun for et turistvisum - Det kan bare ikke passe at det skal være sådan.

Hvis Skaanebo har ret, så behøver du hverken at gifte dig med din kæreste eller at flytte til Sverige. Du kan bare sætte et passende beløb ind på hans bankkonto (hvis han ikke selv har penge nok), hvorefter han kan søge om turistvisum til Sverige med den begrundelse, at han f.eks. gerne vil se Stockholm. Han behøver ikke at have en referenceperson i Sverige.

Det er da lige før, at I bare burde gøre sådan. For det er absolut tænkeligt, at det vil gå hurtigere at få behandlet en helt ny ansøgning i Sverige, end at få gjort den ansøgning færdig, som allerede ligger i Udlændingeservice.

Det eneste problem, jeg kan se i den forbindelse, er Schengenregisteret, hvor de svenske myndigheder måske vil kunne se, at en ansøgning fra din mand allerede er under behandling i Danmark. Og det vil så måske kunne give anledning til nogen spørgsmål eller problemer.

Så måske er det sikrest, hvis I vælger at gøre sådan, at din mand forinden meddeler Udlændingeservice, at han trækker sin ansøgning tilbage.

[Hoping]

Fundiver : Ja det har du nok ret i.. Men sagen er den at jeg i onsdag blev oplyst at dokumeterne nu var iorden, både med bankgaranti og lignende. Nu skal jeg vente på en ''endelig afgørelse''. Så jeg går kun og venter og håber på at det er meget snart.. Men da jeg nu har stillet en bankgaranti, mon ikke det er det grønne lys for et visum så? Ellers ville det da være urimelig latterligt at jeg har knoklet røven ud og sammen med ham, stillet den garanti til ingen nytte...

Men sverige-løsningen må jeg tage til overvejelse en anden gang, evt. passere videre til mine kollegaer som også venter visum fra TR.

[fundiver199]

Jo jeg vil også tro, at jeres visum må være på vej så. Så I er nok næsten nået til vejs ende i jeres lidelser. Og som 2. gangs ansøger vil han formentlig ikke skulle gennem hele den samme mølle igen. Her kan I måske endda være heldige, at visum kan udstedes af den danske ambassade i stedet for Udlændingeservice, og så går tingene erfaringsmæssigt med en helt anden hastighed.

Men som et tip til veninder eller andre, du møder, der er Skaanebos forslag da absolut værd at give videre. Det værste der kan ske er vel, at man kommer til at betale et ansøgningsgebyr og vente nogle få uger på at få afslag, hvis Sverige ikke vil udstede et visum.

I Sverige kører de nemlig med nogle helt andre sagsbehandlingstider for visering, end man gør i Danmark.

[ZB]

En kommentar herfra set i lyset af Hopings sag der også generer mig ved visum er - hvorfor kan man ikke invitere sin svigerfamilie? Der er fuldstændig urimeligt og umuligt at invitere svigerfamilien her til bryllup hvis man f.eks. er forlovet med en fra immigrationsgruppen.

F.eks. bor min danske familie hos min mands ægyptiske familie og min familie i Danmark er da vildt irriteret over, ja de kan faktisk slet ikke fatte det, hvorfor de ikke kan invitere dem på sommerferie her i DK f.eks. Kun min mands allernærmeste søstre og brødre kan komme, men ikke hans onkel, nevø osv. eller hans tætte venner for den sags skyld...
Det er for dårligt at det skal være så svært at få familien på besøg på ferie.

TIL HOPING: Jeg synes simpelthen I er blevet rigtig dårligt behandlet og jeg ville have klaget over de kommentarer. Der er ingen der skal kommentere folks etnicitet eller hudfarve. Deres synspunkter kan de holde for sig selv. De er der for at vejlede om udlændingeloven - og intet andet.

[fundiver199]

Helt enig med ZB. For cirka 1 år siden var der et bestyrelsesmedlem, som skrev her på forum, at det primært er mænd mellem 25 og 30 år, som "forsvinder" i Schengen.

Jamen hvis det er tilfældet, hvorfor så forhindre grupper af mennesker, som alene p.g.a. deres alder erfaringsmæssigt ikke misbruger et visum til at tage illegalt ophold, i at deltage i deres søns eller datters bryllup i Danmark? Eller bare besøge deres svigerfamilie i Danmark? Det er jo en ret normal ting, at der dannes et nogle gange tæt venskabsforhold mellem svigerforældre.

Alt i alt synes jeg det er tydeligt, at de danske visumregler på ingen måde er ordentligt gennemtænkt. De virker som noget hovski-snovski, der er blevet til i et forligslokale på Christiansborg i en sen nattetime. Og herefter nødtørftigt rettet til, efterhånden som klager over reglerne er indløbet fra nær og fjern.

Man kan sikkert drage en parallel til reglerne for familiesammenføring. Her fik man jo også i 2002 i sin iver efter, at "nu skulle der strammes op", foreslået nogle regler, som betød, at et større antal hæderkronede danske spidsborgere i form af ambassadører på de danske ambassader i udlandet, ansatte i Danida, Maersk, ØK og så videre reelt blev landsforvist af det såkaldte "tilknytningskrav".

Og først da folk udenfor regeringen gjorde opmærksom på, at den påtænkte lov ville have denne konsekvens, fandt man så på en "nødløsning" i form af den 28-års regel, som vi dermed har haft sidenhen.

Herefter var der så stadig problemer med, at folk under 28 fik afslag, hvis de havde mødt hinanden i udlandet i.f.m. danskerens studieophold eller udstationering i 3. lands borgerens hjemland. Hvorimod en dansker, som havde fundet sig en "postordrebrud", blot skulle besøge denne i hendes hjemland èn gang og få taget et foto af parret sammen, så var den sag ordnet.

Dette idioti har man heldigvis også opgivet nu, og dermed er vi så stort set tilbage til situationen under Nyrupregeringen, hvor der også var et tilknytningskrav, men naturligvis kun for dem, der ikke var danske statsborgere.

Men andre ord stort ståhej for ingen ting, og frem og tilbage er lige langt!
Men "strammes" det skulle der jo dengang i 2002. Det var meget vigtigt, for det havde man lovet vælgerne.

24-års reglen har været en næsten lige så stor "succes", for den har da i hvert fald betydet, at dem, som var 20 år i 2003, først fik bevilget deres familiesammenføring i Danmark i 2007 og ikke i 2003, som de ellers ville have fået det.

Og det er jo vældig godt og vigtigt, at disse par dermed måtte starte med at bo 4 år sammen i Sverige eller Tyrkiet eller et 3. sted. Eller med at have et langdistanceforhold, fordi... Ja fordi og fordi.

Og vel især fordi det er meget vigtigt at sende det signal til vælgerne, at man fører "fast og fair udlændingepolitik". Hvilket i realiteten blot er et andet ord for, at man har tilsluttet sig de to præstefædres korstog imod islam.

[Kroshka]

Jeg har indtrykket af at "tråden" her udvikler sig lidt i retning som måske ikke var hensigten, men det må vedkommende som startede tråden jo gå ind og sikre sig mod.

Mit foreslag kunne være at man delte tingene op i f.eks.

1) hvordan us behandler ansøgere/ansøgninger - processen herunder tiden.
2) lovgivningen omkring visa
3) rådgivingsdelen - altså hvor man kan få klar besked om hvad man kan og ikke kan, hvad der kræves og f.eks. få alternativer - såsom at blive gift i ansøgers land, at flytte til Sverige/Tyskland eller andet.

For mig at se ville pkt. 1 og 3 være det man umiddelbart burde kunne gøre noget ved og så sideløbende arbejde på at få lovgivningen ændret. En lovændring hjælper jo ikke ubetinget på mange af de problemer som US arbejdsmetoder og atttitude medfører. Men hvis man startede med pkt. 1 og 3 - så tror jeg også mange andre ting ville komme til at gå noget nemmere.

[stiine]

Det er jo nogle "fantastiske" historier man læser om her på forummet, min egen inklusiv.
Vi ventede 6 1/2 måned på min kærestes (tyrker) visum. Vi søgte visum først i juli 2008 og fik svar sidst i januar 2009. I 6 måneder ringede jeg til US 1 gang om ugen for at høre til sagen, hver gang fik jeg mennesker i røret som bare fortalte mig at nu måtte jeg vente til det blev vores tur, jeg kunne ingenting få af vide, indimellem var der dog nogle der sagde at de ville rykke for sagen, men ingenting skete.

Først da jeg skrev en lang mail om vores sag til Birthe Rønn og derefter bad om aktindsigt, sendte en skriftlig klage til US, samt truede med ombudsmand og presse skete der noget, han fik sit visum og vi skulle ikke stille garanti.

Konsulatet i Ankara var på ingen måde behjælpelige da visumet skulle hentes. Først ville de ikke udleverer visummet før vi havde modtaget et brev fra konsulatet (det er stadig ikke kommet) vores forsikring blev afvist og vi måtte købe en ny, for som damen sagde så kendte de ikke det firma vi havde tegnet forsikringen hos, selv om det var en godkendt schengenforsikring, så var der problemer med de pasbilleder han havde medbragt osv osv. Han var frem og tilbage til konsulatet 4 gange før de endelig satte visummet i passet, jeg var flere gange i telefonisk kontakt med konsulatet, da jeg ikke forstod hvorfor han ikke bare kunne få det visum sat i og det var ikke venlighed jeg mødte i røret...
Nu har jeg netop sat kæresten på flyet og han er retur i Ankara, nu vil vi gerne søge om de sidste 6 dage han har tilbage på visummet og jeg beder til at det denne gang kommer til at gå hurtigt og uden problemer..

Når jeg sidder og læser jeres indlæg er der så mange velformulerede udtalelser og begrundelser for at den danske lov er tåbelig og så er det jeg spørger mig selv om hvorfor i ikke samler alle de tråde og sender dem til pressen??

Jeg vil meget gerne stille op til et interview, hvis du stadig har noget presse der vil dække de her sager.

[fundiver199]

Kroska:

Jeg er enig i, at tråden "udviklede" sig lidt, men sådan kan det jo gå. Jeg er også helt enig i din måde at dele problemstillingen op. Men til gengæld er jeg ikke ubetinget enig i din konklusion.

For hvis hovedproblemet er nogle fjollede regler, som ikke tjener noget praktisk formål, så mener jeg faktisk, at ÆUG som organisation bør lægge hovedvægten af sin energi i at forsøge at få ændret selve reglerne.

Nogle simple og fornuftige regler vil jo også være langt nemmere for Udlændingeservice både at administrere og at forklare for ansøgerne. Så en fornuftig regelforenkling vil i sig selv kunne give anledning til både kortere sagsbehandlingstider og en mere klar information til ansøgerne.

Og netop på visumområdet mener jeg faktisk, at dette burde være muligt, for visum er trods alt ikke et nær så politisk sprængfarligt emne som familiesammenføringer.

Der er netop udkommet et nyt visumnotat fra Udlændingeservice, og her står der faktisk direkte, at inddelingen af lande i de forskellige grupper bl.a. er baseret på en vurdering af "risikoen" for, at folk fra de pågældende lande vil udnytte et visum til at søge om enten asyl eller familiesammenføring, medens de er i Danmark.

Og det mener jeg er helt vanvittigt, for det er jo fuldstændig legitimt at søge om familiesammenføring. Og hvis Danmark ikke mener, at der må søges, medens ansøger opholder sig her i landet, hvorfor bevilges der så processuelt ophold til dem, som alligevel gør det? Og hvorfor er praksis netop i disse dage ved at blive ændret, så en evt. stillet bankgaranti i fremtiden ikke længere vil blive inddraget, hvis man gør sådan?

Danmark anerkender jo dermed i praksis, at det er en fuldt legal og rimelig fremgangsmåde at rejse til landet på turistvisum og herefter indlevere en ansøgning om FS.

Men alligevel fastholder man altså, at der skal være en særligt restriktiv visumpraksis overfor et land, alene fordi borgere fra landet i et vist antal benytter sig af den mulighed, man selv har givet dem????

Det giver da slet ingen mening. Og derfor bør ÆUG efter min mening udnytte den "åbning", der ligger i de ændrede regler for inddragelse af bankgaranti til også at få lempet visumpraksis mere generelt fra de lande, hvor det eneste "problem" er, at nogen af landets borgere gifter sig med en dansker og efterfølgende søger om FS til Danmark.

[mehrdad]

wow

Så er man væk i nogle dage, også er der bare skrevet en masse i tråden! Rigtig godt at se. Det er fint i skriver herinde, er jeg glad for - selvom vi er lidt på et sidespor, men det er helt fint, så får vi også det med.

Jeg har fat i kontant og basta og nogen fra ekstrabladet... det er ved at blive alvor nu venner... jeg skal nok komme med en opdate.... kom gerne med flere inputs! Jo flere vi er, jo større "råb" kommer der.