NYHED for alle nygifte på turistvisum besøg

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Djengis
Indlæg: 51
Tilmeldt: 28.02.2009 20:42:53

Indlæg af Djengis » 01.03.2009 14:40:35

fundiver199 skrev:P.S. Og så er jeg altså godt og grundigt træt af at høre om, at tvangsægteskaber skulle være et kæmpe problem i Danmark. Selvom de naturligvis forekommer og dette naturligvis er meget synd for de unge mennesker, som det går ud over.
Nu var/er det jo ikke "kun" Danmark som vi i tankerne mht 24 års reglen.
Det var jo i højgrad også den nydanske pige/dreng der på 2 eller 3 generations led ofte levede meget som en etnisk dansk - med stor frihed - uddannelse og meget lidt efter de religiøse regler.
Når en pige fx der var under uddannelse på universitet skulle giftes med (og ja sætter det i ekstremer her) en bjergbonde der knapt kunne skrive sit eget navn og som kom fra en fanatisk religiøs opvækst var dette ikke godt for danskeren (pigen) og dermed Danmark set ud fra de værdier som er gældende i DK jo.

Men igen intet er sort eller hvidt.

Uvidenhed er aldrig godt - om det så er "bjergbonden", det er forstadsfruen i Ålsgaarde, arbejderen der får al sin viden gennem EB/BT, eller 2. generations invandren i Mjølnerparken er underordnet.

Det er vigtigt at man herhjemme oplyser mere om sammenføringer og hvad US skal gøre - og hvorfor der er de regler der er.

Så måske man kunne få folketinget til at lave nogle mere forståelige love - og dermed presse regeringen (og hende der styrer) til at lave nogle mere humane og enkle regler.

Personligt synes jeg egenligt at 24 års regler en fornuftig nok.Der er både godt og skidt i den men i det store hele at vælge at gifte sig med en fra en anden verdens del er en meget seriøs beslutning og ikke en man "bare" tager. Og som 18 årig - kan man det? Og er man forelsket - så er der jo muligheder for at være sammen aligevel. Selv om man ikke kan blive familie sammenført med det samme.
Lev livet mens du har det.
Gælder jo om at nyde det!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 01.03.2009 15:12:10

Ja det er en stor beslutning at gifte sig og kan gerne vente, til man er mere end 18 år gammel.

24-års reglen ville måske være ok, hvis det var en fælles regel i hele EU, hvis der var mulighed for, at folk under 24 år kunne få et "kærestevisum" for et år eller to ad gangen, og hvis den kun galdt for barnløse par.

Det er ikke mere humant eller hensynsfuldt at splitte en børnefamilie ad og tvinge et barn til at undvære sin far eller mor, bare fordi en af dem er under 24 år gammel.

Det er som om, mange i den danske debat er tilbøjelig til at glemme, at "familiesammenføring" netop handler om familier og ikke kun om unge kærestepar.

De unge forelskede par kan ganske rigtigt klare sig udmærket med lidt turistvisum her og lidt studieophold der, medens de finder ud af, om det i det hele taget skal være dem eller ej. Men det kan en børnefamilie ikke.

Og før den danske udlændingepolitik tager hensyn til det, da helmer jeg ikke i min nådesløse kritik af hverken udlændingepolitiken i sig selv eller de politikere, som er ansvarlige for den.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 01.03.2009 15:28:35

Som en tilføjelse er ÆUG måske i virkeligheden også en lille smule medskyldig i, at den danske debat aldrig forholder sig til det faktum, at folk kan have - og ofte har - børn sammen.

ÆUG har således slået sig op på at kæmpe for "ret til kærlighed på tværs af landegrænser".

Hvad vi er sikret i den europæiske menneskerettighedskonvention er imidlertid ikke ret til kærlighed men derimod ret til respekt for vores familieliv.

Så det havde nok politisk set været noget smartere at fokusere på børns ve og vel og familiens ukrænkelighed i stedet for "retten til kærlighed".

Basalt set er hele ideen i familiesammenføring, at hvis en mand gør en kvinde gravid uden for ægteskab, så skal han naturligvis kunne tilbyde hende et ægteskab. For vi vil jo gerne have, at mænd tager ansvar for de børn, som de producerer, og at børn vokser op i en kernefamilie.

Og når vi gerne vil have, at manden skal påtage sig det ansvar, så må staterne til gengæld naturligvis respektere det ægteskab, som han tilbyder den gravide kvinde. Og lade hende og barnet følge med manden derhen, hvor jobbet og dermed forsørgelsesgrundlaget er.

Dette er egentlig en rimelig basal del af den kristne tankegang, men er åbenbart gået i glemmebogen i Danmark p.g.a. vores fokusering på, at vi alle sammen er "individer" hele livet igennem, adgang til fri abort etc.

I den katolske del af Europa tager man derimod stadig ægteskabet og familien som institution alvorlig, og det er bl.a. derfor, at EU-reglerne er så liberale, som de er.

Djengis
Indlæg: 51
Tilmeldt: 28.02.2009 20:42:53

Indlæg af Djengis » 01.03.2009 15:53:19

Tja...
Men er det ikke en lidt gammeldags betragning? Den med manden skal tage ansvar og få konen hjem til sig så han kan gå på jagt og skaffe mad på bordet.

Og fx 24 års reglen burde jo ikke for det meste involverer børn..

Og kan det ikke lige så godt være kvinden der lader manden gå hjemme mens hun skaffer maden på bordet?

Ja - vi i norden er meget individer - og vi er lige stillet uanset køn og seksualitet. Og ja det er man ikke mange andre steder.

Men ja - loven som den er tager ikke videre meget hensyn til børn. Og da slet ikke gravide - et barn af en dansk fader får jo dansk statsborgerskab med det samme hvis barnet fødes i DK og får da ret til dansk sygesikring. Mens moderen hvis hun ikke har OT faktisk ikke har nogle rettigheder.
Og barnet har heller ingen rettigheder før det er født faktisk.

Familiesammenføring er jo oprindeligt noget der blev til for at hjælpe flygtninge. Så ledes at endte en del af en familie i 1 land kunne de sammenføres med resten af familien i land 2.

Invandring er jo set som en frivillig sag hvor man af forskellige årsager vælger at søge nye græsgange.
Som en masse gjorde for 100 år siden da der var en masse emigration til USA fra Europa.

Og vil vi have en kerne familie? Ja Kristen Demokraterne vil - men er der reelt andre der tror på dette mere?

Der er ialt ca 2.500.000 husstande i DK.
Herfra er ca 1.600.000 husstande med mere end 1 person. Det er altså INKL studerende der deler lejlighed - enlige forældre og deres børn.

Dvs der er 900.000 husstande hvor der KUN bor 1 person.
Dette inkluderer så kollegie værelser mv.

Der er ca 1.300.000 husstande med max 1 voksen - Dvs 400.000 forældre der bor alene med deres barn/børn.

Der er altså 1.200.000 husstande med mindst 2 voksne.
Der er der så en stor del der består af dele lejligheder samt par uden børn.
Så hvor mange kerne familier er der egenligt tilbage i DK?

Og er det rimeligt at religion skal styrer lovgivning i DK?

Om religion skal styre lovene i andre lande må være op til de enkelte lande, men i et luteransk protestantisk land (vi er faktisk ikke kristne) som Danmark primært er - er det da rimeligt? Luther kæmpede jo netop for en adskildelse mellem kirke og stat. Og det har vi nu faft i nogle hundrede år.
Desuden vort demokrati er baseret på 3 delingen af magten (lovgivende, dømmende og udøvende) - og religion er ikke en del af dette.

Desuden er det rimeligt overfor den del af befolkningen som IKKE er luteranere?
Muslimerne?
Asatroende?
Jøder?
Budister?
Hinduister?
Og alle andre tros retninger...
Og ikke mindst ateisterne?
Lev livet mens du har det.
Gælder jo om at nyde det!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 01.03.2009 16:00:24

Djengis:

Ser først nu din fine gennemgang af alle tallene fra 2006, 2007 og 2008. Mange tak for den :D

Som en kommentar er det tydeligt at se, at Udlændingeservice i 2008 har været "lammet" af al den uro, som opstod i løbet af sommeren, og at dette er årsagen til, at antallet af tilladelser er faldet lidt fra 2007 til 2008.

Antallet af ansøgninger er derimod steget med cirka 1.000, og havde de nået at behandle det samme antal ansøgninger, som de modtog, så havde antallet af FS i 2008 nok omtrent været tilbage på 2001-niveau.

Hvilket støtter både min og Vesselbos påstand om, at effekten af de stramme regler stort set er forsvundet nu.

Er det overraskende, at der kun kom 450 ansøgninger efter EU-regler?

Næh, det synes jeg ikke. For det var jo først 6/10 2008, at den nye administrationspraksis blev meldt ud. Og selv herefter herskede der stadig stor forvirring om, hvad man nu egentlig kunne eller ikke kunne. Og gør det vel for så vidt stadig.

For dem, som ikke allerede boede i et andet EU-land 6/10 2008, tager det desuden tid at finde en bolig i et andet EU-land. Og herefter skal de jo først nå at bo der i mindst 10 uger, før de kan flytte tilbage til Danmark. Det er i hvert fald den anbefaling, som folk får, hvis de spørger her i ÆUG´s forum.

Så de 450 ansøgninger efter EU-regler i 2008 kan stort set alene stamme fra de mennesker, der allerede i forvejen var bosat i primært Sydsverige.

Først i 2009 vil vi for alvor begynde at se ansøgninger fra dem, som fra start af planlægger et kortvarigt ophold i et andet EU-land for at komme ind under EU-reglerne.

Tamilsag? Thja, det var nu mest det principielle i sagen, jeg tænkte på. Jeg tror ikke, der er nogen som helst chance for, at der kommer en rigsretssag eller andet ud af det med fætter/kusine ægteskaber. Også fordi der givetvis ikke foreligger nogen decideret instruks om, at Udlændingeservice altid skal give afslag i disse sager. Så man vil altid kunne påstå, at der faktisk er sket en individuel vurdering i de enkelte sager.

Jeg tror ikke, hverken Bertel Haarder, Rikke Hvilshøj eller Birthe Rønn Hornbæk er så dumme, at de har ladet nogen "rygende pistol" ligge i Integrationsministeriet omkring ulovlige instrukser til Udlændingeservice. Så meget lærte man vel trods alt af Tamilsagen. Og så er tiden ganske enkelt også en anden i dag. Udlændinges rettigheder er ikke længere noget, som ligger den brede befolkning på sinde.

Jeg ser ærlig talt heller ikke noget formål med at begynde at slæbe diverse ministre i retten. Det vigtige er, at danskerne som nation får helet de skel, som er skabt især siden 11/9 2001, og kommer videre ad en mere farbar vej.

Partierne i Folketinget bør sætte sig ned sammen og finde ud af, hvordan man laver en effektiv og holdbar udlændingepolitik som erstatning for den politik, der har været ført siden 2002, og som ret åbenlyst ikke virker efter hensigten.

Det svære i den forbindelse er nok mest af alt erkendelsen af, at noget, man nærmest har fremstillet som de vises sten overfor vælgerne (f.eks. 24-års reglen), på ingen måde er det.

hayatiha
Indlæg: 103
Tilmeldt: 28.02.2009 22:59:52

Indlæg af hayatiha » 01.03.2009 16:14:33

vil det sige at min kommende mand fra Marokko kan rejse til Danmark for at besøge mig på visum uden at jeg skal stille en bankgaranti?? og vi kan vente med at gifte os til han er i Danmark? vi har planer om at gifte os i udlandet fordi vi ville undgå at stille bankgaranti

Djengis
Indlæg: 51
Tilmeldt: 28.02.2009 20:42:53

Indlæg af Djengis » 01.03.2009 16:21:07

hayatiha skrev:vil det sige at min kommende mand fra Marokko kan rejse til Danmark for at besøge mig på visum uden at jeg skal stille en bankgaranti?? og vi kan vente med at gifte os til han er i Danmark? vi har planer om at gifte os i udlandet fordi vi ville undgå at stille bankgaranti
Meget kort: NEJ

Om han kan komme på turist visum/besøgs visum uden garanti er op til US.

MEN! opfylder i kravene til FS MISTER du ikke de små 60.000 du skal stille i garanti ved besøg.

Du skal iøvrigt 99% sikkert alligevel stille de samme små 60.000 i garanti for at få FS.

Så reelt er det underordnet om I bliver gift i DK eller ej. Det er et spørgsmål om du skal stille garanti i et par måneder fra eller til.

Mvh
Djengis
Lev livet mens du har det.
Gælder jo om at nyde det!

hayatiha
Indlæg: 103
Tilmeldt: 28.02.2009 22:59:52

okay

Indlæg af hayatiha » 01.03.2009 16:25:44

så vil vi gifte os i marokko eller et andet land inden han søger han om besøgsvisum til mig hans ægtefælle i Danmark..der skal vi så ikke stille nogen bankgaranti ved hans besøg har jeg ladet mig fortælle

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 01.03.2009 16:35:45

Djengis skrev:Og fx 24 års reglen burde jo ikke for det meste involverer børn..?
Men det gør den så bare alligevel, hvilket man bl.a. kan forvisse sig om ved at læse diverse indlæg her i forum. Den sætning er igen et udtryk for meget "danske" normer og manglende accept af, at der kan være andre måder at leve på, som er fuldt ud lige så tilladte og lige så gode som ens egen.

Når man diskuterer 24-års reglen med "almindelige" danskere, så hører man ofte følgende udsagn:

"Jamen de fleste danskere bliver jo alligevel ikke gift, før de fylder 24 år"

Nej det gør "danskere" ikke, fordi de i stedet lever sammen på polsk. Den mulighed har man bare ikke, hvis ens udkårne er borger i et ikke-EU land. For så SKAL man (modsat f.eks. Sverige) gifte sig for overhovedet at kunne komme til at bo sammen. Og måske tilhører man også en kultur, hvor man ikke går ind for sex før ægteskabet. Og så er det jo helt naturligt og komplet legitimt, at man ikke ønsker at leve i cølibat, til man fylder 24.

Og herefter følger så den sætning, du kommer med her:

"Jamen man får jo alligevel ikke børn, før man mindst er fyldt 24 år"

Jo, det gør "man", hvis man f.eks. tilhører en etnisk eller religiøs minoritet i Danmark, hvor dette stadig er normalt. Og hvor man måske heller ikke er tilhænger af abort, fordi man er religiøs.

Hele tankegangen bag 24-års reglen er derfor i bund og grund, at der kun er èn acceptabel måde at leve på i Danmark, og ikke flere. Og det er faktisk i strid med Grundlovens bestemmelser om, at vi har religionsfrihed.
Djengis skrev:Og kan det ikke lige så godt være kvinden der lader manden gå hjemme mens hun skaffer maden på bordet?
Jo bestemt, men EMRK eller EU-reglerne om FS skelner jo heller ikke mellem køn. Nu skrev jeg det bare, som det er. Nemlig at traditionen er, at manden forsørger kone og barn. EMRK blev til omkring 1950, og her var dette stadig normen overalt, også i Danmark.
Djengis skrev:Og vil vi have en kerne familie? Ja Kristen Demokraterne vil - men er der reelt andre der tror på dette mere?
Der er altså stadig masser af ganske almindelige kernefamilier i Danmark. Og blot fordi vi accepterer skilsmisse som noget, der kan være nødvendigt, så er det jo ikke ensbetydende med, at det ligefrem er samfundsmæssigt ønskeligt, at så mange børn som muligt vokser op i brudte familier. Det behøver man absolut ikke at være kristendemokrat for at mene.
Djengis skrev:Og er det rimeligt at religion skal styrer lovgivning i DK?
Nej, men at tillægge (børne)familien betydning som en vigtig institution i samfundet er altså heller ikke noget specielt religiøst synspunkt. Og i hvert fald er det ikke et synspunkt, som er dikteret af en bestemt religion. Det er derimod en norm, som er fælles for næsten alle religioner og kulturer Verden over. Og som staten derfor som minimum bør respektere.

Vi har jo bl.a. religionsfrihed i Danmark og altså dermed også frihed til at VÆRE religiøse. Og herunder til at have det ideal, at vi gerne vil lade vores egne børn vokse op i en kernefamilie.

Og derfor kan jeg ærlig talt ikke acceptere en lovgivning, som siger, at hvis jeg f.eks. gør en 21-årig afrikansk pige gravid, så må jeg alene p.g.a. hendes alder ikke tilbyde hende et ægteskab og efterfølgende hente hende til Danmark, så vores søn eller datter kan vokse op i en ganske almindelig kernefamilie.

Min forlovede var faktisk kun 22, da hun blev gravid med vores dejlige datter på nu 4 år. Så i cirka 6 måneder forbød den danske stat mig rent faktisk at tage mig af min egen datter i Danmark. Nu havde det ingen betydning, da vi under alle omstændigheder ønskede at være et andet sted, men selve princippet i det er skrup-hamrende forkert.

Og mere end noget andet viser netop et eksempel som dette måske, hvor forrykt den udlændingelovgivning i grunden er, som et stort flertal af den danske befolkning helt malplaceret opfatter som et udtryk for "sund fornuft" eller "nødvendighed".

Djengis
Indlæg: 51
Tilmeldt: 28.02.2009 20:42:53

Re: okay

Indlæg af Djengis » 01.03.2009 16:37:27

hayatiha skrev:så vil vi gifte os i marokko eller et andet land inden han søger han om besøgsvisum til mig hans ægtefælle i Danmark..der skal vi så ikke stille nogen bankgaranti ved hans besøg har jeg ladet mig fortælle
Det er korekt.

MEN du skal stadigt stille sikkerned (de 60.000) for at opnå Ægtefællesammenføring - altså opholdstilladelse til din mand.

Så det er reelt et spørgsmål om et par måneder fra eller til mht sikkerhed.

Mvh
Dennis
Lev livet mens du har det.
Gælder jo om at nyde det!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: okay

Indlæg af fundiver199 » 01.03.2009 16:40:02

hayatiha skrev:så vil vi gifte os i marokko eller et andet land inden han søger han om besøgsvisum til mig hans ægtefælle i Danmark..der skal vi så ikke stille nogen bankgaranti ved hans besøg har jeg ladet mig fortælle
Ja bliv endelig gift i Marokko, så løber I ikke nogen risiko for at miste de 56.500 DKK, hvis I mod forventning skulle få afslag på jeres ansøgning om FS.

Holmes
Indlæg: 30
Tilmeldt: 07.09.2008 19:33:26

Indlæg af Holmes » 02.03.2009 23:09:07

Kim P. Nyberg skrev:Djengis og Holmes,

Jeg synes da kun det er ubetinget positivt, hvis det forholder sig, som Holmes har fået på skrift. Men de sendte links er bare af ældre dato end december 08, og det er alene af den grund, at jeg ikke har kunnet finde noget om det endnu. Men måske bliver det opdateret i morgen mandag, hvor det reelt træder i kraft. Det må vi se til.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=120712

Går man ind på Folketingets hjemmeside og søger dagsorden for den pågældende dato, finder man ingen behandling af den omtalte sag. Om det så er vedtaget på et udvalgsmøde, skal jeg ikke kunne sige.

Een ting er dog sikkert, at jeg klapper i mine hænder, når ændringen med dato fremkommer ved at google udlændingeloven. Og det brev Holmes har, er et perfekt våben at have i hånden, hvis myndighederne forsøger at bilde nogen noget andet på ærmet. Brevet kan de jo ikke løbe fra :D
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=120712
one free world

Holmes
Indlæg: 30
Tilmeldt: 07.09.2008 19:33:26

Indlæg af Holmes » 12.03.2009 12:46:26

Kim P. Nyberg skrev:Har lige prøvet at søge på denne ændring, både på nyidamnark, Velfærdsministeriet og Statstidende - alle tre uden resultat. Så indtil videre fortsætter jeg med at sige til dem jeg svarer på disse anliggender, at de skal forvente at garantistillelsen for visum ryger i kommunekassen, såfremt der søges OT.
bankgarantien for visum ryger ikke i kommmunekassent den er stilet til staten. Det er kun bankgarantien for FS der er stilet til kommunen.
d. 2/3 indgav vi ansøgningen om FS efter den nye lovændring, hvor hun fik ophold i op til 6 mdr. dvs indtil sagen er afgjort.
Efterfølgende har jeg talt med visum afdelingen vedr. bankgarantien. Den frigives når ophold bevilges altså lige før de sender brev ud med krav om bankgaranti for FS .
Hvis der gives afslag ryger bankgarantien heller ikke. Derimod gives der en udrejsefrist på 2-4uger. Herefter frigives bankgarantien når ansøgeren er rejst hjem og har sendt kopi af pas visum og udrejse stempler til visum afd. i US.
Selv hvis Us giver afslag på at ville behandle ansøgningen gives der også
her en udrejsefrist uden at de indrager bankgaratien
one free world

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Indlæg af Kim P. Nyberg » 12.03.2009 19:22:13

Holmes,

Skønt at det nu er blevet som du her beskriver. Det gør det en del nemmere for alle parter, at systemet nu er afbureaukratiseret på denne måde. :D
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Holmes
Indlæg: 30
Tilmeldt: 07.09.2008 19:33:26

Indlæg af Holmes » 12.03.2009 20:51:48

Kim P. Nyberg skrev:Holmes,

Skønt at det nu er blevet som du her beskriver. Det gør det en del nemmere for alle parter, at systemet nu er afbureaukratiseret på denne måde. :D
Ja det var på høje tide at vi som danskere ikke skal mistænkeliggøres på vores kærlighedsliv :D :wink:
one free world

Besvar