Bo i sverige og studere og arbejde i DK

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
sayli
Indlæg: 3
Tilmeldt: 30.11.2009 12:51:05

Bo i sverige og studere og arbejde i DK

Indlæg af sayli » 10.02.2010 21:00:37

Hej.
Takker for denne hjemmeside, som er mig til stor hjælp.

Jeg har i nærmeste fremtid planer om at gifte mig med min forlovede som ikke bor i et EU-land. Jeg tænker i den forbindelse på at benytte mig af Sverigeløsningen, da jeg er under 24 år. Jeg er dog i tvivl om følgende, som jeg håber I kan hjælpe mig med:

Jeg er p.t. studerende i København, og vil være det i nogle år endnu.
- Er jeg berettiget til dansk SU, hvis jeg bor i Sverige?
- Opfylder jeg kravene om ophold i Sverige sammen med ægtefælden efter EU-reglerne, når jeg bor i Sverige, studerer i Danmark og har et deltidsjob i DK? Er nemlig lidt i tvivl om jeg overhovedet må arbejde i DK, eller om det skal være i Sverige.

Håber at en venlig sjæl vil hjælpe mig lidt på rette vej :)

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Bo i sverige og studere og arbejde i DK

Indlæg af skaanebo » 10.02.2010 22:57:18

Din danske SU berøres ikke af, at du flytter til Sverige. Faktisk ender du med at få lidt flere penge udbetalt, eftersom din danske SU ikke længere skal beskattes, da studiestøtte er skattefrit i Sverige.

Om du opfylder kravene for at din ægtefælle kan få udstedt et svensk opholdskort afhænger af, om du kan regnes som selvforsørgende - altså om du råder over tilstrækkeligt med penge til at forsørge både dig selv og din ægtefælle. Som tommelfingerregel skal du have mindst 6000 SEK til overs hver måned, når alle faste udgifter er betalt.

Du må gerne arbejde i Danmark, men du skal nok vælge mellem kun at arbejde i enten Danmark eller Sverige og ikke begge lande samtidig, eftersom du ellers kan havne i en skatteteknisk knibe, hvor du eller din danske arbejdsgiver risikerer at komme til at betale svenske socialforsikringsafgifter med omkring 32% af din danske indkomst.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Bo i sverige og studere og arbejde i DK

Indlæg af fundiver199 » 11.02.2010 07:23:25

Hej Sayli

Velkommen til forum. Start med at læse teksten under "jeg vil... flytte til Sverige/Schlesvig" her på hjemmesiden samt indlægget "ofte stillede spørgsmål" øverst i dette forum. Der finder du svar på det meste, som handler om den fri bevægelighed efter EU/EØS-reglerne samt en række nyttige links.

sayli
Indlæg: 3
Tilmeldt: 30.11.2009 12:51:05

Re: Bo i sverige og studere og arbejde i DK

Indlæg af sayli » 11.02.2010 17:12:05

Jeg takker jer begge for svaret :)

Men vil så også godt lige høre, i forhold til skaanebos indlæg, om det så vil sige at min danske SU i kraft af at jeg flytter til Sverige, vil blive indberettet efter de svenske regler om SU? Selv når det er dansk SU?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Bo i sverige og studere og arbejde i DK

Indlæg af skaanebo » 11.02.2010 21:54:49

Ang. beskatning er det noget nyt, som Skat først selv blev opmærksom på i fjor. De har hidtil fejlagtigt trukket skat af dansk SU for personer, der bor i Sverige. Men som bosiddende i Sverige er du fuldt skattepligtig til Sverige og kun begrænset skattepligtig til Danmark, og studiestøttte beskattes ikke i Sverige, så SU skal med andre ord ikke beskattes i Danmark. Der er flere indlæg om emnet ovre på Øresundsdebatten, fx her: http://www.sunddebat.com/debat/showthread.php?t=17528

Dalajne
Indlæg: 203
Tilmeldt: 03.08.2008 20:58:51
Geografisk sted: Tyrkiet

Re: Bo i sverige og studere og arbejde i DK

Indlæg af Dalajne » 12.02.2010 09:50:58

Hej Skaanebo.
Jeg får også su fra danmark, men jeg bor i sverige.
Jeg ringede indtil skat, da de netop havde trukket skat af min løn og hun fortallte mig at det kan meget an på situationen. Hun sagde, hvis du flyttede til sverige, samtidig med at du startede din uddannelse, eller hvis du er under uddannelse inden du flytter til sverige, så har skat stadig ret til at tage skat fra din su, da de kunne tro at du flytter til sverige, netop for at slippe for at betale skat. Men hvis du først flytter til sverige, og derefter starter din uddannelse, kan skat ikke tage skat fra din su. Det lyder mærkeligt ikke?

Er dette fuldstændig forkert, dette jeg har fået afvide?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Bo i sverige og studere og arbejde i DK

Indlæg af skaanebo » 14.02.2010 11:27:52

Jeg er ikke skatteekspert, men umiddelbart lyder det som en oplagt sag for landsskatteretten, hvis Skat begynder at beskatte folk efter deres motiver for at flytte til udlandet. Der er fx masser af rige mennesker og virksomheder, som flytter i såkaldt skattely af netop den grund, at de så skal betale mindre i dansk skat, og hvis Skat begyndte at kræve skat af dem af den grund, ville det da være himmelråbende forkert, så længe man ikke har begået noget kriminielt.

Hvis motivet for at flytte til udlandet virkelig skal granskes af Skat, har du jo desuden et godt kort på hånden, efersom du udelukkende er flyttet til Sverige for at blive omfattet af EU-retten, så du kan opnå at få din ægtefælle familiesammenført. Det har således intet med SU som sådan at gøre. Men jeg synes da, du skal tale med Skat igen, alternativt få fat i en skatteekspert, der kan føre din sag.

sayli
Indlæg: 3
Tilmeldt: 30.11.2009 12:51:05

Re: Bo i sverige og studere og arbejde i DK

Indlæg af sayli » 16.02.2010 17:18:59

Håber ikke at jeg er til besvær, men er også i tvivl om følgende:

Da jeg som sagt er (fultids)studerende sidder jeg og tænker lidt over hvordan jeg skal tjene de 6000 SEK om måneden efter alle faste udgifter er betalt. Jeg vil kunne få tjent lidt gennem SU'en og deltidsjobbet, men synes stadig ikke helt at kunne komme op på det omtalte beløb når jeg beregner hvor meget der skal bruges på husleje o.lign., medmindre jeg tager flere vagter. Jeg vil så høre om der vil være problemer forbundet med at jeg supplerer min SU med et SU-lån når jeg skal opfylde forsørgelseskravet efter EU-reglerne??

Tak på forhånd!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Bo i sverige og studere og arbejde i DK

Indlæg af fundiver199 » 16.02.2010 17:37:46

Jeg vil mene, at SU-lån bør tælle med som indkomst, da formålet med reglerne jo udelukkende er, at man ikke må blive en "urimelig byrde" for det sociale system.

Det vigtige er derfor alene, at man har penge til at skaffe sig selv og ægtefællen mad på bordet hver dag, og ikke om disse penge kommer fra en indtægt eller fra et studielån.

Studielånene er jo en del af støttesystemet for de studerende og noget, som det er meningen, at de skal kunne leve af under deres studie, og i Sverige udgør lån i øvrigt et dobbelt så stort beløb som stipendierne, hvor det i Danmark er lige omvendt.

Besvar