Takker for denne hjemmeside, som er mig til stor hjælp.
Jeg har i nærmeste fremtid planer om at gifte mig med min forlovede som ikke bor i et EU-land. Jeg tænker i den forbindelse på at benytte mig af Sverigeløsningen, da jeg er under 24 år. Jeg er dog i tvivl om følgende, som jeg håber I kan hjælpe mig med:
Jeg er p.t. studerende i København, og vil være det i nogle år endnu.
- Er jeg berettiget til dansk SU, hvis jeg bor i Sverige?
- Opfylder jeg kravene om ophold i Sverige sammen med ægtefælden efter EU-reglerne, når jeg bor i Sverige, studerer i Danmark og har et deltidsjob i DK? Er nemlig lidt i tvivl om jeg overhovedet må arbejde i DK, eller om det skal være i Sverige.
Håber at en venlig sjæl vil hjælpe mig lidt på rette vej