US - "nye" tidsfrister ???

[Rie]

Vi skulle have haft svar på familiesammenføring SENEST d. 26/9 i følge vores kvitteringsbrev og efter at have ventet i 7 mdr. - intet svar! Jeg ringer ind til US i dag og får den besked, at ægtefælle afdelingen har nogle problemer og de ikke ved hvornår vi evt kan forvente et svar - hvor træls altså!

Jeg bliver opfordret til at kontakte vores sagsbehandler. Desværre har jeg et lidt anstrengt forhold til hende, da jeg ved en tidligere henvendelse fik den svada - efter at have oplyst hende om, at jeg mente, at der var uoverensstemmelser mellem de oplysninger om 24-års reglen der er på deres hjemmeside og så deres praksis, når der går 7 mdr før vi får svar (der står: Bemærk, at 24-årsreglen ikke er til hinder for, at ægtepar, hvor begge parter er fyldt mindst 23 år og 6 mdr., kan indgive og få behandlet en ansøgning om ægtefællesammenføring og dermed få en sikker afklaring på, om de kan blive ægtefællesammenført, når de opfylder 24-årskravet.) Hendes svar var, at der så sandelig ikke bliver givet forhåndsgodkendelser for så kunne vi jo gå fra hinanden før den trådte i kraft - jeg var mundlam og har siden ikke haft særlig høje tanker om hende Hun har tlf.tid i morgen - så må jeg jo prøve der.

Vi alle - mine børn (14 og 11) fra andet forhold, min mand og jeg - ved at gå i spåner over det her. Usikkerheden om fremtiden er ret hård for børnene - skal de bo i et nyt land (Israel), skifte venner, skole og hvordan med de ældre søskende, der er flyttet hjemmefra og nevø og niece - mange spørgsmål at tumle med for børn i den alder - det påvirker i hvert fald deres skolegang meget i øjeblikket. Oven i det kommer økonomien - jeg modtager førtidspension pga gigt og den blev jo nedsat, da vi blev gift - vi er jo to om udgifterne nu (haha) og børnetilskuddene forsvandt jo også - så alt i alt er min indkomst halveret uden mulighed for at supplere med en indtægt fra min mand før han får opholdstilladelse eller tager tilbage og arbejder . . . men så bruger vi jo bare pengene på telefon i stedet og så kan det jo være lige fedt.

Puuuh skulle lige af med noget luft her.

Hilsen Rie

[HopefuLL]

Få du luftet godt ud her...Jeg sidder også er ved at koge op over US og deres nye tidsfrister...
Vi har nu ventet i 2 mdr'er på kvitteringsbrev...Først hed det 2uger, så 4 uger, derefter 6 uger nu hedder det "beklager, vi er hårdt presset med en masse arbejde"...Ja det kan godt være, men har i tænkt på at vi (min mand og jeg) også er hårdt presset på det emotionelle plan. Hvis bare de havde det i tankerne når man ringede derind...Det er ikke alene der sidder ved tlf der er lige god til at belyse vores sag.

Men hold os da endelig opdateret med sagen og pust endelig ud...

[Rie]

Iiiiiiih altså - jeg ringede så i går i sagsbehandlerens tlf.tid . . . i 2½ time uden held - til sidst ringede jeg så til hovednr igen og fik oplyst, at vores sagsbehandler er på barsel ?!? og vores nye sagsbehandler har tlftid . . . prøv at gætte . . . om mandagen!!! Det er altså bare for meget!

[MrsJones]

Hej.

Hold da op... vi er godt nok mange i samme båd. Jeg prøvede at ringe til US for at rykke for vores kvitteringsbrev som vi også burde have fået nu, har ventet i knapt 2 mdr.

Manden jeg fik fat i ville SLET ikke tale med mig... jeg citerer "Så længe I ikke har modtaget kvitteringsbrevet med jeres sags nummer, så er der ingen der kan hjælpe!" JA GODMORGEN

Det er vist sådan med mange offentlige instanser, de har for meget magt

Så vi forstår virkelig godt dine frustrationer, vi går selv med dem.

Hvis vi får nej til familiesammenføring er vi totalt på herrens mark, da jeg har en søn her i DK som jeg ikke kan rejse fra, så jeg er stavsbundet til DK. Jeg er heller ikke i arbejde pga. svær hypermobilitet... så det med det emotionelle kender vi. Det tærer på én ikke at vide med sikkerhed hvad man har at gøre med...

Mange tanker,
Mrs Jones

[Rie]

Og her kommer så fortsættelsen på en efterhånden noget træls komedie; jeg ringede til vores sagsbehandler i hendes tlf.tid: "Jeg er desværre ikke på kontoret i dag, prøv igen på næste mandag" Det er da bare utroligt. Jeg ringede så igen til US og bad dem lægge endnu en note på, at vi har rykket for afgørelse - ikke fordi jeg tror det gør den fjerneste forskel, men så har jeg da gjort noget.

Hilsen Rie

[MrsJones]

Ja vi har endnu ikke modtaget en dyt, så jeg kan ikke engang ringe og rykke for et brev så vi i det mindste kan få vores sags nummer afvide og faktisk komme lidt videre i dag... sgu typisk :-S

Det bliver SÅ dejligt når alt det her faktisk er overstået

Held og lykke med det hele

[hfb]

Da jeg var i samme situation fulgte jeg en andens råd her fra siden.

Skriv en mail til dem. Men husk at skrive den positivt.
Jeg tror de er stresset i øjeblikket. Situation bliver bestemt ikke bedre hvis man virker negativ og giver udtryk for de ikke gør arbejdet godt nok.
Jeg har det på den måde jeg sagtens kunne komme til at sige noget i telefonen som jeg måske vil fortryde bagefter. Især hvis man skal vente i 15 min først for at få lov til at tale med en og man iøvrigt føler sig uretfærdigt behandlet..

[MrsJones]

Hej hfp,

God idé. Jeg plejer nu at være meget forsigtig med hvad jeg siger over telefonen. Jeg har været telefonsælger Der lærer man at man kan hører i den anden "ende" om man smiler eller ej, og det passer faktisk. Så du har helt ret i at man skal virkelig tænke sig om når man er i telefon og især til offentlige myndigheder osv.

Har du en idé til hvordan man skulle udforme en mail til dem? Skal man ligesom fortælle lidt om hvor hårdt det faktisk er at gå og vente på at høre noget? Eller?

Igen tak for ideen

Knus,
Mrs Jones

[Rie]

Jeg har været tlf.rådgiver i 15 år og yderligere haft megen kontakt med det offentlige, da jeg er pensionist pga gigt og yderligere har to børn med autisme (har 6 børn ialt) så jeg er meget opmærksom på, hvad og hvordan jeg udtrykker mig i tlf Jeg råber og skriger så, når jeg lagt røret på til stor morskab for min mand og børn, da jeg har lært at give udtryk for vrede og frustration uden at bruge grimme ord og tale dårligt om andre, da jeg ikke ønsker at mine børn skal gøre dette - det kan faktisk være ret sjovt . . . bagefter

Jeg har faktisk sendt en mail d.1/9 - meget positiv - jeg har ikke fået noget svar endnu men det er jo også "kun" godt en måned siden

Ja, de er meget pressede, men derfor er der altså nogle ting de nemt kunne få en ny/vikar/e.l til at lave, som eks. at give besked om ændring af sagsbehandler, når den tidligere går på barsel, stopper osv. Sende et brev, når de kan se, at sagen ikke kan behandles indenfor den lovede tidsfrist. Yderligere er det ikke rimeligt at vente mere end 2 uger på et kvitteringsbrev, da man jo ofte står med et turistvisum, der udløber.

Hvad angår tidsfristen på afgørelsen om FS så giver det jo også problemer med sygeforsikring - for hvorlænge skal den nu forlænges, når man ikke en gang kan få besked om en ny tidsfrist. Jeg har forlæænget med en måned og håber så det er nok.

Hilsen Rie

[hfb]

Jeg spurgte pænt efter at få et kviteringsbrev og skrev hvonår vi havde indsendt ansøgningen.
Jeg opgav mit navn, adresse og CPR-rn og min kones navn, adresse og hendes fødselsdato.

Vi fik ikke svar på mail men efter en uges tid kom der et brev fra dem hvori bl.a. der var et kviteringsbrev.

Det kan også godt være en tilfældighed at det gik så hurtigt. Min fornemmelse siger det er godt at have noget på skrift (f.eks. en e-mail).
Det er lidt nemmere at løbe fra noget man har sagt i telefonen.

[Rie]

Du har fuldstændig ret i, at det er godt at have det på skrift. Derfor sendte jeg en mail - men når man ikke en gang får svar på den, så er det lidt svært.

Jeg har læst rigtig mange indlæg og har lidt på fornemmelsen, at det er ret tilfældigt, hvor hurtigt det går. Nogle har sendt papirerne og har modtaget kvitteringsbrev hurtigt efter og kort efter det FS. Andre venter måneder på kvitteringsbrev og endnu længre på FS.

En af mine venner blev gift med en kvinde fra Thailand, hun er 23 år yngre end ham. Der gik ni uger fra de ansøgte til de havde FS. Han mistede dog den bankgaranti, han stillede ved hendes indrejse og skulle stadig stille 58.000 kr. Han fik dog bagefter at vide, hvad de skulle have gjort for at undgå at miste de 53.000 kr, han stillede som garanti i første omgang.

Så det opleves som lidt tilfældigt, hvor hurtigt det går

Hilsen Rie

[hfb]

Kender det godt med stor aldersforskel. Man vil automatisk blive mistænkeliggjort om det kan være tale om proformaægteskab.
Det står der både på denne side og nyidanmark.dk.
Jeg forstår ikke denne regel eller for at være ærlig er det en procedure da det, efter hvad jeg ved, ikke står noget i loven om dette....
Personlig mener jeg ikke alder har noget med kærlighed at gøre. Selvfølgelig med visse undtagelser.

Ja, det er dog ærgeligt at skulle miste alle disse penge. Ja, det er dog også en underlig regel.
For at undgå dette bliver man enten nød til at gifte sig i Thailand eller gifte sig anden gang hun er i DK. Alternativ søg efter EU regler.....

Jeg vil ikke forsvare US og servicen her fra. Personligt er jeg blevet behandlet meget godt.

Efter hvad jeg forstår bliver man delt op i 2 køer. Den ene bliver behandlet på gennemsnitlig 3 måneder. Her er det sager hvor anden del af ansøgningen er afleveret senest 2 uger efter den første samt sager der er simple.
Den anden er alle andre sager bl.a. mere kompliserede sager.

Jeg har lidt på fornemmelsen sager hvor de er i tvivl om det skal være den ene eller den anden kø, kan det gå længere tid inden man får kviteringsbrevet. I kviteringsbrevet er der angivet hvilken kø man er havnet i.

[MrsJones]

Synes bare lige jeg ville give et pip her og fortælle med stor glæde at nu modtog vi endelig kvitteringsbrevet på vores fs og vi er endda kommet i express linien så vores ansøgning skulle være færdigbehandlet allerede i slutningen af næste måned *jubler* Så det kan lade sig gøre at komme i express linien selvom ens sag ellers blev klassificeret som kompliceret fordi vi søgte om dispensation da jeg har et barn fra et tidligere forhold. Man skal bare sørge for alle papirer er med ansøgning og så en hel masse anden dokumentation for at det ER ægte kærlighed

Nej for en optur det dog er at tingene endelig ser ud til at lysne sig for os og at vi kan komme til at bo sammen og komme videre med vores liv.
Håber virkelig I andre også får lov til at få sådan en optur snart sådan I kan komme videre med jeres liv også. Det er nemlig SÅ hårdt at gå og vente og ikke vide hvordan ens fremtid kommer til at skulle arte sig.

Der er ihvertfald et kæmpe held og lykke fra os!
Knus,
Mrs Jones

[Samara]

Jeg vil da også være med her

Jeg er simpelthen ved at gå psykisk ned af US behandling af vores sag. Vi har i første omgang måtte´vente 15 måneder inden vi fik en afgørelse fra US (fordi de i første omgang sendte et fejlafslag - vi klagede til ministeriet - fik medhold og vores sag blev dømt til em omgørelse - så den blev sendt tilbage til US) hvor den IGEN røg i 7mdr's køen. Og efter de 7 mdr. var gået havde vi ikke engang en afgørelse! Så da vi ringer derind får vi at vide at vores sagsbehandler var stoppet, og at sagen derfor bare har ligget og samlet støv på US kontor! Jeg brokker mig godt og gevaldigt (det kan man altså ikke lade være med efter så langtid!) og dagen efter ligger der et brev fra US om at vi skal stille sikkerhed, da vi ellers opfylder alle de andre krav - vi jubler for en kort stund - Men nu 1½ måned efter at vi har stillet sikkerheden (og jeg har tjekket at kommunen har sendt en brev til US herom) har min mand stadigvæk ikke fået sit opholdskort

Jeg er SÅ stresset og deprimeret pga. det! US havde bankgarantien d. 20/8! Jeg har ringet til vores sagsbehandler hver uge for at rykke ham, men hver uge fik jeg det samme svar : " JAmen der er heller ikke så meget i jeres sag - I skal bare ha' opholdskortet også er sagen afsluttet" - Og når jeg spørger om han ikke kan få det gjort i løbet af ugen siger han : "Jeg vil prøve, men vil ikke love noget" - Samme sætning i 1½ måned

Jeg prøver virkeligt at holde hovedet koldt - men det er så svært! Vi er 4 personer, som skal leve af min elevløn 6600 kr om måneden (også er regningerne IKKE betalt!). Min mand har fået tilbudt et arbejde, men kan ikke komme igang inden han har sit opholdskort (hvilket US er gjort bekendt med).

[MrsJones]

Kære Samara,

Åh hvor jeg dog føler med jer. Det må være så afskyelig hårdt at være i jeres sitiuation. Der skal kun være gode tanker herfra om at I endelig må få lov til at få ro og orden i jeres liv som i har RET til!

Det du beskriver er det rædsels senarie vi har været så bange for at ende i og jeg kan ikke begynde at fatte hvor tærrende det må være for jer allesammen at være nødsaget til at leve på den måde.

Til tider har mine tanker lidt været at ville have sin udenlanske ægtefælle til DK og bare leve totalt normalt, ja nogengange virker det næsten som om det hele er skruet sådan sammen at de ønsker at 99% af de potentielle søgende om FS at de skal give op INDEN de overhovedet når så langt. Og hvis man kigger lidt kritisk på det, ja så skal der virkelig et kærlighedsforhold der siger ikke kun siger spar 2 men spar 2000000000000000 for at klare alle de ting der bliver smidt i éns retning. Både menneskeligt og økonomisk... og vel at mærke er det økonomi som gør de fleste forhold går i stykker.

Min mand og jeg og min søn må også leve af den lille indkomst jeg har og samtidig har vi været nødsaget til at have 2 huslejer og mega transport udgifter men da min mand kun må arbejde i Sverige men at det så ville betyde vi aldrig så hinanden og derved egentlig ikke ville have noget ægteskab, ja så valgte vi begge to hinanden og familien over økonomien... men for pokker det er HÅRDT!!! Åh hvor vi ved hvor det kan hænge én ud af halsen at de i kommunerne regner OVERLEVELSESHJÆLP ud fra at man som voksen har 60 kr til mad og dagen og børn 25-30 kr... dvs vi som 2 voksne burde have ca 150 kr om dagen til mad... Manner en joke... vi er HELDIGE hvis vi når op på det halve pr. dag, så det kan godt være 25-øren er udgået, men vi bliver ved med at være nød til at vende dem indtil min mand får hans opholdskort her i DK og endelig kan få lov til at arbejde som HAN også ønsker mega meget.

Men på sin vis er jeg stolte over vi faktisk har klaret os og stadigvæk gør det. Og når jeg som jer også ser at selvom det er så uoverskueligt, ja efter så lang tid at være blevet syltet i systemet, ja så er dig og din mand jo sammen og jeres kærlighed har overlevet det ene overgreb efter det andet... Hvor smuk en kærlighed må I dog have!! Og hvor må I være stolte af jerselv over I faktisk stadigvæk holder fast i hinanden og jeres familie og jeres RET TIL AT VÆRE NETOP DÈT....

Jeg kender godt det at man kan være totalt nede i kulkælderen over det hele bare ikke rigtig vil som man selv gerne ville... Vi HÅBER sådan det er sandt det der stod i det kvitteringsbrev vi fik med at vi skulle få svar om FS senest i slutningen af November, fordi vi faktisk er kommet i problemer men min mands studie visa i Sverige fordi han har giftet sig med mig og dermed er blevet mere knyttet til denne verdensdel... SUK man kan sgu da heller aldrig være i FRED i det her system

Jeg tror der er mange herinde som kan nikke genkendende til dine frustrationer og følelser omkring alt dette. Chin up sweetie Der er ikke andet at gøre end at blive ved med at kæmpe for kærligheden... og kærligheden vil sejre... for det SKAL altså bare

Held og lykke med det hele.
Knus,
Mrs Jones