Jeg bliver opfordret til at kontakte vores sagsbehandler. Desværre har jeg et lidt anstrengt forhold til hende, da jeg ved en tidligere henvendelse fik den svada - efter at have oplyst hende om, at jeg mente, at der var uoverensstemmelser mellem de oplysninger om 24-års reglen der er på deres hjemmeside og så deres praksis, når der går 7 mdr før vi får svar (der står: Bemærk, at 24-årsreglen ikke er til hinder for, at ægtepar, hvor begge parter er fyldt mindst 23 år og 6 mdr., kan indgive og få behandlet en ansøgning om ægtefællesammenføring og dermed få en sikker afklaring på, om de kan blive ægtefællesammenført, når de opfylder 24-årskravet.) Hendes svar var, at der så sandelig ikke bliver givet forhåndsgodkendelser for så kunne vi jo gå fra hinanden før den trådte i kraft - jeg var mundlam og har siden ikke haft særlig høje tanker om hende
Vi alle - mine børn (14 og 11) fra andet forhold, min mand og jeg - ved at gå i spåner over det her. Usikkerheden om fremtiden er ret hård for børnene - skal de bo i et nyt land (Israel), skifte venner, skole og hvordan med de ældre søskende, der er flyttet hjemmefra og nevø og niece - mange spørgsmål at tumle med for børn i den alder - det påvirker i hvert fald deres skolegang meget i øjeblikket. Oven i det kommer økonomien - jeg modtager førtidspension pga gigt og den blev jo nedsat, da vi blev gift - vi er jo to om udgifterne nu (haha) og børnetilskuddene forsvandt jo også - så alt i alt er min indkomst halveret uden mulighed for at supplere med en indtægt fra min mand før han får opholdstilladelse eller tager tilbage og arbejder . . . men så bruger vi jo bare pengene på telefon i stedet
Puuuh skulle lige af med noget luft her.
Hilsen Rie