flytte til Tyskland

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Baran
Indlæg: 11
Tilmeldt: 01.10.2007 22:20:18
Geografisk sted: Alanya

flytte til Tyskland

Indlæg af Baran » 28.08.2008 17:22:57

Hej Forum,

Jeg vil gerne høre om er de nogle som har erfaring med at flytte til Tyskland. Har også kigget på slesvig løsning, men jeg vil flytte til Hannover, så vil jeg gerne være sikker på at alt det kører det sammen som man f.eks flytte til Flensburg. Og hvis jeg skal have min mand fra 3.land med så skal han indgive ansøgning gennem hans hjemland. Er det rigtigt forstået?

Mange tak for hjælp

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 29.08.2008 06:04:46

Hvis du er dansk statsborger, kan du flytte til et hvilket som helst EU-land (andet end Danmark) og tage din ægtefælle med dig efter EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed. Det har derfor ingen betydning, om du bosætter dig i Flensborg eller Hannover eller for den sags skyld i Athen. Reglerne er de samme overalt i Europa, og du kan læse mere om dem her:

http://ec.europa.eu/youreurope/nav/da/c ... ing_da.pdf

Bemærk, at når du først har boet i Hannover, så kan du også tage din ægtefælle med til Danmark efter præcis de samme regler. I behøver derfor kun at blive i Hannover nogle få uger eller måneder. Herefter kan I frit flytte videre til Danmark eller et hvilket som helst andet EU-land, hvis I har lyst til det.

P.t. kræver Danmark, at din ægtefælle skal have nået at få en opholdstilladelse i Tyskland (eller et andet EU-land), før I må flytte videre til Danmark. Men det krav vil efter alt at dømme bortfalde snart p.g.a. den dom, som EF-domstolen afsagde i Metock-sagen.

Baran
Indlæg: 11
Tilmeldt: 01.10.2007 22:20:18
Geografisk sted: Alanya

Indlæg af Baran » 29.08.2008 08:34:42

Hej Fundi

Tak for links. Men hvorfor når man vil flytter til Sverige, kan man tage sin ægtefælle med når han/hun er på turist visum i denmark og søger opholdsstilladelse derfra, men kan man ikke gør det sammen når man vil flytte til Tyskland, det står at ægtefælle skal søge fra sit hjemland. Dvs. at min mand kan ikke komme til danmark, mens jeg flytte til Tyskland da han skal indgive ansøgning til Tysk konsulate i Tyrkiet. Grunden til at vi vil flytte til Tyskland er at han tale tysk, så det vil være nemmere for ham at finde et arbejde engang.

Mvh

azade
Indlæg: 108
Tilmeldt: 15.06.2008 16:34:54
Geografisk sted: Danmark - indtil videre

Indlæg af azade » 05.10.2008 09:37:04

Tager denne tråd op igen idet jeg har det samme spørgsmål som Baran.
Hvordan kan det være, at man ikke kan tage sin ægtefælle med til Tyskland og få processuelt ophold via EU-reglerne (når man kan gøre det i Sverige).

Jeg er ved at være så træt af alle de indviklede regler. Vi har snakket om at tage både til Sverige og Norge, men der ser jobmulighederne ikke alt for lyse ud. Nu har en slægtning til min mand tilbudt os job og bolig - og så kan vi sikkert ikke tage imod det fordi min mand alligevel bliver nødt til at tage tilbage til sit hjemland mens jeg sidder i Tyskland af alle steder og kukkelurer.

Er det slet ikke muligt at flytte til Tyskland uden at være adskilt i månedsvis - indtil tilladelsen er i hus?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 05.10.2008 10:52:00

Hvor har du læst, at Tyskland ikke tillader, at man søger fra Tyskland, når man er ægtefælle til en EU-borger? Jeg tror, du har læst om de nationale tyske regler, og ikke EU-reglerne.

EU-reglerne gælder for hele EU, EØS og Schweiz, og der er grundlæggende samme procedurer. Som EU-borger kan du frit indrejse til Tyskland og indgive ansøgning efter EU-reglerne, og din familie/ægtefælle får så et EU-opholdsbevis efterfølgende.

Læs i øvrigt om Slesvig-løsningen her (samme principper gælder for hele Tyskland)

http://www.aegteskabudengraenser.dk/upl ... lderen.pdf

azade
Indlæg: 108
Tilmeldt: 15.06.2008 16:34:54
Geografisk sted: Danmark - indtil videre

Indlæg af azade » 05.10.2008 11:58:56

Jeg læste Slesvig-folderen tidligere i dag fx på side 10 og 13-14, at ægtefællen skal søge FS fra sit hjemland, og gik ud fra at de tolker EU-reglerne på en skæv måde ligesom Danmark. Køreplanen i Slesvig-folderen går måske ud fra at man bruger de nationale regler?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 05.10.2008 12:27:57

Nåja, det har du da ret i - det lyder lidt underligt, måske man lige skulle tjekke, om det stadig gælder - folderen er jo fra 2005.

Mikael T
Indlæg: 16
Tilmeldt: 26.08.2008 10:15:55

Indlæg af Mikael T » 05.10.2008 15:32:07

Har selv kikket lidt nærmere på det tyske da jeg i så fald kan beholde mit job i DK men er i tvivl omkring reglerne for søgningen.

Ved søgning efter nationale tyske regler (for ikke EU borgere) kræves der vist et sprog certifikat A1 fra Goethe-Institutet men om det gør sig gældene for EU reglerne ved jeg ikke.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 05.10.2008 15:54:34

Der er ingen sprogkrav ved brug af EU-reglerne til Tyskland - kun krav til ens økonomiske forhold.

Men det er rigtigt, at efter Tysklands nationale regler stilles der krav om, at ansøgeren skal bestå en sprogtest, inden man kan flytte til Tyskland.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 05.10.2008 18:08:23

Som Skaanebo er inde på er EU-reglerne netop fælles regler for hele EU, og de enkelte lande kan derfor IKKE indføre alle mulige og umulige ekstra krav. Og det er IKKE noget krav, at den medrejsende ægtefælle skal have en opholdstilladelse, før vedkommende må rejse ind i det land, som parret flytter til. Uanset om dette land er Sverige, Danmark, Tyskland, Spanien eller noget helt femte.

Det land, som EU-borgeren rejser til, skal uden unødigt ophold udstede et visum til EU-borgerens ægtefælle, hvis denne opholder sig i et land udenfor EU, hvorfra der er visumpligt. Og herefter har værtslandet 6 måneder til at udstede et opholdskort, som gælder i 5 år.

Sådan er det, og det kan hverken den danske, tyske, svenske eller andre regeringer lave om på. Og er der problemer med, at myndighederne i et land ikke overholder reglerne, så skal man bare uden tøven henvende sig til de instanser, som er dannet til formålet, og hvis kontaktoplysninger er nævnt i denne vejledning:

http://ec.europa.eu/youreurope/nav/da/c ... ing_da.pdf

Det er IKKE meningen, at det skal være besværligt at tage sin ægtefælle med til et andet EU-land end det, som man er statsborger i - uanset hvilket statsborgerskab ens ægtefælle har. Og jeg har heller ikke hørt om, at det i praksis har givet anledning til nogen særlige problemer, andet end netop i Danmark.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 05.10.2008 18:16:39

For at sætte det helt på plads, så kan azade uden videre flytte til Tyskland og tage sin ægtefælle med sig uden at spørge de tyske myndigheder om noget som helst. Hvis azades ægtefælle allerede er i Europa på f.eks. et turistvisum, så er det overhovedet ikke nødvendigt, at parret henvender sig til de tyske myndigheder, så længe dette visum stadig er gyldigt. Først når parret har boet 3 måneder i Tyskland og/eller azades ægtefælles visum løber ud, har de pligt til at henvende sig til de tyske myndigheder. Og herefter har de tyske myndigheder så 6 måneder til at udstede et opholdskort til azades ægtefælle, som gælder i 5 år.

Læs EU`s egen vejledning om reglerne for fri bevægelighed, som jeg har linket til i ovenstående indlæg og glem alt andet, som kun kan tjene til at skabe unødvendig forvirring og angst.

azade
Indlæg: 108
Tilmeldt: 15.06.2008 16:34:54
Geografisk sted: Danmark - indtil videre

Indlæg af azade » 06.10.2008 18:26:46

Tak for opklaringen! Det ville da også være besynderligt, hvis EU-reglerne blev omgået i sådan grad i Tyskland.

azade
Indlæg: 108
Tilmeldt: 15.06.2008 16:34:54
Geografisk sted: Danmark - indtil videre

Indlæg af azade » 13.10.2008 15:03:08

Findes der en hjemmeside svarende til migrationsverket.se, udi.no mv. i Tyskland?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 13.10.2008 20:42:32


azade
Indlæg: 108
Tilmeldt: 15.06.2008 16:34:54
Geografisk sted: Danmark - indtil videre

Indlæg af azade » 14.10.2008 14:19:41

Vielen Dank skaanebo

Besvar