Politiken - Rønn åbner grænsen for studerende

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 01.10.2008 10:34:35

Ja, men det er desværre stadig uafhængige juridiske eksperter, der udtaler sig - samme juridiske eksperter som også hidtil har ment, at det var nok at bo i et andet EU/EØS-land for at blive EU-borger - og ikke statens egne embedsmænd, så derfor må vi nok stadig afvente en nærmere definition på begrebet selvforsøgende EU-borger. Bliver man som dansker EU-borger ved bare at bo i Sverige, men bevare sit job i Danmark?

RasmusRS
Indlæg: 50
Tilmeldt: 28.09.2008 12:25:14

Indlæg af RasmusRS » 01.10.2008 10:48:23

Jeg tænker i denne forbindelse, om man som dagpengemodtager falder ind under kategorien "selvforsøgende"? Jeg har i hvertfald udlændingeservices ord for, at folk på dagpenge ikke regnes for at have modtaget offentlige ydelser, hvilket jo er logisk nok, da a-kasserne er private foretagender, og at man som medlem betaler kontingent.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 01.10.2008 11:28:17

Som dagpengemodtager er du ikke selvforsørgende men derimod jobsøgende. Men jobsøgende har også ret til fri bevægelighed - så længe de vel at mærke har en realistisk udsigt til at finde et job i det land, de er flyttet til. Det er altså et krav, at man skal være aktivt jobsøgende og f.eks. blive indkaldt til jobsamtaler jævnligt, hvis det trækker ud i lang tid (mere end 6 måneder) med at finde et job i det EU-land, man er flyttet til.

Som forsikret i en dansk A-kasse kan du tage dine dagpenge med til et andet EU-land i 3 måneder. Hvad der sker herefter er jeg ikke klar over, og jeg ved heller ikke, om det er et krav, at du i den situation skal bevare din faste bopæl i Danmark.

Solsikke
Indlæg: 76
Tilmeldt: 16.12.2007 19:16:08
Geografisk sted: Malmö

Indlæg af Solsikke » 01.10.2008 14:11:54

Jeg kan slet ikke fatte at det sker det jo heeeeeeelt fantastisk! STORt TILLYKKE TIL OS ALLESAMMEN!
En rejse på tusind mil begynder med et enkelt skridt

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 01.10.2008 14:42:51

skaanebo skrev:Ja, men det er desværre stadig uafhængige juridiske eksperter, der udtaler sig - samme juridiske eksperter som også hidtil har ment, at det var nok at bo i et andet EU/EØS-land for at blive EU-borger - og ikke statens egne embedsmænd, så derfor må vi nok stadig afvente en nærmere definition på begrebet selvforsøgende EU-borger. Bliver man som dansker EU-borger ved bare at bo i Sverige, men bevare sit job i Danmark?
Spørgsmålet er vel mere, bliver man "diskvalificeret" fordi man, medens man boede i f.eks. Sverige eller Tyskland, bevarede et job eller en studieplads i Danmark?

Som jeg ser det, lægges der slet ikke op til, at Udlændingeservice overhovedet skal undersøge disse ting fremover, men alene, at de skal (kan) undersøge, om man har opgivet sin danske bolig. Altså om man har solgt sin bolig, opsagt sit lejemål eller fremlejet sin bolig "for en længere periode".

Og når det alene er spørgsmålet om hvorvidt man har været "reelt etableret" i et andet EU-land, der lægges vægt på at kontrollere, så må det vel logisk set være fordi, dette fremover er det eneste, der betyder noget. Men enig, nu må vi lige se, hvad der kommer til at stå på Udlændingeservice hjemmeside, før vi føler os 100% sikre.

De udtalelser, der er refereret i artiklen i Berlingske Tidende, ikke bare fra en EU-ekspert, men også fra flere politikere, tyder dog i meget høj grad på, at danskerne nu faktisk HAR fået alle de rettigheder, som vi er blevet snydt for siden 2004. Både R og DF er faktisk relativt enige om dette, og DF lægger nu mest vægt på, om der er for mange af dem, som DF ikke kan lide (d.v.s. muslimer), der vil benytte sig af de nye rettigheder. Hvorimod de faktisk går så vidt som til at sige, at det egentlig er lidt ok, hvis nogle af dem, som er blevet utilsigtet ramt af 24-års reglen (d.v.s. danskere, som ikke er muslimer), nu kan vende hjem til Danmark.

Især det sidste er da i høj grad nye toner fra den kant, må man nok sige, efter at vi ellers i 6 år er blevet tudet ørene fulde af, at 24-års reglen da sandelig kun ramte dem, der var ofre for tvangsægteskaber og ikke ret mange andre. Men når ret skal være ret er det jo især V og K og tildels S, som har været fulde af løgn og har snakket udenom i 6 år. DF har hele tiden været noget mere ærlige om, hvad det er, de gerne vil: Nemlig at forhindre, at der kommer flere muslimer til Danmark.

RasmusRS
Indlæg: 50
Tilmeldt: 28.09.2008 12:25:14

Indlæg af RasmusRS » 02.10.2008 08:25:55

fundiver199 skrev:Som dagpengemodtager er du ikke selvforsørgende men derimod jobsøgende. Men jobsøgende har også ret til fri bevægelighed - så længe de vel at mærke har en realistisk udsigt til at finde et job i det land, de er flyttet til. Det er altså et krav, at man skal være aktivt jobsøgende og f.eks. blive indkaldt til jobsamtaler jævnligt, hvis det trækker ud i lang tid (mere end 6 måneder) med at finde et job i det EU-land, man er flyttet til.

Som forsikret i en dansk A-kasse kan du tage dine dagpenge med til et andet EU-land i 3 måneder. Hvad der sker herefter er jeg ikke klar over, og jeg ved heller ikke, om det er et krav, at du i den situation skal bevare din faste bopæl i Danmark.
Det vil altså sige, at man efter at have været jobsøgende i Sverige i f.eks. 10 uger har ret til familiesammenføring iflg. EU-reglerne? Jeg tager kontakt til a-kassen i dag for at høre nærmere om de andre spørgsmål.

Tak.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 02.10.2008 16:14:47

Rasmus jeg kan ikke love dig noget, men det er sådan jeg har forstået reglerne i Opholdsdirektivet. Og jeg tolker den tekst, som regeringen har sendt til EU-kommissionen, som at Danmark fremover vil overholde reglerne i Opholdsdirektivet fuldt ud. Så svaret må være ja. Du vil efter at have boet 10 uger i Sverige kunne flytte tilbage til Danmark og tage din ægtefælle / faste samboende med dig efter EU-reglerne, uanset om du har arbejdet i Sverige, har været grænsegænger, har levet af opsparede midler eller har modtaget penge fra en arbejdsløshedsforsikring, fordi du var midlertidigt ledig.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 02.10.2008 17:25:18

Har I set denne tråd? viewtopic.php?t=2038

Så sent som i går har Udlændingeservice altså sagt, at man ikke kan komme i betragtning som EU-borger, hvis man kun bor i Sverige, men arbejder i Danmark!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 02.10.2008 18:01:49

Nu er de menige medarbejdere i Udlændingeservice jo ikke nødvendigvis helt opdateret omkring ting, som de ikke har fået officiel besked om endnu. Så det ville jeg ikke lægge alt for meget i.

Husk på, at vi takket være Politiken har fået indsigt i nogle dokumenter, som regeringen har sendt til EF-kommissionen samt til ledelsen i Udlændingeservice, og som egentlig ikke var beregnet på at blive læst af nogen andre. Og fordi vi har læst disse dokumenter på Politikens hjemmeside, så er det jo ikke ensbetydende med, at alle medarbejderne i Udlændingeservice også har det.

De er jo givetvis ikke blevet officielt informeret af deres ledelse endnu, og derfor udtaler den pågældende medarbejder sig vel i bund og grund bare efter den gamle instruktion. Som jo også principielt er gældende, indtil der bliver udarbejdet en ny.

Besvar