Konsekvens af afslag på familiesammenføring

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Left4Cookies
Indlæg: 67
Tilmeldt: 14.10.2014 20:59:36

Konsekvens af afslag på familiesammenføring

Indlæg af Left4Cookies » 12.11.2015 19:20:51

Hej,

Hvis der gives afslag på ens ansøgning om familiesammenføring, hvad er så konsekvensen for eventuelle fremtidige ansøgninger? Er der en grænse for hvor mange, der kan indgives? Er der en "karantæneperiode" efter afslaget, hvor der ikke kan indgives ansøgninger? Eller kommer det helt an på, hvilket grundlag afslaget er givet?

Jeg synes ikke jeg kunne finde noget konkret svar nogle steder, hvilket måske kan skyldes det er afhængig af konteksten, men nu prøver jeg herinde, for der er nok en eller flere, der har været igennem møllen.

Mvh.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Konsekvens af afslag på familiesammenføring

Indlæg af fundiver199 » 13.11.2015 07:50:28

1) Nej
2) Nej
3) Hvis man søger igen uden at opfylde det krav, man fik afslag på sidste gang, kan det medføre visumkarantæne, såfremt ansøgningen afleveres i Danmark i håb om at få (endnu) et processuelt ophold.

Helt generelt siger det sig selv, at der ikke er nogen grund til at aflevere en ny ansøgning, med mindre der er sket ændringer i det forhold, der var årsag til afslaget. Hvis man f.eks. en gang har fået en afgørelse om, at man ikke kan blive familiesammenført, fordi den herboende har modtaget ydelser efter Aktivloven, så skal man selvfølgelig ikke søge igen, før der er gået de krævede 3 år siden modtagelse af disse ydelser.

Tilsvarende hvis man en gang har fået afgørelse om, at man ikke kan blive familiesammenført pga. 24-års reglen, og at den herboendes job ikke er på positivlisten. Så skal man ikke søge igen, før man er fyldt 23½ år og/eller den herboende har fundet et nyt job, som er på positivlisten.

Har man fået afslag pga. boligkravet, skal man ikke søge igen, før man har fundet en ny bolig, der lever op til boligkravet. Og så videre.

Man skal ikke spilde hverken sin egen eller Udlændingestyrelsens tid med at tage stilling til de samme ting igen og igen, bare fordi man var utilfreds med resultatet af den første afgørelse. Det er vel egentlig også "logik for burhøns" :wink:

Besvar