Lovændring hvornår?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Viva77
Indlæg: 51
Tilmeldt: 17.06.2015 11:44:58

Lovændring hvornår?

Indlæg af Viva77 » 29.08.2015 19:06:19

Hej alle. Mit spørgsmål drejer sig om følgende: Jeg hørte forleden der allerede var vedtaget lov om st ændre ydelser til flygtninge mv. Jeg troede først folketinget åbnede i oktober måned. Jeg har indgivet ansøgning om FS for nyligt. Jeg troede først de kunne nå at ændre lov til december og det skulle igennem afstemning 3 gange?

Er der nogle der ved om der kommer ændringer til FS og tidligt hvornår?

På forhånd tak

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Lovændring hvornår?

Indlæg af skaanebo » 29.08.2015 20:03:35

Vigtige sager kan hastebehandles i Folketinget, også selv om tinget officielt har sommerferie.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Lovændring hvornår?

Indlæg af fundiver199 » 30.08.2015 13:06:32

Af rent populistiske grunde valgte Venstre, at deres lovforslag om introduktionsydelse mm. skulle behandles i sommerferien. "Straksindgreb på asylområdet" kaldte de det. Formentlig for at tegne et falsk billede i folks hoveder af, at udviklingen på området var helt ude af kontrol, og at kun Venstre og det blå flertal har reddet nationen fra en truende katastrofe.

Hvad angår ændringer i selve udlændingeloven herunder familiesammenføring og permanent ophold, er der derimod ingen planer om at begynde at behandle disse før den ordinære samling af Folketinget i oktober.

Herudover er det også sådan, at man aldrig har ladet ændringer i FS-regler få virkning for ansøgninger, der var indgivet før lovens ikrafttræden. Det kunne man selvfølgelig godt gøre. Men da antallet af familiesammenføringer til andre end flygtninge om noget er svagt faldende, er det virkelig svært at se, hvad begrundelsen skulle være for at bryde med mange års tradition for god lovgivningsskik på området.

Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig i forhold til, hvilke tossestreger politikere kan finde på. Men lige netop det forekommer mig nu alligevel temmelig usandsynligt.

Og så må vi heller ikke glemme, at Liberal Alliance er en del af det "nye" blå flertal. Og selvom de er enige med VKO om, at udlændinge (og alle andre) skal have så lidt i offentlige ydelser som muligt, så mener Liberal Alliance faktisk også, at en selvforsørgende dansker bør kunne bo i sit eget land med sin ægtefælle.

Så de 4 partier i blå stue er ikke specielt enige om familiesammenføring, og hvad det så ender med af kompromis, det kan kun tiden vise.

Viva77
Indlæg: 51
Tilmeldt: 17.06.2015 11:44:58

Re: Lovændring hvornår?

Indlæg af Viva77 » 01.09.2015 08:49:25

Tusind tak for oplysningerne :)

Besvar