Visum afvist igen igen

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Lise123
Indlæg: 68
Tilmeldt: 07.08.2015 15:20:18

Visum afvist igen igen

Indlæg af Lise123 » 25.08.2015 10:01:46

Så har min kæreste fået afvist sit Turist visum for anden gang. Det blev afvist igen pga begrundelsen for første afvisning.
Nu er det ikke sjovt længere og jeg ved virkelig ikke hvad vi skal gøre nu? Jeg har virkelig brug for nogle gode realistiske råd.
Jeg føler vi bliver behandlet som fangevogter og skal straffes fordi vi er blevet forelsket i hinanden på tværs af grænserne.
Håber der er nogle af jer der kan hjælpe :)
Lise

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Visum afvist igen igen

Indlæg af skaanebo » 25.08.2015 10:53:40

Din kærestes nationalitet er nøglen til afslaget. Hvad er hans nationalitet? Og ellers må I jo bare erkende, at I må gifte jer, hvis I ønsker, at han skal besøge Danmark.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum afvist igen igen

Indlæg af fundiver199 » 25.08.2015 15:40:37

Som du har beskrevet sagen i tidligere indlæg er problemet jo, at din kæreste har søgt om visum med et helt andet formål end at besøge dig.

Din kæreste er fra Sydafrika. Og det er helt lige ud af landevejen for sydafrikanere at få visum til at besøge deres kæreste i Danmark. Men ikke nødvendigvis til alle mulige andre rejseformål, og især ikke hvis de ikke forekommer troværdige.

Det eneste krav for at få "kærestevisum" er dokumentation for, at I har mødt hinanden inden for de sidste 12 måneder, samt en invitation fra dig.

Det kan næsten ikke være enklere. Så det er jer selv, der har fucket sagen op ved at søge om visum til et andet rejseformål. Og selvfølgelig hjælper det ikke noget at søge igen med det samme rejseformål og den samme dokumentation, hvis man en gang har fået afslag.

Lise123
Indlæg: 68
Tilmeldt: 07.08.2015 15:20:18

Re: Visum afvist igen igen

Indlæg af Lise123 » 25.08.2015 16:06:40

Han er fra Malawi, men har søgt fra den danske ambassade. Planen var egentlig at han skal skulle deltage i et program på en institution, der var ikke noget løgn i det.

Jeg har intet i mod at gifte mig. Jeg vil tage til malawi og besøge ham og måske gifte mig der?
Men hvor lang tid skal vi vente med at søge igen ?

Vil de ikke afvise igen når de kan se det er blevet afvist 2 gange ?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum afvist igen igen

Indlæg af fundiver199 » 26.08.2015 06:34:38

Kun hvis ansøgningen ikke vurderes at være troværdig. Det er klart, at hvis der pludselig dukker en kæreste op ud af det blå efter to afslag på visum med et helt andet rejseformål, så kan det jo ligne, at det kæresteforhold er opfundet til lejligheden for, at han kan få et visum.

Så I skal være ekstra omhyggelige med at dokumentere jeres forhold. Malawi er i landegruppe 1, så det er IKKE nødvendigt at være gift for at få visum til at besøge sin faste partner.

Lise123
Indlæg: 68
Tilmeldt: 07.08.2015 15:20:18

Re: Visum afvist igen igen

Indlæg af Lise123 » 26.08.2015 10:28:49

Mange tak for svar. Jeg synes godt nok det er uhyggeligt og jeg er bange for at søge igen. Hvis vi bliver gift vil det ikke forbedre vores muligheder for at få et ja ?
Hvor lang tid vil du anbefale der går før vi søger igen med et andet formål end de to andre gange ?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum afvist igen igen

Indlæg af fundiver199 » 27.08.2015 18:55:05

Som sagt har I selv fucket sagen op ved at søge om visum med et forkert rejseformål. Derfor er jeres situation ikke længere "normal", og man kan ikke slå op i en bog for at se, hvordan man bedst reder trådene ud, når man først har skabt den form for rod og problemer for sig selv.

Hvis I søger som kærester, vil der blive foretaget en helt individuel vurdering af, om ansøgningen er troværdig eller ej. Og hvordan den vurdering vil falde ud, kan hverken jeg eller andre forudsige. Jeg kan dog sige, at den tid, der er gået siden de forrige ansøgninger, kun vil være en blandt mange ting, der kigges på. Og næppe den vigtigste af dem. Det vigtigste er simpelthen ansøgningens troværdighed. Hverken mere eller mindre.

Dermed kan man så også sige, at ja, i lige netop jeres situation, fordi I har fucket tingene op og svækket jeres troværdighed, så vil udfaldet af en visumansøgning nok være mere sikkert, hvis I bliver gift. Men det betyder ikke, at det er udelukket, at din kæreste kan få visum til at besøge dig, uden at I er gift.

Lise123
Indlæg: 68
Tilmeldt: 07.08.2015 15:20:18

Re: Visum afvist igen igen

Indlæg af Lise123 » 27.08.2015 22:44:35

Ja det er noget værre noget. Hvordan vil du anbefale at den bliver så troværdig at man kan overbevise dem på ambassaden?

Hvis man bliver gift, skal papirerne først legaliseres og afleveres til folkeregistret i dk før ægteskabet er registreret?

Altså kan man så ikke søge dagen efter man er blevet gift i f.eks malawi før man har været hjemme og forbi folkeregistret.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum afvist igen igen

Indlæg af fundiver199 » 28.08.2015 04:08:53

Lise123 skrev:Ja det er noget værre noget. Hvordan vil du anbefale at den bliver så troværdig at man kan overbevise dem på ambassaden?
Det skal dokumenteres grundigt, at I har kendt hinanden gennem længere tid, hvordan I har holdt kontakt, samt hvor og hvornår I har mødtes.
Lise123 skrev:Hvis man bliver gift, skal papirerne først legaliseres og afleveres til folkeregistret i dk før ægteskabet er registreret?
Ja men det har intet med visumansøgningen at gøre. Ambassaden slår ikke op i folkeregisteret for at se, om værten er gift. De kigger på de papirer, som ansøgeren afleverer, herunder f.eks. en vielsesattest.

Lise123
Indlæg: 68
Tilmeldt: 07.08.2015 15:20:18

Re: Visum afvist igen igen

Indlæg af Lise123 » 11.09.2015 11:28:29

Vil du anbefale at søge om turist visum igen eller Fs?

Jeg er meget i tvivl og bange for de tager de gamle afvisninger op når vi søger igen?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Visum afvist igen igen

Indlæg af mh1 » 11.09.2015 14:20:59

Sandsynligheden for et nyt afslag på besøgsvisum er ret høj.

Det vil betyde længere ventetid, men en væsentligt højrere chance for succes, hvis I bliver gift og søger om fs. Ved det sidste er der jo ikke længere nogen grund til at myndighederne frygter at din nu ægtefælle vil tage ulovligt ophold.
mh
Rådgiver for ÆUG

Lise123
Indlæg: 68
Tilmeldt: 07.08.2015 15:20:18

Re: Visum afvist igen igen

Indlæg af Lise123 » 11.09.2015 18:11:10

Nej det er helt rigtigt. Så du vil tro at det er bedre at søge Fs end visum igen? Jeg besøger ham om en måned så bliver vi gift. Vil du anbefale at vente lidt med at søge så eller skal vi søge med det samme? Måske de ikke vil tro på det er sandt ?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Visum afvist igen igen

Indlæg af mh1 » 11.09.2015 22:36:33

I kan søge, så snart I er blevet gift - dog skal vielsesattesten legaliseres, og det kan tage noget tid. Normalt er det dog ikke en langvarig proces, men nogle dage/uger, afhængig af hvor tæt I er på den myndighed (formodentlig det malawiske udenrigsministerium), som legaliserer med apostille.
mh
Rådgiver for ÆUG

Lise123
Indlæg: 68
Tilmeldt: 07.08.2015 15:20:18

Re: Visum afvist igen igen

Indlæg af Lise123 » 12.09.2015 14:07:49

Hvad er vigtigt at lægge vægt på i fs ansøgning så og især når vi er i den dumme situation som vi er?

Søger jeg i dk eller søger vi fra malawi inden jeg f.eks rejser hjem?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Visum afvist igen igen

Indlæg af mh1 » 12.09.2015 20:53:27

Det gør ingen som helst forskel i forhold til chancen for positivt svar, hvor en ansøgningen afleveres, da sagen under alle omstændigheder behandles i DK. Men nu er det jo din til den tid mand, som søger, og derfor ham der skal aflevere ansøgningen, så det må gøres i Malawi.

Der er ikke plads til meget 'fristil' i ansøgningen. Det vigtige er at udfylde ansøgningen rigtigt og vedlægge, hvad der skal vedlægges.

Læs det her grundigt, og print det ud så I kan hjælpe hinanden med at være sikre på at alt det nødvendige er afleveret/afkrydset/oplyst: https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... nsoegning/
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar