Hvordan kan min amerikanske kæreste bo i DK?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Iben
Indlæg: 1
Tilmeldt: 14.08.2015 11:03:01

Hvordan kan min amerikanske kæreste bo i DK?

Indlæg af Iben » 14.08.2015 11:10:05

Hej alle
Jeg er 25 år gammel, født og opvokset i Danmark med danske forældre, jeg er universitetsstuderende og har på et udvekslingsophold i USA mødt min amerikanske kæreste. Min kæreste er 26 år, har ingen degree, men han har dog gået 4 år på college (uden at færdiggøre det). Dermed er han altså ikke kvalificeret til studie- eller arbejdsvisum. Vi vil gerne flytte sammen efter nytår og på sigt starte familie i Danmark, men for nuværende allerhelst undgå at blive gift blot for at opnå opholdstilladelse til ham.
Som jeg kan læse mig frem til er vores bedste mulighed umiddelbart, at vi flytter sammen til Danmark via Sverige. Vi har ikke boet sammen nogle steder endnu, og som jeg har forstået det, kan vi ikke lave familiesammenføring (som faste samlevende) i Danmark, før vi har boet mindst halvandet år sammen. De halvandet år påtænker vi så at ”optjene” i Sverige, da vi ikke umiddelbart har mulighed for at gøre det i nogle af vores hjemlande. Er dette korrekt forstået, eller vil der være andre muligheder for, at han kan komme og bo med mig i Danmark længere end 90 dage, som et turistvisum er? Som jeg har forstået det, er det kun ved, at vi gifter os, at der ikke er et krav om, at vi har boet sammen halvandet år?
Umiddelbart virkede den svenske løsning god, indtil det gik op for mig, at sagsbehandlingen kan vare op til et år. Der, hvor vi kommer i klemme, er, at jeg jo helst ikke vil flytte fra Aarhus til fx Malmø for at bo alene i et år, mens Migrationsverket tager stilling til, om min kæreste overhovedet må komme og bo med mig. Er det også rigtigt forstået, at jeg jo er nødt til at bo i Sverige, før at vi kan ansøge om, at han kan komme og bo med mig der?
Ift. arbejdsvisum virker det jo som om, han skal have nogle special skills, som gør, at det kun er netop ham, der kan udføre pågældende arbejde og/eller at han tjener et vist (højt) beløb om måneden. Er der nogen, der ved noget om dette? Så det er udelukket, at han kom og fx arbejdede som tjener?
Jeg håber meget, at nogen af jer kan hjælpe mig med råd, erfaring eller måske smuthuller, jeg ikke har set/kender til. Allerhelst vil vi jo bare gerne have ham direkte til Danmark, så han også kan starte sin danskundervisning ordentligt og være i det land, der skal være vores.
På forhånd tusind tak for hjælpen :)

Med venlig hilsen
Iben

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Hvordan kan min amerikanske kæreste bo i DK?

Indlæg af skaanebo » 14.08.2015 11:24:09

Hej Iben, du har forstået det rigtigt. Der er ingen smuthuller, andet end hvis I gifter jer.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hvordan kan min amerikanske kæreste bo i DK?

Indlæg af fundiver199 » 15.08.2015 10:41:46

Man kan sige, at det er en del nemmere og hurtigere at gifte sig end at skulle flytte frem og tilbage mellem forskellige lande. Og uden at det skal forstås som en opfordring, så er det relativt let at blive skilt i Danmark, hvis det viser sig, at forholdet ikke holder.

Besvar