CPR og rejsemuligheder

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
SanneT
Indlæg: 31
Tilmeldt: 17.12.2014 17:46:21

CPR og rejsemuligheder

Indlæg af SanneT » 03.06.2015 11:48:34

Der er en uge til, at de 3 måneder fra vores ansøgning er gået, og ifølge nyidanmark status, er vi stadigvæk kun på den ene ud af 4 felter – skal jeg ligge noget i det?

Er det korrekt forstået, at vi kun har 5 dage til at få registreret CPR efter familiesammenføring? Hvor skal man henvende sig på kommunen, og kan man være sikker på, at de har tid til en?

Vi vil gerne besøge min mands hjemland i en måneds tid her til sommer, hvis vi når at få svar. Må man godt rejse frit lige så snart man har fået opholdstilladelse ud fra familiesammenføring, eller skal man vente på praktiske ting såsom stempel i pas (dette fik vi ikke på politistationen), biometri, cpr-nummer, et decideret opholdskort, sikkerhedsstillelsen der skal laves, osv. Jeg er lidt lost på det område og vil nødigt stå i lufthavnen hjemad, og han ikke kan komme med.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: CPR og rejsemuligheder

Indlæg af skaanebo » 03.06.2015 12:00:11

Ja, I bør ikke rejse nogen steder uden opholdskort.

SanneT
Indlæg: 31
Tilmeldt: 17.12.2014 17:46:21

Re: CPR og rejsemuligheder

Indlæg af SanneT » 09.06.2015 11:12:33

Vi har nu fået brev om at skulle stille en sikkerhedsstillelse
Jeg kan slet ikke komme i kontakt med US via tlf, så jeg håber nogen kan hjælpe her.
Jeg fik ikke rigtigt svar på alt førnævnt, så jeg prøver igen:
Kan vi kontakte borgerservice allerede nu og få et CPR?
Får min mand først opholdstilladelse og opholdskort, når banken har stillet garantien, når de har sendt til kommunen, når kommunen har sendt til US, og US har færdigbehandlet. Det lyder til at kunne trække ud.
Vores bankgaranti skal gælde fra 9. juli står der - er det fordi han ikke kan få opholdskort før da?
Vi har planer om at besøge hans hjemland snarest, men det ved jeg ikke, om det kan lade sig gøre.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: CPR og rejsemuligheder

Indlæg af skaanebo » 09.06.2015 11:35:10

Ja, I kan ikke rejse uden opholdskort, og det udstedes først nogle uger efter, at garantien er stillet.

bolind
Indlæg: 84
Tilmeldt: 27.12.2013 10:28:37

Re: CPR og rejsemuligheder

Indlæg af bolind » 09.06.2015 11:39:53

Den dato som de mener bankgarantien skal gælde fra, skal du vist ikke hænge dig for meget i. Tror bare det er dato for anmodningen + en måned.

SanneT
Indlæg: 31
Tilmeldt: 17.12.2014 17:46:21

Re: CPR og rejsemuligheder

Indlæg af SanneT » 09.06.2015 11:43:23

Tak for svarene.
Jeg krydser fingre for at bank, kommune og US er hurtige så. Ellers kan vi vel ende med at skulle vente en måned endnu

bolind
Indlæg: 84
Tilmeldt: 27.12.2013 10:28:37

Re: CPR og rejsemuligheder

Indlæg af bolind » 09.06.2015 12:21:47

Du har jo tre uger til at stille bankgarantien, og dernæst har din kommune tre uger yderligere til at behandle den.

Det, du kan gøre er, at tripletjekke at alt er i orden på papirene du sender til kommunen. Jeg talte i telefon med den afdeling, der behandler den slags sager hos Københavns Kommune, og den (i øvrigt meget rare) dame sagde, at der var fejl i op mod halvdelen af de dokumenter de modtog. Så sørg for at ligge i den gode halvdel. :)

AcrossTheNight
Indlæg: 66
Tilmeldt: 03.06.2014 12:23:20

Re: CPR og rejsemuligheder

Indlæg af AcrossTheNight » 09.06.2015 12:25:48

Vil det sige, at det ikke er muligt at få en tilbagerejsetilladelse efter man har stillet bankgarantien?

SanneT
Indlæg: 31
Tilmeldt: 17.12.2014 17:46:21

Re: CPR og rejsemuligheder

Indlæg af SanneT » 09.06.2015 13:14:03

Min bank siger, at de skal have 1 uge til at gøre papirerne klar. Det er da irriterende, at man ikke bare kan komme ind og skrive under. Har andre oplevet lige så lange svartider?
Vi vælger deponeringskonto-muligheden.

Pelle
Indlæg: 262
Tilmeldt: 05.04.2014 17:11:08

Re: CPR og rejsemuligheder

Indlæg af Pelle » 13.06.2015 00:34:56

Min bank var forfærdelig og efter 14 dage havde de intet gjort. Det endte med jeg måtte kontakte US for at få udskudt fristen og i den forbindelse skiftede jeg til danske bank der fik det ordnet på 2 dage. Havde lån og spar i Aarhus.
Efter at have sendt brevet til kommunen den 9. Jan fik vi svar fra US d. 28. Jan med selve opholdstilladelsen. Så gik vi på kommunen d 29. Og efter en uges tid havde min kone et cpr. Når du har fået brevet fra US omkring at din ægtefælle er meddelt opholdstilladelse står der i det brev at du kan henvende dig på nærmeste politi station for at få et tilbagerejsestempel i passet til din mand, men ikke før. Opholdskortet kommer tidligst et par uger senere, men i vores tilfælde gik der 2 mdr fordi noget gik galt i processen. såfremt alt bare glider i jeres sag så er der da en chance for at i kan nå det, men jeg tror ikke hverken kommunen eller US arbejder på højtryk her i feriemånederne, så jeg ville ikke regne med at det går tjept hvis jeg var dig. Men så kan man kun blive positivt overrasket jo!

SanneT
Indlæg: 31
Tilmeldt: 17.12.2014 17:46:21

Re: CPR og rejsemuligheder

Indlæg af SanneT » 21.06.2015 13:39:32

Vi modtog først et brev elektronisk om sikkerhedsstillelsen og dagen efter brev med posten om processuelt ophold. Vi klarede bank og kommune samme dag, og kommunen har allerede sendt til US. Det er snart 10 dage siden. Jeg går ud fra, at det vi venter på, er at min mand modtager et brev om opholdstilladelse, men at opholdskortet først kommer senere.

Jeg talte med US, og de fortalte mig, at der ingen forskel er i at få et stempel nu eller når vi har fået brevet om opholdstilladelse - men kan det virkelig passe? Pelle, du skrev, at det først er efter brevet med opholdstilladelse, at man kan tage på politistationen?

I vores brev står der, at "rejser du ud af DK uden en tilbagerejsetilladelse, kan du som udgangspunkt ikke komme tilbage til DK, før vi har taget stilling til, om du kan få opholdstilladelse" - men det er vel netop dét, som det næste brev skal fortælle os. Hvorfor er det så det samme at tage på politistationen nu og få et stempel og at tage derhen efter brevet om ophold?

Hvor hurtigt SKAL man få lavet et cpr, hvor hurtigt skal man til integrationssamtale (med henblik på at få gratis dansk undervisning)

Vi vil gerne bruge min sommerferie på at besøge min mands familie. Kan nogen hjælpe med at fortælle næste skridt?

Pelle
Indlæg: 262
Tilmeldt: 05.04.2014 17:11:08

Re: CPR og rejsemuligheder

Indlæg af Pelle » 21.06.2015 14:21:18

Min forståelse af reglerne er at før man får udstedt opholdstilladelse så kan man kun få et tilbagerejsestempel såfremt det er en "nødsituation", feks sygdom eller dødsfald i familien i hjemlandet. Man kan selvfølgelig godt rejse men så kan man bare ikke komme ind før man har opholdstilladelsen.
I brevet fra US med opholdstilladelse står der at US hermed bemyndiger politiet til at lave tilbagerejsestempel og derfor kan man få det lavet feks i forbindelse med ferie. I dette brev står også at man skal gå på borgerservice inden 5 dage for at få oprettet cpr. Jeg ved ikke om der er nogle konsekvenser ved at denne frist ikke bliver overholdt pga ferie.

Personligt ville jeg ikke rejse uden stemplet, men jeg er også paranoid af natur så det må i selv beslutte. Som et tip til st speede processen op er det en god ide at tage på politistationen i en mindre by da det ofte ikke er nødvendigt at lave en aftale på forhånd. I Aarhus kan man let vente en uge på at få tid selvom det kun er et stempel, mens i Horsens kan man blot dukke op i åbningstiden

SanneT
Indlæg: 31
Tilmeldt: 17.12.2014 17:46:21

Re: CPR og rejsemuligheder

Indlæg af SanneT » 21.06.2015 14:45:42

Tak for det hurtige svar.
Så venter vi lidt endnu med både stempel og rejse :)

Besvar