Invitation til Tunesien

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Pernillelsørensen
Indlæg: 5
Tilmeldt: 16.06.2015 13:27:05

Invitation til Tunesien

Indlæg af Pernillelsørensen » 16.06.2015 14:35:15

Hej med jer
Jeg håber i kan hjælpe med et par spørgsmål ang invitation til min kæreste i Tunesien

Info: vi har været kærester siden februar 2015 og har set hinanden 3 gange siden og opfylder derfor kravet om at have været i fysisk kontakt indenfor de sidste 12 måneder (dette kan vi dokumentere med både flybilletter, boardingpas, hotelbekræftelser og billeder)
Min kæreste vil også gerne se hvor jeg kommer fra og derfor arbejder vi på invitationen så han (forhåbentlig) kan komme til efteråret på et turistvisum. Ind til videre er der styr på udfyldt invitationsblanket, ovennævnte dokumentation for kontakt, andre billeder, forsikring samt dokumentation for at han har et job i Tunesien han skal tilbage til efter de 3 måneder han vil besøge mig i dk (herunder lønsedler for de seneste 3 måneder).
Kopi af pas og andre nyttige kort

Spørgsmål 1: er der noget vi har glemt i forhold til indholdet?
Spørgsmål 2: der ligger ikke en dansk ambassade i Tunesien - den danske ambassade for Tunesien ligger i rabat, Marokko og det er den finske ambassade i Tunis som dermed tager sig af disse anliggender. Er der lige så stor chance for godkendelse af ansøgningen ved den finske ambassade eller bør man tage til den danske i Marokko for at få vurderet efter dansk praksis?
Spørgsmål 3: er det muligt at aflevere to invitationer på samme tid (en fra mig og en fra mine forældre)? Og fra hvem bør den komme hvis chancen for godkendelse skal være størst? Folk fra Tunesien behøver ikke et særligt tilknytningsforhold til værten og mine forældre har bedre indtægt end jeg har på SU, så ville det være bedre at de inviterede ham?

Mange hilsner
Pernille

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Invitation til Tunesien

Indlæg af skaanebo » 16.06.2015 14:38:30

Undgå finske ambassader. Der er mange, som har haft dårlige erfaringer med finske ambassader, da de følger strengere finske regler i forhold til at få visum.

Og det handler ikke om, hvem der som referent har den største pengepung. Det handler om, hvem som har størst tilknytning til ansøger. Og det er jo dig.

Mille72
Indlæg: 17
Tilmeldt: 29.06.2014 17:38:15

Re: Invitation til Tunesien

Indlæg af Mille72 » 17.06.2015 12:28:04

Hej,
Er selv gift med en tuneser, og vi bor sammen i DK efter familiesammenføring. Desværre har jeg selv og andre dårlige erfaringer og afvisning på turistvisum via den finske ambassade. Så vil umiddelbart anbefale at I tager omvejen til ambassaden i Rabat.

Du er velkommen til at sende PM, hvis der er noget du vil have uddybet.

Camilla

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Invitation til Tunesien

Indlæg af fundiver199 » 18.06.2015 06:17:35

skaanebo skrev:Og det handler ikke om, hvem der som referent har den største pengepung. Det handler om, hvem som har størst tilknytning til ansøger. Og det er jo dig.
Og hvis man søger via en dansk ambassade, så handler det også om, hvilket form for længerevarende ophold, der kan være risiko for.

Relationen mellem din kæreste og dine forældre er... ja ingen relation overhovedet. De kunne skrive, at han var deres "ven". Og da din mor jo allerede er gift med din far, så kan din kæreste ikke gifte sig med din mor og søge om familiesammenføring.

Det betyder, at den form for længerevarende ophold, der kan være risiko for, er en asylansøgning eller et illegalt ophold. Begge dele medfører visumkarens. Og derfor vil en høj grad af risiko for sådanne ophold også føre til, at visumansøgningen bliver afslået.

Det betyder i praksis, at hvis din kæreste har en svag tilknytning til sit hjemland, dvs. han har hverken kone eller børn, ejer ikke fast ejendom og er ikke ansat i en god fast stilling i en høj lønramme, så kan han ikke få visum til at besøge sine venner i Danmark (inklusive dine forældre). Og heller ikke sine søskende, fætre og kusiner osv.

Derimod kan han godt få visum til at besøge sin kæreste. For sin kæreste kan han gifte sig med og søge om familiesammenføring. En ansøgning om familiesammenføring udløser ikke visumkarantæne efter dansk lov. Og derfor medfører risiko for, at en person vil søge om familiesammenføring under opholdet i Danmark ikke, at der gives afslag på visum.

Det er kun, hvis personen direkte siger, han vil søge om familiesammenføring, sådan at det er mere en blot en vag risiko, at der gives afslag. Og det gør der så, fordi Schengenkonventionen siger, at det er Danmark forpligtet til.

Pernillelsørensen
Indlæg: 5
Tilmeldt: 16.06.2015 13:27:05

Re: Invitation til Tunesien

Indlæg af Pernillelsørensen » 01.07.2015 11:42:42

Tusind tak for jeres svar alle sammen - rart i tager jer tid til det.
Der er opstået flere spørgsmål

1. Hvor meget tjekker ambassaden op på oplysningerne de får på min kæreste? F.eks. i forbindelse med de papirer som skal vise, at han har et job i Tunesien - kan de finde på at tjekke hans kontoudtog for at finde ud af hvorvidt han har fået løn derfra eller ej, selvom han afleverer de sidste 3 måneders lønsedler?

2. Jeg er klar over at det selvfølgelig er mig som skal inviterer ham, da han har den største tilknytning til mig. Men er det muligt - og giver det en større chance for godkendelse - hvis han samtidig afleverer en invitation fra min mor f.eks.? Eller ville det være helt vildt underligt at dukke op med to invitationer?

3. Hvor lang tid tager det ca. før man har et svar på ansøgningen? Tænker på om der er nogle regler for, hvor lang tid den danske ambassade højst må tage om at træffe en afgørelse.

4. Med hensyn til den forsikring der skal vedlægges invitationen og være betalt, er der så nogle regler om, hvilket selskab den skal komme fra? SKAL det f.eks. være Goudas forsikring, eller er der frit valg på alle hylder, så længe den er betalt og dækker osv.?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Invitation til Tunesien

Indlæg af skaanebo » 01.07.2015 12:32:31

Din mor er ikke til nogen hjælp, medmindre du mener, at hans relation til din mor er stærkere end den er til dig!

I kan frit vælge rejseforsikringsselskab, så længe forsikringsvilkårene opfylder mindstekravene.

Katrine
Indlæg: 70
Tilmeldt: 14.05.2014 21:56:03
Geografisk sted: Herning

Re: Invitation til Tunesien

Indlæg af Katrine » 13.07.2015 01:05:28

Istedet for at gå via Visa centeret så kontakt ambassaden, og hør om I kan møde der istedet. Det kan spare noget tid.

Pernillelsørensen
Indlæg: 5
Tilmeldt: 16.06.2015 13:27:05

Re: Invitation til Tunesien

Indlæg af Pernillelsørensen » 20.08.2015 07:56:10

Tak for jeres svar allesammen! I mandags blev visumansøgningen godkendt hos den danske ambassade i Marokko

Besvar