wtf is that? kan det passe? læs dette email fra US

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

sohail
Indlæg: 117
Tilmeldt: 21.10.2007 17:47:17
Geografisk sted: København

wtf is that? kan det passe? læs dette email fra US

Indlæg af sohail » 14.09.2008 20:49:54

Kære Sohail,

Bemærk, at udlændinge, som er EU/EØS-statsborgere, og som opholder sig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed, er omfattet af særlige regler for familiesammenføring. Idet du er født og opvokset i Danmark, gør reglen sig ikke gældende for dig. Reglerne for familiesammenføring i henhold til den danske udlændingelov, vil være gældende i din konkrete situation.

Kravet til ægteskabet er som følgende.
Begge ægtefæller/partnere skal være over 24 år; det såkaldte 24-årskrav.
Ægtefællerne/partnerne skal bo sammen på den samme adresse i Danmark, når der er givet opholdstilladelse
Ægtefællernes/partnernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land; det såkaldte tilknytningskrav. Hvis den person, der bor i Danmark, har haft dansk statsborgerskab i over 28 år, stilles tilknytningskravet ikke. Det samme gælder personer, som har opholdt sig lovligt i Danmark i over 28 år, og som derudover enten er født og opvokset i Danmark eller er kommet hertil som mindre børn.
Du nævner at du pt. er 23 år. En ansøgning om familiesammenføring med en ægtefælle i Danmark, kan tidligst indsendes når begge parter er over 23 1/2 år gamle.

Med hensyn til tilknytningskravet kan nævnes, at hvis tilknytningskravet stilles, skal ægtefællernes/partnernes samlede tilknytning til Danmark være større end deres samlede tilknytning til et andet land.

Når Udlændingeservice skal afgøre, om tilknytningskravet er opfyldt, lægges bl.a. vægt på:
hvor lang tid personen i Danmark og ansøgeren har boet her i landet
om én eller begge har tilknytning til andre personer i Danmark, fx familie
om én eller begge har forældremyndighed over eller samværsret med mindreårige børn i Danmark
om én eller begge har gennemført et uddannelsesforløb eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark
hvilke danske sprogfærdigheder de har
hvor stor en tilknytning de har til et andet land, herunder om de har været på længerevarende besøg i det land
om ansøgeren har børn eller anden familie i et andet land
Du nævner, at du bor hos dine forældre. I forbindelse med en familiesammenføring, kræves at den herboende reference kan dokumentere, at vedkommende råder over egen bolig af rimelig størrelse. Udgangspunktet er maksimalt 2 personer pr. beboelsesrum eller 20 m2 pr. person med hensyn til boligstørrelsen. Bemærk at en fremleje lejlighed ikke opfylder boligkravet.

På vores hjemmeside www.nyidanmark.dk kan du læse om reglerne for familiesammenføring med en ægtefælle, samt indhente blanketten FA1 som anvendes i forbindelse hermed.

For yderligere oplysninger eller generel vejledning på området kan du kontakte os på tlf. nr. 35 30 88 88 alle hverdage mellem kl. 09:00 - 15:00.


Med venlig hilsen

Zahra Hussain

Ass.

Udlændingeservice
2. familiesammenføringskontor

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 14.09.2008 22:01:53

Ja, det betyder jo, at Udlændingeservice vurderer, at du ikke kan komme i betragtning som EU-borger, men alene efter de nationale danske regler. Det fremgår ikke af brevet, hvorfor de kommer til den konklusion, bortset fra begrundelsen med dit danske statsborgerskab. Hvad har du gjort, som skulle gøre dig berettiget til at benytte EU-reglerne?

sohail
Indlæg: 117
Tilmeldt: 21.10.2007 17:47:17
Geografisk sted: København

Indlæg af sohail » 14.09.2008 22:19:37

Jeg er britisk státsborger min ven

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 14.09.2008 23:02:55

Aha, men de skriver, "Idet du er født og opvokset i Danmark" - men det lyder da underligt, at du ikke skulle kunne gøre brug af reglerne, hvis du er brite. Jeg ved dog, at deres praksis tidligere har været sådan, at du som EU-borger i Danmark ikke automatisk kan gøre krav på familiesammenføring i henhold til EU-reglerne, blot fordi du er bosat i Danmark, men at man faktisk skulle via et andet EU-land som fx Sverige og så tilbage til Danmark. Denne praksis er dog dømt ude af flere jurister som følge af de seneste domme i EF-domstolen, men Udlændingeservice tykker jo stadig på sagen.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 15.09.2008 05:28:13

Det her med som EU-borger i Danmark uden videre at kunne få familiesammenføring i henhold til EU-reglerne har vi været inde på før her på forum - Sohail, du har simpelthen været for tidligt ude, for Udlændingeservice er endnu ikke parat med en fortolkning af de seneste afgørelser i EF-domstolen. Indtil da viderefører de deres gamle praksis.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 15.09.2008 17:44:21

Ideen er vel, at man (som voksen) skal have udført en grænseoverskridende handling for at opnå status som EU-borger. Hvis Sohail er født i Danmark og har boet her hele sit liv, men blot er britisk statsborger, fordi det var hans forældre, så er det sandsynligvis rigtigt nok, at han ikke kan opnå status som EU-borger uden først at foretage en grænseoverskridende handling.

Og i så fald må Sohail jo blot deltage i det store "Flyttehalløj På Badehotellet" sammen med alle os andre.

thore71
Indlæg: 105
Tilmeldt: 30.07.2008 07:08:43

Indlæg af thore71 » 16.09.2008 06:23:01

skaanebo skrev:Det her med som EU-borger i Danmark uden videre at kunne få familiesammenføring i henhold til EU-reglerne har vi været inde på før her på forum - Sohail, du har simpelthen været for tidligt ude, for Udlændingeservice er endnu ikke parat med en fortolkning af de seneste afgørelser i EF-domstolen. Indtil da viderefører de deres gamle praksis.
Nej, som EU-borger (ikke dansker) kan Sohail uden problemer få en 5-års opholdstilladelse (der er dog et försörgerkrav) til sin familie hvis han henvender sig på amtet. Dette er ikke noget nyt, eller noget der er tvivil om. Han skal IKKE henvende sig til Udl.service.

thore71
Indlæg: 105
Tilmeldt: 30.07.2008 07:08:43

Indlæg af thore71 » 16.09.2008 06:27:25

sohail skrev:Jeg er britisk státsborger min ven
Men har du til nogen tid ansögt om at få danskt statsborgerskap? Så giver Udl. service svar mening, ellers ikke. Hvis du er, og hele tiden har väret brittisk statsborger, mener jeg at du skal henvende dig til amtet der hurtigt kan udstede jeres opholdstilladelser.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 16.09.2008 08:07:32

Det her forhold for EU-borgere, der ønsker familiesammenføring til Danmark, har faktisk været drøftet tidligere her på forum.

For at danske myndigheder (hvadenten vi snakker Udlændingeservice eller statsamt) vil se Sohail som EU/EØS-borger, skal ægtefællen have lovligt ophold i en anden EU/EØS-stat, og Sohail skal sammen med sin ægtefælle flytte TIL Danmark - man kan altså ikke, blot fordi man er brite, tysker eller nordmand og allerede bor i Danmark efter de danske myndigheders nuværende praksis gøre krav på familiesammenføring efter EU-reglerne. Den praksis kommer Danmark sikkert til at ændre, men i mellemtiden må Sohail altså indgå i det velkendte flyttecirkus, hvis EU-reglerne skal være en hjælp til familiesammenføring.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 16.09.2008 11:29:55

Alternativt kan Sohail jo aflevere en ansøgning om opholdskort på Statsamtet og se, hvad der sker. Hvis myndighederne vurderer, at Metock-dommen kan have betydning for udfaldet af sagen, så vil hans ansøgning først blive behandlet, når der foreligger en skriftlig vejledning til medarbejderne i Udlændingeservice.

Man vil således ikke få et afslag, hvis der kan være tvivl om, hvorvidt Metock-dommen betyder, at man skal have et opholdskort.

Om man er omfattet af EU-reglerne, hvis man er britisk statsborger og HELE sit liv har boet i Danmark, er jeg dog stadig ikke sikker på. De 4 borgere i Metocksagen var alle flyttet til Irland som voksne, så denne sag har næppe relevans i dette tilfælde.

sohail
Indlæg: 117
Tilmeldt: 21.10.2007 17:47:17
Geografisk sted: København

Indlæg af sohail » 16.09.2008 14:36:46

det er sådan at jeg er flyttet til sverige i april 2008 hvor min kone nu har fået 5 års opholdstilladse i malmø.. nu ville jeg meget gerne vende tilbage til dk uff kan ikke forstår den danske regl om Eu statsborger :shock:

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 16.09.2008 14:54:39

Har du arbejdet i Sverige eller et andet EU/EØS-land?

sohail
Indlæg: 117
Tilmeldt: 21.10.2007 17:47:17
Geografisk sted: København

Indlæg af sohail » 16.09.2008 17:18:30

nej det har jeg ikke..

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 16.09.2008 18:05:01

OK, men forudsætningen for at gøre brug af EU-reglerne efter dansk praksis er jo, at du er arbejdstager i et andet EU/EØS-land og vil gøre brug af arbejdskraftens frie bevægelighed til at flytte til Danmark med din ægtefælle - at man faktisk skal have arbejdet i et andet EU-land og ikke blot boet der, er også et af de punkter, hvor den danske regering er på kollisionskurs med EU-systemet, men indtil videre er de danske myndigheders instruktion altså klar. Du må finde dig et job i Sverige, før I kan flytte tilbage til Danmark - medmindre du altså er parat til at anlægge sag mod Danmark ved EF-domstolen

at2105
Indlæg: 102
Tilmeldt: 11.07.2007 12:26:24

Indlæg af at2105 » 19.09.2008 19:52:36

fundiver199 skrev: Og i så fald må Sohail jo blot deltage i det store "Flyttehalløj På Badehotellet" sammen med alle os andre.
LOL :D

Det er jo total cirkus alt det her mand :)

Besvar