Turistvisum og alt det økonomiske

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
ceeleste
Indlæg: 5
Tilmeldt: 16.04.2015 16:18:47

Turistvisum og alt det økonomiske

Indlæg af ceeleste » 29.04.2015 22:50:51

Burde min mand kunne få godkendt sit turistvisum? Alle vores papire er iorden, vi er gift og er gravid med termin om to uger. Er studerende men får på nuværende tidspunkt men jeg er på barsel kontanthjælp. Vi bliver nødt til at skrive han bor ved mig og jeg tager ansvar for ham mens han er her økonomisk, også at han skal bo ved mig. Mon de godkender en ansøgning hvor jeg skriver jeg forsørger ham mens jeg er på kontanthjælp? :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Turistvisum og alt det økonomiske

Indlæg af fundiver199 » 30.04.2015 07:09:07

Din økonomiske situation forhindrer ikke, at han kan få visum. Derimod kan der naturligvis være andre årsager til afslag. F.eks. at han siger til ambassaden, at det er hans hensigt at søge om opholdstilladelse (familiesammenføring), medens han er i Danmark. Så vil han få afslag og få at vide, at det er en anden ansøgning, han skal udfylde end den om visum, da visum kun er til kortvarige besøg.

Han kan også få afslag, fordi han har visumkarantæne, er registeret i SIS, eller fordi et andet lands myndigheder gør indsigelse i Schengen-høringen. Det kan f.eks. være, at den spanske efterretningstjeneste mener, at han er medlem af en terrorgruppe og dermed udgør en sikkerhedsrisiko. Så kan Spanien nedlægge veto mod, at han får visum, da et Schengenvisum jo også giver ham mulighed for at rejse til Spanien og begå terrorhandlinger der.

ceeleste
Indlæg: 5
Tilmeldt: 16.04.2015 16:18:47

Re: Turistvisum og alt det økonomiske

Indlæg af ceeleste » 30.04.2015 10:44:18

Hej og tak

Så Heller ikke hvis jeg har skrevet under på at jeg forsørger ham når han er her?

Men kan ikke se en anden grund til han skulle blive afvist. Han har ikke visumkarantæne, er ikke registreret i SIS, ingen der mistænker ham for noget, og ja det er bare det korte turistvisum vi vil søge om nu, har ikke planer, eller overhoved mulighed for at blive familiesammenført i Danmark pt.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Turistvisum og alt det økonomiske

Indlæg af fundiver199 » 30.04.2015 11:58:50

Det koster ikke så meget at koge en ekstra portion ris eller pasta til en gæst. Så det regner man med, at selv en studerende på SU eller en kontanthjælpsmodtager har råd til i en periode.

Herudover tages der faktisk også visse menneskelige hensyn, og at ønske at besøge sin ægtefælle må da siges at være endog meget naturligt, navnlig hvis man ikke har mulighed for at bo sammen pga. familiesammenføringsregler mm.

Husk på at formålet med overhovedet at have et visumkrav er at beskytte samfundet mod ulovlig indvandring, sort arbejde, kriminalitet og terror. Så for at din økonomi var et afgørende problem, skulle det være sådan, at din mand ikke ville kunne få noget at spise uden at ty til sort arbejde eller kriminalitet. Og SÅ lav er en dansk kontanthjælp trods alt heller ikke.

Besvar