Hvis man har søgt 1. januar 2015, og US 1. juli 2015 får tid til at kigge sagen igennem og konstaterer, at den var fuldt oplyst 1. januar 2015, dvs. der manglede ikke noget, da man afleverede ansøgningen, og der er ikke sket noget nyt siden, som der er behov for at undersøge, så regnes servicemålet fra 1. januar 2015.
Hvis de derimod 1. juli 2015 konstaterer, at der mangler et eller andet, så skriver de typisk et brev til en og beder om at modtage det, de mangler, inden for 14 dage. Hvis man så sender det, så de har det 10. juli 2015, så regnes servicemålet fra 10. juli 2015. Så det kan godt betale sig at være HELT sikker på, der ikke mangler noget i ens ansøgning, før man trykker på "send", da US i modsat fald forbeholder sig ret til at forlænge ventetiden med f.eks. ½ år.
Det er heller ikke nogen god ide, at ens forhold ændrer sig, før man har fået svar på ansøgningen. Hvis man f.eks. var i gang med en videregående uddannelse, da man søgte 1. januar 2015, men kun havde et semester tilbage, så vil der være nye forhold i sagen, der skal undersøges, før der kan træffes afgørelse ½ år senere. For man skal jo være under uddannelse eller i arbejde på det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes, og under uddannelse er man jo i hvert fald ikke længere.
Så i den situation vil US skrive til en f.eks. 1. juli 2015 og bede om dokumentation for, at man er kommet i beskæftigelse. Hvis man sender en sådan dokumentation til dem 10. juli 2015, regnes servicemålet fra 10. juli 2015. Hvis man
ikke sender en sådan dokumentation til dem, fordi man er arbejdsløs og på dimittenddagpenge, så får man afslag og må sende en ny ansøgning, når man er kommet i arbejde.
At man KUNNE have fået PUT, hvis US havde skyndt sig at behandle sagen og træffe afgørelse i den, medens man stadig var under uddannelse, er bare ærgerligt. Men det skal man ikke tage så tungt, for ifølge tidligere justitsminister Morten Bødskov, som fik lavet de nuværende regler, har vi en "robust og retfærdig" udlændingelov
