Flytter til DK med min amerikanske mand

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Malo
Indlæg: 4
Tilmeldt: 14.04.2015 16:08:52

Flytter til DK med min amerikanske mand

Indlæg af Malo » 19.04.2015 15:24:41

Kære ÆUG,

Jeg er dansk statsborger og bor med min amerikanske mand i USA (vi er begge 33 år). Vi flytter til Danmark i juli. Jeg har nogle spørgsmål om vores situation som i forhåbenligt kan hjælpe mig med.

Vi har fundet er sted at bo (min mor's lejlighed i Kbh), så det krav opfylder vi (tror jeg nok). Men jeg er ikke tilmeldt folkeregisteret da jeg ikke bor i Danmark endnu. Jeg har selvfølgelig tænkt mig at tilmelde mig så snart jeg kommer hjem. Er det nødvendigt at tage til Danmark for at blive betegnet som 'bosiddende' før vi kan søge om FS? Eller kan vi søge fra USA inden vi tager til dk? Der står i reglerne at 'ægtefællen skal bo fast i danmark'.

Hvis vi så søger herfra, ville han kunne rejse ind i Danmark på visumfristatus mens FS sagen er i gang, eller risikere vi, at der bliver problemer ved grænsen?

En anden ting vedr. forsørgelseskravet er, at jeg ikke har et arbejde i Danmark da mine planer er at tage hjem for at læse videre på min uddannelse. Min mand håber på at finde et arbejde så snart hans opholdstilladelse er blevet godkendt. Skal jeg have et arbejde i dk for at bevise at jeg kan støtte ham og mig? Eller er det nok, at jeg ikke har fået kontanthjælp indenfor de sidste tre år? Vi har en del penge i banken som opsparing fra min mands arbejde her i USA.

Mange tak på forhånd!

bolind
Indlæg: 84
Tilmeldt: 27.12.2013 10:28:37

Re: Flytter til DK med min amerikanske mand

Indlæg af bolind » 20.04.2015 15:14:41

Hvis I kan leje din mors lejlighed, så burde boligkravet være opfyldt, så fremt den er stor nok ELLER har værelser nok, og siden I kun er to, burde det nok kunne lade sig gøre. (over 20 kvadratmeter ELLER mindst ét beboelsesrum. Det der er vigtigt er, at I har råderet over den tre år frem i tiden, og det vil sige, at en normal to-årig fremlejekontrakt ikke er nok.

Du kan vel frit rejse ind i Danmark, og din mand kan vel komme hertil på et turistvisum? I kan sagtens søge mens din mand er her på et turistvisum; han vil så konsumere de dage han har på turistvisum og derefter overgå til "procesuelt ophold".

En joker kan være, at du ikke har opholdt dig fast i DK de senere år. Hvor længe har du boet i USA?

Der er intet krav om, at du er i arbejde og har en indtægt. I kan sagtens, i Udlændingestyrelsens øjne, leve af jeres formue.

Men i og med det lyder som om din mand er arbejdsdygtig, har I så overvejet at søge et greencard til ham? Hvis han enten har den rette uddannelse, eller en lang nok en af slagsen, eller kan få sig et velbetalt job arrangeret på forhånd, så behøver I slet ikke hele familiesammenføringscirkusset igennem.

Har du læst den fine vejledning her: http://www.aegteskabudengraenser.dk/upl ... 202014.pdf

Malo
Indlæg: 4
Tilmeldt: 14.04.2015 16:08:52

Re: Flytter til DK med min amerikanske mand

Indlæg af Malo » 20.04.2015 20:33:27

Tak for svaret Bolind! Og tak for linket.

Jeg har boet i udlandet siden 2001. Bliver det et problem tror du?

Ja min mors lejlighed er stor nok. Men hvad sker der hvis vi flytter ud af den efter et års tid og flytter ind i en anden lejlighed? Opfylder vi så stadig boligkravet eller skal man absolut blive i det samme hjem i tre år?

Hvis vi søger herfra USA så kan vi sætte ting igang med det samme, i stedet for at vente til vi er i Danmark. Men skal jeg allerede have rådighed over et fast bopæl for at kunne søge?

Tusind tak!

bolind
Indlæg: 84
Tilmeldt: 27.12.2013 10:28:37

Re: Flytter til DK med min amerikanske mand

Indlæg af bolind » 21.04.2015 17:20:04

Malo skrev: Jeg har boet i udlandet siden 2001. Bliver det et problem tror du?
Hmm. Jeg er ikke ekspert, men det kan være I løber ind i problemer med tilknytningskravet:

Hvis referencen har boet i ansøgerens hjemland i længere perioder eller har haft hyppige
og/eller langvarige besøg i dette land, f.eks. fordi I ikke kunne opnå ægtefællesammenføring i Danmark, så kan det også medføre, at tilknytningskravet ikke er opfyldt.


Men omvendt, så:

Hvis referencepersonen har været dansk statsborger i 26 år eller kom til Danmark som lille barn og har boet her i en sammenhængende periode på 26 år, stilles tilknytningskravet ikke.

Jeg tror I skal få ekstra dobbelttjekket den side af sagen, siden jeg kan regne mig frem til, at du flyttede til USA som ca. 19-årig.
Malo skrev: Ja min mors lejlighed er stor nok. Men hvad sker der hvis vi flytter ud af den efter et års tid og flytter ind i en anden lejlighed? Opfylder vi så stadig boligkravet eller skal man absolut blive i det samme hjem i tre år?
Du skal bare til stadighed opfylde boligkravet. I skal bare sikre jer, at det nye sted er noget I har rådighed over i mere end tre år.
Malo skrev:Hvis vi søger herfra USA så kan vi sætte ting igang med det samme, i stedet for at vente til vi er i Danmark. Men skal jeg allerede have rådighed over et fast bopæl for at kunne søge?
Ingen anelse. Som udgangspunkt vil jeg ikke tro der kan dispenseres fra boligkravet når du ansøger.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Flytter til DK med min amerikanske mand

Indlæg af fundiver199 » 22.04.2015 09:01:46

Som udlandsdansker kan du benytte den såkaldte "coming home regel", der giver op til 6 måneders udsættelse med opfyldelse af boligkravet. Det kræver blot, at ansøgningen om familiesammenføring afleveres før din indrejse i Danmark eller i naturlig forlængelse af din indrejse. Det sidste vil i praksis sige inden for cirka 1 måned efter, at du er indrejst.

Du behøver som dansk statsborger ikke at være bosat i Danmark på ansøgningstidspunktet. Der kan sagtens søges fra udlandet, men det, din mand får, er så kun en slags forhåndstilsagn. Dvs. opholdstilladelsen vil først træde i kraft, når/hvis I bosætter jer sammen i Danmark. Og gør I ikke det inden for ½ år, falder forhåndstilsagnet bort.

Da din mand er visumfri, kan han sagtens indrejse i Danmark, selvom han har en ansøgning om familiesammenføring under behandling. Samlet set må den klart bedste løsning for jer være at få søgt hurtigst muligt, så I kan få "trukket et nummer i køen", og din mand kan få sit danske CPR-nummer og et aktivt liv hurtigst muligt.

Malo
Indlæg: 4
Tilmeldt: 14.04.2015 16:08:52

Re: Flytter til DK med min amerikanske mand

Indlæg af Malo » 13.06.2015 19:23:38

Kære ÆUG,

Jeg skriver lige hurtigt fordi min amerikanske mand og jeg skal til Chicago på mandag for at få lavet hans biometrics og for at aflevere vores ansøgning om familiesammenføring til Danmark.

Jeg skal bare lige sikre mig at vi helt sikkert godt kan søge fra udlandet og at det ikke er et krav at jeg er bosiddende i dk når ansøgningen bliver indsendt. I reglerne står der 'den herboende ægtefælle' over det hele på 'nyidanmark' websiden og der står også at ægtefællen i Danmark skal bo fast i Danmark http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... aeller.htm

Vi tager først til dk d.18 juli, så jeg håber ikke at han ikke får problemer når han ankommer.

Så snart vi kommer til dk og jeg melder mig til folkeregisteret, skal vi så tage kontakt til udlændningestyrelsen for at sige at vi er nu er i Danmark?

Skal man overhovedet til interview (i samme stil som når man søger om amerikansk Green card)?

Tusind tak for alt jeres hjælp!

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Flytter til DK med min amerikanske mand

Indlæg af mh1 » 13.06.2015 22:40:46

Når man vender hjem fra at have været bosat i udlandet, har man 6 mdr. til at få boligkravet på plads, dvs. at få sig en adresse i en bolig der opfylder boligkravet.

Selv om du altså vil have god tid til det, så vil det naturligvis være bedst at oplyse jeres adresse, så snart I har en der passer til kravet.

Læs stk. 3:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=170549
"§ 2. Ved afgørelse om den første meddelelse af opholdstilladelse til ansøgeren anses boligkravet for opfyldt, når referencen godtgør, at vedkommende senest 3 måneder efter tidspunktet for ansøgerens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse vil råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. §§ 4 og 5, jf. § 6, indtil mindst halvandet år efter tidspunktet for ansøgerens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte 3-måneders-frist for referencens råden over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. §§ 4 og 5, jf. § 6, kan undtagelsesvis forlænges, hvis ganske særlige grunde taler derfor.
Stk. 3. Ved afgørelse om den første meddelelse af opholdstilladelse til ansøgeren kan krav om referencens opfyldelse af boligkravet udskydes i op til 6 måneder efter gennemførelsen af familiesammenføringen, hvis ganske særlige grunde taler derfor. Opholdstilladelse meddeles i sådanne tilfælde på betingelse af, at referencen inden 6 måneder efter gennemførelsen af familiesammenføringen godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. §§ 4 og 5, jf. § 6, indtil mindst halvandet år efter tidspunktet for ansøgerens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse."
mh
Rådgiver for ÆUG

Malo
Indlæg: 4
Tilmeldt: 14.04.2015 16:08:52

Re: Flytter til DK med min amerikanske mand

Indlæg af Malo » 14.06.2015 03:31:35

Kære mh,

Mange tak for dette. Vi har en bolig til rådighed allerede, heldigvis.
Så det betyder at vi godt kan søge fra udlandet?

Mvh
Mlo

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Flytter til DK med min amerikanske mand

Indlæg af mh1 » 14.06.2015 09:18:25

Ja, det kan I.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar