Visum til kæreste

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

gt84
Indlæg: 15
Tilmeldt: 14.03.2015 10:30:06

Visum til kæreste

Indlæg af gt84 » 14.03.2015 10:41:38

Hej, jeg skal besøge min Filippinske kæreste her til sommer. Planen er, at vi efter et par uger sammen søger om visum så hun kan komme med mig til Danmark. Har læst her på siden at man skal kunne bevise at man har tilbragt tid sammen, men hvor lang tid er det? Vil 1 uge være nok? Et andet sted har jeg læst at minimum bør være 30 dage? Det er nemlig første gang vi mødes, men vi har dog kendt hinanden i mere end 1 år.

Kan visum ansøges kun 15 dage før perioden det skal gælde fra? Behandlingstiden siges jo at være højst 15 dage hvis alt er i orden.

På forhånd tak for hjælpen :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum til kæreste

Indlæg af fundiver199 » 14.03.2015 11:50:30

Jeg har ikke kendskab til, at Udlændingestyrelsen skulle operere med en eller anden minimums varighed af, hvor længe kærester skal have været sammen.

ÆUG har i hvert fald ikke de sidste 6-7 år hørt om en sag, hvor der er givet afslag, fordi kæresterne har tilbragt for kort tid sammen. Derimod har der været mange sager, hvor der er givet afslag, fordi de SLET IKKE har tilbragt tid sammen inden for de sidste 12 måneder.

Jeg vil derfor mene, at det nærmest er nok, at du har sat dine fødder på filippinsk jord og evt. vedlægger en selfie af jer sammen.

Om visum bliver udstedt på 15 dage er meget usikkert. Hvis ambassaden mener, at der er noget, der skal tages nærmere stilling til, sender de sagen til US i København. Og så må I regne med, at det tager mindst 30 dage. Så det bedste er nok at forberede jer på, at I formentlig kommer til at rejse til Danmark hver for sig.

gt84
Indlæg: 15
Tilmeldt: 14.03.2015 10:30:06

Re: Visum til kæreste

Indlæg af gt84 » 14.03.2015 14:28:53

Hej, og tak for det præcise svar. Ved ambassaden ikke hvor lang tid man har været sammen? Der skal vel afleveres så meget bevis som muligt, som flybilleter, hotelbookings hvor der står datoer. Det kan godt være jeg overdriver hvor svært det er at få visum. Jeg vil bare gerne undgå at noget går galt. Hun har før fået afslag på visum til Norge. Kan det have betydning?

Jeg har flere steder set at man ikke bør fortælle at formålet med besøget er at gifte sig. Hvis vi er forlovede når der ansøges vil da være dumt at skrive de i visum? Vil det være forkert at få legaliseret papirerne (CENOMAR) før visum er givet? Og bør jeg vente med at ansøge om vielse i Danmark før hun er ankommet? Det er jo alle ting som peger i retning af at formålet er at gifte sig.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum til kæreste

Indlæg af fundiver199 » 14.03.2015 15:31:23

Det er altså ikke noget, der undersøges så nøje. Da min kone søgte visum første gang, var vi ikke gift, og hun vedlagde ikke andet end en kopi af de sider i mit pas, hvor man kunne se, at jeg havde opholdt mig i hendes land.

Det skal dog siges, at vi havde et barn sammen, der også skulle med på rejsen, så må den måde var der jo ikke så meget grund til at betvivle, at vi var kærester. Er det ikke tilfældet, kan man vedlægge et par fotos, hvor man er sammen, men andet og mere end det tjener for mig at se ikke noget formål.

Hvis nogen vil lyve og påstå, de er kærester uden at være det, kan ingen jo finde ud af det uden at iværksætte omfattende afhøringer, og hvad ved jeg. Hvilket ville være helt ude af proportion i forhold til, at det kun drejer sig om et besøgsvisum, der giver ret til at opholde sig 90 dage i Schengen uden rettigheder af nogen som helst karakter.

Så i praksis undersøger man vel ikke andet end, at der i det mindste er en MULIGHED for, at forklaringen om et kæresteforhold kan være ægte og reel. Og herudover er det jo så i princippet strafbart at angive bevidst forkerte oplysninger i en ansøgning. Så hvis nogen gør det, kan man jo evt. komme efter dem bagefter. Om ikke andet ved at værten f.eks. bliver "bandlyst" fra at invitere flere gæster på besøg, og at ansøgeren bliver udelukket fra at få visum igen.

Som efterhånden skrevet mange gange, er det en visumansøgning uvedkommende, at man har tænkt sig at gifte sig, og alene derfor skal man ikke skrive noget om det. Men det er ikke selve det at have planer om at gifte sig, der kan føre til afslag. Det, der kan føre til afslag, er hvis visumansøgeren giver udtryk for, at det ikke er hans/hendes hensigt at forlade Schengen igen, før visum udløber.

Og det kan man jo f.eks. gøre ved at sige, at man planlægger at gifte sig og herefter søge om familiesammenføring og blive i Danmark, til man har fået svar.

Det er fuldt lovligt at gøre sådan. Men forvirrende nok er det stadig sådan, at hvis man siger til en ambassade, at man har tænkt sig at gøre det, så vil svaret være, at man skal gifte sig et andet sted og herefter søge om familiesammenføring via ambassaden.

Det er næsten som om, visumkontoret og ægtefællekontoret hos US ikke helt snakker sammen og koordinerer deres praksis. Og indtil der evt. en gang måtte komme en anden praksis på området, så er det vigtigt, at man holder fast i, at det er ens hensigt IKKE at benytte sig af muligheden for at forlænge visumopholdet med et processuelt ophold.

gt84
Indlæg: 15
Tilmeldt: 14.03.2015 10:30:06

Re: Visum til kæreste

Indlæg af gt84 » 15.03.2015 20:58:29

Okay, så er jeg noget mere rolig :)

Så det vil sige (og undskyld hvis det lyder som en gentagelse af mit spørgsmål), at jeg godt kan få legaliseret de Filippinske papirer der skal bruges ved ansøgning til vielsen i Danmark før afgørelsen om visum er godkendt? Det virker måske bare lidt mærkeligt at bede om legalisering af vielses-papirer samtidig med at vi søger om visum. Jeg vil blive ked af hvis de ville afhøre hende pga. dette.
Jeg har også forstået at det intet gør at vi skriver at vi er forlovede?

Så lige en anden ting. Som jeg har forstået, skal jeg udfylde en invitation der hedder VU2 men hun skal også udfylde en "Shengen visa application form"; er det korrekt? Skal disse bare afleveres sammen, eller skal jeg aflevere den ene og så min kæreste den anden? Kan den elektroniske udgave af VU2 anbefales?

Og så er det de problemer med bevis af reservation af returbillet. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde et sted hvor det er muligt at reservere og så betale senere, men hvis nogen kender et fly- eller bookingselskab hvor dette er muligt vil jeg blive glad for at høre det :)

Beklager de mange spørgsmål.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum til kæreste

Indlæg af fundiver199 » 16.03.2015 06:26:28

gt84 skrev:Så det vil sige (og undskyld hvis det lyder som en gentagelse af mit spørgsmål), at jeg godt kan få legaliseret de Filippinske papirer der skal bruges ved ansøgning til vielsen i Danmark før afgørelsen om visum er godkendt?
Ja. Formentlig er det slet ikke de samme medarbejdere, der udfører de to opgaver.
gt84 skrev:Jeg har også forstået at det intet gør at vi skriver at vi er forlovede?
Nej det er ikke forbudt at være forlovet.
gt84 skrev:Så lige en anden ting. Som jeg har forstået, skal jeg udfylde en invitation der hedder VU2 men hun skal også udfylde en "Shengen visa application form"; er det korrekt?


Ja.
gt84 skrev:Skal disse bare afleveres sammen, eller skal jeg aflevere den ene og så min kæreste den anden? Kan den elektroniske udgave af VU2 anbefales?


Ja hvis det er muligt at anvende den elektroniske udgave, kan det anbefales. Ellers skal din kæreste aflevere papiret om et bilag til ansøgningen sammen med de andre bilag som f.eks. kopi af dit pas og dine lønsedler, brev fra hendes arbejdsgiver, og hvad I ellers vil vedlægge.

gt84
Indlæg: 15
Tilmeldt: 14.03.2015 10:30:06

Re: Visum til kæreste

Indlæg af gt84 » 14.04.2015 09:50:00

Hej igen,
Jeg bliver lidt nød til at høre om risikoen for at visumansøgningen bliver sendt videre til US. Da bestilling af visum 15 dage før er lidt stramt regner jeg med at bestille det til 35 dage for at være mere sikker. Det er jo lidt surt at miste pengene for flybilletten.
Hvor ofte bliver visum sendt til US fra Filippinerne?
De eneste problemer der måske kan opstå er at hun ikke har nogen adresse. Heller ikke nogen bankkonto og det er hendes første besøg i Shengen men igen, sådan er det jo med mange fra Filippinerne så der er ikke noget unormalt i det. Kan det have negativ effekt at hun har et tidligere afvist visum til Norge? Hvad med hvis hun ikke har noget arbejde eller noget bankkonto? Bortset fra de ting sørger vi for at alt andet er i orden.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum til kæreste

Indlæg af fundiver199 » 14.04.2015 18:36:57

Det sikreste er at søge visum 2-3 måneder før den planlagte rejse. Ingen kan garantere for, at lige netop jeres ansøgning ikke vil være blandt dem, der trækker ud. Alternativt så nøjes med at reservere en flybillet uden at betale den. Det har altid været det "officielle" råd ved visumansøgninger. I princippet kan visum jo også blive helt afslået.

gt84
Indlæg: 15
Tilmeldt: 14.03.2015 10:30:06

Re: Visum til kæreste

Indlæg af gt84 » 14.04.2015 20:30:26

Mit håb var bare at vi kunne nå at blive gift før jeg starter på næste semester hvilket vil kræve at der søges visum 1 måned før rejsen men det må vi så glemme.
Jeg gad bare godt høre om andres erfaringer med visumansøgning til Filippinske statsborgere. Kan jeg spørge ambassaden i Manila vedr. sådanne spørgsmål eller vil det være spild af tid?

Jeg har søgt efter steder hvor jeg kan reservere flybilletter men endnu ikke fundet nogen steder. Der er selvfølgelig de der premium-billetter til 15000 kr. men så ryger lidt af ideen jo også. Hvis nogen kender rejsebureauer eller flyselskaber med denne service hører jeg gerne :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum til kæreste

Indlæg af fundiver199 » 15.04.2015 07:13:31

Som du beskriver situationen med et tidligere afslag i Norge, og at din kæreste er arbejdsløs, vil jeg anse det for næsten 100% sikkert, at ambassaden sender sagen videre til Udlændingestyrelsen.

Hvad de gør i andre sager, kan I jo ikke bruge til så meget. Det vigtige er, hvad I må forvente, at der sker i jeres sag. Og det er naturligvis de konkrete omstændigheder i en sag, der afgør, hvad der sker med den.

Da min kone (dengang kæreste) søgte visum første gang, udstedte den norske ambassade det selv, hvilket de dengang (før de nuværende regler) var 6 uger om. Men hun havde også gode tilbagevendelsesforudsætninger, som blev dokumenteret i ansøgningen, og vores fælles datter skulle også deltage i rejsen.

Så hendes sag var en, hvor der ikke kunne herske så meget tvivl. Men det er ikke tilfældet med jeres, som du selv beskriver den.

gt84
Indlæg: 15
Tilmeldt: 14.03.2015 10:30:06

Re: Visum til kæreste

Indlæg af gt84 » 15.04.2015 11:03:24

Det tidligere afslag var nu forståeligt da hun ikke havde mødt manden før. Men okay, jeg må indstille mig på at søge 2 måneder før så. Vil det hjælpe hjælpe sagen at blive gift i Filippinerne eller er det stadig ingen sikkerhed for at sagen ikke bliver sendt til US? For så vidt jeg har forstået gives der som udgangspunkt altid visum til ægtefæller. Måske det endda er hurtigere at gifte sig for derefter at søge familiesammenføring fra Filippinerne?

Ved du egentlig om hvor fleksible de er med hensyn til visum? Hvis jeg f.eks. søger 1 måned før afrejse men svaret først foreligger f.eks. efter 1½ måned, vil datoen for visum så blive rykket denne halve måned frem?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum til kæreste

Indlæg af fundiver199 » 15.04.2015 11:28:19

gt84 skrev:Vil det hjælpe hjælpe sagen at blive gift i Filippinerne eller er det stadig ingen sikkerhed for at sagen ikke bliver sendt til US?
Kun ambassaden selv kender deres praksis i sådanne detaljer. Jeg tror bestemt ikke, der er "garanti" for noget som helst, bare fordi man er gift.
gt84 skrev:Måske det endda er hurtigere at gifte sig for derefter at søge familiesammenføring fra Filippinerne?
Næppe. Det tager mindst 3 uger at blive gift, da der bla. er en obligatorisk ventetid, hvor andre kan gøre indsigelse mod ægteskabet. Desuden kræver det, at du har medbragt en ægteskabsattest fra Danmark.
gt84 skrev:Ved du egentlig om hvor fleksible de er med hensyn til visum? Hvis jeg f.eks. søger 1 måned før afrejse men svaret først foreligger f.eks. efter 1½ måned, vil datoen for visum så blive rykket denne halve måned frem?
Ja så vil visum kunne blive udstedt for den periode, der er tegnet rejsesygeforsikring for (minus 14 dage) og i overensstemmelse med den nye flybillet.

gt84
Indlæg: 15
Tilmeldt: 14.03.2015 10:30:06

Re: Visum til kæreste

Indlæg af gt84 » 15.04.2015 12:43:39

Vil det så sige, at hvis hun eksempeltvis har rejsesygesikring i 5 måneder, så frit kan ændre visummets indrejse og udrejse dato helt frit, efter at visum er blev godkendt? Bare så længde datoerne ligger indenfor rejsesygesikringen minus 14 dage.
Så kan man jo bare søge 2-3 måneder før, og hvis visum bliver godkendt rykke datoerne tilbage?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum til kæreste

Indlæg af fundiver199 » 16.04.2015 15:52:25

Ja så længe visum ikke er udstedt, kan ambassaden tilpasse datoerne efter den flybillet, der faktisk er købt. Dog tror jeg ikke, at visum kan starte før den afrejsedato, man har angivet. Men det er nok også lidt op til ambassadens velvilje.

Det, der skal vurderes i behandlingen af visumansøgningen, er jo først og fremmest, om visum overhovedet skal udstedes. Og skal det udstedes, er det en temmelig ligegyldig detalje, hvornår rejsen finder sted, så længe man blot holder sig inden for 90 ud af 180 dage reglen. Og det gør man jo altid, hvis det er ens første besøg i Schengen.

gt84
Indlæg: 15
Tilmeldt: 14.03.2015 10:30:06

Re: Visum til kæreste

Indlæg af gt84 » 19.04.2015 11:11:44

Så dvs. at datoerne jeg skriver i invitation og min kæreste skriver i visum bare skal svare til den reserverede flybillet eller kan jeg lade felterne stå tomme?

Syntes at kravet om at man skal vise en reserveret flybillet virker mere og mere underligt. Har set at man hos flere flyselskaber kan udsætte betalingen med 24-72 timer og så bare undlade at betale og dette er vel en reservation.

Besvar