Hej
Jeg er en ung mand på 35 år. Jeg er født med muskelsvind og bruger
el-kørestol samt respirator, og er afhængig af at have en hjælper hos mig
hele døgnet. Bl.a. derfor er det ikke muligt for mig at rejse med fly.
Nu problemet:
Jeg har haft en kæreste fra Filippinerne siden 29 sep 2013. Jeg har aldrig
mødt hende, vi har kun set hinanden via Skype og via Facebook. Vi stort set
haft kontakt flere timer hver dag siden vi blev kærester. Vi har været
venner i ca. et halvt år før vi blev kærester.
I sommers prøvede vi at få min kæreste på besøg hos mig her i DK på et besøgsvisum
hvor jeg stod for dækning af alle udgifter til ophold i 3 mdr.. Hun fik
afslag, hvor Udlændingestyrelsen lagde mest vægt på at afslaget var givet
fordi vi ikke har mødt hinanden. (plus nogle andre grunde. F.eks for lidt
tilknytning til hendes eget land.) Normalt ville jeg så have rejst ned for
at besøge hende og hendes familie. Men pga. mit handicap kan ikke lade sig
gøre. Så vi kan ikke opfylde det krav med at vi skal have mødt hinanden.
Siden i sommers er vi blevet forlovede og har planer om ægteskab. Jeg ved
godt at det måske lyder underligt at vi gerne vil giftes selvom vi ikke har
mødtes, men vi føler stadig at det er det rigtige at gøre. Efter afslaget,
er vi nu begyndt at overveje at søge et turist visa til Tyskland, hvor vi
vil holde en ferie i ca. 14 dage. Denne gang vil min forlovede have en bankkonto med ca 10.000 kr. Som bevis på at hun har penge nok til ferien. Og selvfølgelig alle andre krav til at kunne få et turist visa.
I løbet af de 2 uger vil vi gerne indgå ægteskab. Og når jeg tiden er rigtig vil vi se om jeg kan få min kone
familiesammenført. Det kræver selvfølgelig at hun kan få visum til Tyskland i første omgang.
Når Danmark og Tyskland nu er med i Schengen samarbejdet, vil der automatisk gives afslag, når Tyskland kan se at der er givet afslag i DK?
Er der nogen her i forummet der har prøvet noget lign.? Eller har en anden idé hvis Tyskland også giver afslag?
Mvh Kristian
Visum problem
Re: Visum problem
Kristian, du bliver nødt til at møde din forlovede et sted uden for Schengen-området, INDEN hun kan komme på besøg. Ellers gives der afslag på visum/opholdstilladelse.
Hvis du har behov for hjælp med at komme ud at rejse, kan du evt. kontakte nogle af Muskelsvindfondens mest berejste medlemmer: Anna le Dous og Kirsten K. Kester. Selv om de begge har muskelsvind, rejser de flittigt over det meste af verden. Tjek evt. http://annaledous.dk/forside/annaledous.html
Hvis du har behov for hjælp med at komme ud at rejse, kan du evt. kontakte nogle af Muskelsvindfondens mest berejste medlemmer: Anna le Dous og Kirsten K. Kester. Selv om de begge har muskelsvind, rejser de flittigt over det meste af verden. Tjek evt. http://annaledous.dk/forside/annaledous.html
Re: Visum problem
Måske skal jeg lige tilføje, at "uden for Schengenområdet" jo ikke nødvendigvis betyder, at du skal rejse helt om på den anden side af Jorden. I kan fx arrangere at mødes i Moskva, Beograd, Istanbul, Cairo eller London – bare det er uden for Schengenområdet.
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Visum problem
Måske er det en bedre ide, at din kæreste forsøger at komme til Danmark eller et af vores nabolande som au-pair eller evt. på et studieophold. Så får I lejlighed til at mødes på den måde, og ved au-pair ophold betaler værtsfamilien hendes rejse og ophold, så det hele ikke hænger på dig. Det kan give jer tid til stille og roligt at lære hinanden bedre at kende.
Re: Visum problem
Hej
Tak for jeres svar.
skaanebo:
Ja ok. Det var da ærgeligt at det må blive uden for Schengen-landene. Så er England nok det bedste bud. Så længe jeg kan køre frem for at skulle flyve. Det er en god idé med at spørge f.eks Anne Le Dous om gode råd, tak for linket.
fundiver199:
Au-pair ordningen ville være det bedste, men desværre er min forlovede 40 år, så den mulighed er ikke åben. Et studieophold ved jeg ikke om er en mulighed.
Mvh Kristian
Tak for jeres svar.
skaanebo:
Ja ok. Det var da ærgeligt at det må blive uden for Schengen-landene. Så er England nok det bedste bud. Så længe jeg kan køre frem for at skulle flyve. Det er en god idé med at spørge f.eks Anne Le Dous om gode råd, tak for linket.
fundiver199:
Au-pair ordningen ville være det bedste, men desværre er min forlovede 40 år, så den mulighed er ikke åben. Et studieophold ved jeg ikke om er en mulighed.
Mvh Kristian
Re: Visum problem
Ja, så er spørgsmålet bare, om det er lettere for din kæreste at få visum til England end til Danmark ... Hvert land sine regler. Og filippinske statsborgere er desværre ikke så priviligerede, når det handler om frihed til at rejse, som de har lyst.