Spørgsmål til skaanebo

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
sanner_wt
Indlæg: 89
Tilmeldt: 31.03.2008 21:06:07
Geografisk sted: Tyrkiet/Sverige

Spørgsmål til skaanebo

Indlæg af sanner_wt » 19.08.2008 18:57:21

Hej skaanebo eller andre der kan hjælpe

Vil høre om du kan hjælpe mig lidt med dette spørgsmål.

Min mand og jeg søger snart til danmark via EU-reglerne efter besættelse og opholdstilladelse til min mand her i sverige. Jeg har arbejdskontrakt og lønsedler her fra mit nuværende job i sverige og en lejebolig klar i danmark, som jeg kan overtage d. 1. oktober. Jeg har tænkt mig at vedlægge lejekontrakt sammen med ansøgningen. Jeg har endnu ikke job i danmark. Mit spørgsmål er om US kan kræve at se arbejdskontrakt, uddanelseskontrakt eller lign for at de kan afgøre min mands sag? Eller kan de ikke kræve at se noget som helst?

Mvh Sandra

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 19.08.2008 21:27:45

Hvis I vil gøre brug af EU-reglerne, kan I måske med fordel gå uden om Udlændingeservice og søge hos statsforvaltningen - de er nemlig bemyndiget til at tage sig af alle familiesammenføringssager efter EU-reglerne og er generelt noget nemmere at have med at gøre end Udlændingeservice.

Det er nok en god idé at have job eller studier klar i Danmark ved flytning fra et andet EU-land, men jeg mener, at I normalt vil få seks måneder til at bringe alle forhold i orden, når opholdstilladelsen er givet - dvs., I får seks måneder til at etablere jer i Danmark med at skaffe bolig og job

sanner_wt
Indlæg: 89
Tilmeldt: 31.03.2008 21:06:07
Geografisk sted: Tyrkiet/Sverige

.

Indlæg af sanner_wt » 22.08.2008 11:03:08

Så du vil egentlig anbefale at vi søger ved statsforvaltningen i den region vi vil flytte til i danmark?
Og du vil mene at de godt kan afgøre min mands sag, - altså tildele ham opholdsret selvom jeg ikke har noget job eller studie klar i danmark? Men jeg får altså 6 måneder til at fremvise det..?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 22.08.2008 11:11:33

Ja, praksis har så vidt jeg ved hidtil været den samme ved brug af EU-reglerne som under "Coming Home"-reglen i Udlændingeservice, nemlig at man får 6 måneder til at bringe alle forhold i orden, men vil I være helt sikker på ikke at få afslag, er det naturligvis sikrest at have alle forhold i orden, inden man søger - at have bolig klar er ikke noget krav, for det får I helt sikkert 6 måneder til at finde en løsning på, men derimod at have job/studier klar vil nok være en rigtig god ide

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 22.08.2008 12:11:51

Vil bare gøre opmærksom på, at man først er forpligtet til i det hele taget at registrere sin ægtefælle i Danmark efter 3 måneder. Man kan derfor sagtens flytte til Danmark og begynde at lede efter et job, og først registrere sin ægtefælle, når man har fundet et sådant. Men det forlænger selvfølgelig den tid, der går, før ægtefællen får sin opholdstilladelse.

Ovenstående forudsætter dog, at ægtefællen i forvejen har opholdstilladelse i f.eks. Sverige. Er han/hun her på turistvisum, skal man selvfølgelig søge, inden dette visum udløber.

sanner_wt
Indlæg: 89
Tilmeldt: 31.03.2008 21:06:07
Geografisk sted: Tyrkiet/Sverige

..

Indlæg af sanner_wt » 24.08.2008 09:19:10

Jeg forstår bare ikke hvorfor us eller statsforvaltningen eller hvem jeg nu vælger at indgive ansøgningen til, muligvis kan kræve at se at jeg har et arbejde eller studie at vende hjem til? Ændrede de ikke praksis efter dommen i december sidste år?

sanner_wt
Indlæg: 89
Tilmeldt: 31.03.2008 21:06:07
Geografisk sted: Tyrkiet/Sverige

..

Indlæg af sanner_wt » 24.08.2008 09:33:28

Til fundiver: Forstod faktisk ikke helt hvad du mente??

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 24.08.2008 10:13:50

Som jeg har forstået det, så er det sådan, at har en ikke-EU borger først fået opholdstilladelse i èt EU-land, så kan hun opholde sig i op til 3 måneder af gangen i et andet EU-land uden at skulle søge om et (nyt) visum af den grund.

Hvis ens ægtefælle allerede har fået en opholdstilladelse i Sverige, vil han/hun derfor have lov til at opholde sig 3 måneder i Danmark uden at der skal søges om (nyt) visum af den grund. Og først herefter skal man så foretage en registrering. Hvis jeg har misforstået dette, så må andre meget gerne træde til og korrigere mig.

sanner_wt
Indlæg: 89
Tilmeldt: 31.03.2008 21:06:07
Geografisk sted: Tyrkiet/Sverige

.

Indlæg af sanner_wt » 24.08.2008 11:43:26

Ja min mand har OT her i sverige.. vi indgiver ansøgningen når jeg har fået min første lønsedel her fra sverige. Jeg vil gerne beholde jobbet indtil vi får en afgørelse.. Jeg tænker på hvis det f.eks. ikke skulle være nok med kun 1 lønsedel. - Derfor bliver vi altså boende her i sverige indtil vi får et ja eller nej..

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 24.08.2008 11:52:56

Ja det er nok den bedste løsning for jer, når I allerede er etableret i Sverige. Hvis din mand arbejder i Sverige, vil han jo også i modsat fald komme til at skulle pendle over grænsen, da han ikke må arbejde i DK, før han har fået OT der.

Besvar