Jeg planlægger at blive gift med min udenlandske kæreste (ikke EU borger) engang i det nye år. Vi er hhv. 29 og 30 år gamle. Han er uddannet læge og har sendt papirerne til sundhedsstyrelsen. Det kan tage op til 8 mdr, hvilket vi ikke vil vente på, da der også kan være nogle usikkerheder forbundet med det. Vi har svært ved at finde ud af, hvad vi konkret skal gøre for at undgå afslag på FS, på trods af jeg har kontaktet US mange gange og også talt med advokatvagten - dog med svar der ikke er identiske. Jeg har en del spørgsmål, som jeg ikke synes jeg helt kan finde svaret på i andre emner herinde. Jeg håber I kan hjælpe mig med det, så vi kan komme videre med rent faktisk at beslutte noget. Det er ret så frustrerende:
1) Er der generelt problemer ved at komme til DK på turistvisum, blive gift og derefter søge om FS? Jeg har hørt forskellige ting fra US og er mildest talt forvirret. Kommer man igennem denne proces, så længe jeg opfylder krav om bolig, forsørgelse, osv.?
2) Jeg tænker, at det er en fordel, at han bliver her så længe som muligt og derfor også bliver gift så hurtigt som muligt (altså udnytter de 90 dage, man må blive i landet, eller i hvert fald 2-2½ måned for derfor at have tid til at blive gift og søge om FS). Men er det en fordel? I princippet vil processuelt ophold jo så "begynde" før visum reelt udløber, eller hvad? Og er det derfor også en fordel at blive gift så hurtigt som muligt?
2b) Eller vil US så kunne gå ind og sige, at der så var tale om en planlagt vielse, og kan derfor afvise FS på baggrund af følgende lov: "Hvis man overskrider et visums gyldighedsperiode eller forsøger at benytte et visumophold til at opnå længerevarende eller permanent ophold i Danmark, kan man risikere at blive pålagt en karensperiode på 3-5 år. I karensperioden kan man ikke få visum til Danmark." ?
3) Hvornår skal vi angive FS – så hurtigt som muligt, eller bør det være så sent som mulig ift. ens returbillet og visumudløb? Ser US kritisk på, at man indgiver FS dagen efter man er blevet gift?
4) Advokaten hos advokatvagten fortalte mig, at jeg ikke skal forvente, at min kæreste/mand får processuelt ophold, og at det kan være en fordel at rejse hjem igen og vente i hjemlandet. Samtidig fortalte han mig, at den primære grund til, at jeg ikke skulle forvente at min kæreste kan få proc. ophold er pga. tilknytningskravet, som advokaten mente, altid er det som fælder ens ansøgning. Men i og med vi begge er over 26, kan jeg ikke se hvorfor vi skulle bekymre os om tilknytningskravet - er det ikke advokaten som tager fejl her? Min kæreste har iøvrigt besøgt landet 2 gange tidligere.
5) Kan man få afvist FS på baggrund af at man har brugt et turistvisum til at blive gift og sende ansøgningen? Nogle hos US giver nærmest et skræmmebillede af hvilke konsekvenser det kan få at bruge turistvisum til at få FS. Men på deres hjemmeside om misbrug af visum står der følgende:
Så skal vi være obs på noget, når vi søger om FS på turistvisum, efter vi er blevet gift?Du kan på denne side se en liste over forskellige typer af ansøgninger om opholdstilladelse, som en indehaver af et visum må indgive i Danmark, uden at det medfører en karensperiode.
Indehaveren af visummet vil ikke blive omfattet af en karensperiode i følgende tilfælde, jf. udlændingelovens § 4c, stk. 4 (karens):
• Hvis ansøgningen om opholdstilladelse vedrører familiesammenføring, og indehaveren af visummet enten er ægtefælle til eller barn under 15 år af den person, der bor i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2.
6) Jævnfør US og skræmmebillede: SKAL der stå på ens invitation, at man planlægger at blive gift - og hvis dette er udeladt vil US så kunne gå ind og afvise FS på baggrund af dette? Vil de derefter tjekke hvornår vielsen blev "bestilt" hos kommunen? Går de tilbage og kigger på tidligere visumsinvitationer? Jeg spørger fordi, jeg ikke har i sinde at overse nogle regler, som kan få fatale konsekvenser for mig og min kæreste.
Kærlige hilsner
Sanne