Familiesammenføring med barn

[Nepal...]

Er der nogle af jer som har personlige erfaringer med familiesammenføring med barn til udenlandsk ægtefælle, og som gerne vil dele gode råd osv?

Vores situation er at min mand har en datter i Nepal, og vi tænker på hvor svært eller nemt det mon vil være at få hende til Danmark, hvis begge de biologiske forældre er enige om at det er det bedste? Hun er 7 år, og jeg har kunnet læse mig frem til at det bliver sværere efter de fyldte 8, pga ekstra krav om "integrationspotentiale"?
Barnet bor sammen med sin mor i Nepal, og har aldrig været i Danmark. (Jeg synes i øvrigt det er helt skørt at andre end barn og forældre skal beslutte hvor barnet skal bo...kan det virkelig passe at den slags regler findes?)

Mig og min mand er familiesammenført efter EU-reglerne (For cirka halvandet år siden, så han har ikke permanent opholdstilladelse endnu) Vi har et barn sammen, og venter nummer to.

[mh1]

Uhhhh, I er sent ude!

Læs her - og læs ALLE de krav, der stilles: https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... ration.htm

Et af dem der kan spænde ben er dette:
"Kravet indebærer, at der som udgangspunkt kun vil blive givet opholdstilladelse, hvis barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration i Danmark.

Ved afgørelsen af, om integrationskravet er opfyldt, lægges der vægt på barnets og begge forældres forhold. Således lægges der bl.a. vægt på:

længden og karakteren af barnets ophold i hjemlandet og i Danmark,
om barnet har opholdt sig her i landet tidligere,
i hvilket land barnet har haft hovedparten af sin opvækst,
hvor barnet har gået i skole,
om barnet taler dansk, og
om barnet taler det sprog, der tales i barnets hjemland."

Her er det et problem, at der allerede er gået 1 1/2 år og at barnet aldrig har været i DK.

[skaanebo]

Alternativt kan I overveje at gøre brug af EU-reglerne og flytte til et andet EU-land og dernæst retur til DK. Barnet skal så blot flytte med jer, og I slipper for de danske krav.

[fundiver199]

Da barnet ikke boede hos jer, da I var i det andet EU-land, kan I desværre ikke anvende EU-reglerne. I de danske regler gælder der en 2-års regel om "mulighed for vellykket integration" fra og med barnets fyldte 8. år. Så lige nu er det ikke et problem, men I skal se at komme ud af klappen og få søgt, for ellers BLIVER det snart et problem.

Officielt er formålet med reglen, at den skal modvirke, at forældre lader deres børn blive i hjemlandet til kort før det fyldte 18. år (før den blev indført kunne børn familiesammenføres, til de fyldte 18), således at børnene bliver præget af hjemlandets kultur og får sværere ved at integrere sig i Danmark.

Reelt var det nok i lige så høj grad et blandt mange håndtag, som man kunne skrue på, for at regulere indvandringen til Danmark fra lande som Tyrkiet. Reglen blev indført i 2004 samtidig med, at man lempede tilknytningskravet og indførte "fætter-kusine reglen", der stempler alle ægteskaber mellem nærtbeslægtede som et tvangsægteskab.

Jeg gætter derfor på, at der var tale om en politisk studehandel, hvor "den samlede stramhedsgrad i udlændingepolitikken" skulle fastholdes nogenlunde uændret.

Herudover blev 2-års reglen også begrundet med, at den skulle forebygge "genopdragelsesrejser", som der dengang havde været skrevet om i medierne. Det er dog noget pladder, for reglen rammer i hovedsagen børn, der aldrig har boet i Danmark og har derfor ikke noget som helst at gøre med "genopdragelsesrejser".

Men lige som det lyder godt at sige, at 24-års reglen er indført for at forhindre "tvangsægteskaber", så lyder det jo også godt at sige, at 2-års reglen er indført for at forhindre "genopdragelsesrejser".

Når formålet angiveligt er af en så ædel karakter, kan man jo lettere retfærdiggøre, at reglerne "desværre" også rammer nogen uretfærdigt

[Nepal...]

Tak for jeres svar! Ja, jeg har også forstået det sådan at de fyldte 8 år er en magisk grænse, hvorefter der stilles krav om integrationspotentiale, osv.
Men jeg er ikke helt med på hvad 2 års reglen går ud på? Forsøgte at google det, men der kommer ikke rigtig noget konkret. Har I et link til et sted hvor reglen bliver forklaret, eller evt mulighed for at give en kort forklaring?

[Nepal...]

Og lige en ting mere. Jeg læse lige følgende igen:
I visse tilfælde stilles der, som betingelse for et barns opholdstilladelse i Danmark, krav om mulighed for vellykket integration.

Kravet stilles, hvis:

- ansøgningen om familiesammenføring indgives senere end 2 år efter, at den forældre, der bor i Danmark, opfylder betingelserne for at søge om familiesammenføring,
- barnet er fyldt 8 år på ansøgningstidspunktet, og
- den ene af barnets forældre fortsat bor i hjemlandet eller i et andet land, hvor også barnet bor.

Forstår I det sådan at det nederste punkt kun bliver stillet som krav hvis barnet er fyldt 8? (Siden punktet inden slutter med "og")
Og hvordan forstår I det øverste punkt? Skal vi starte med at tælle fra den dag vi blev gift, eller fra den dag han fik sit opholdskort, eller andet? (Ikke at det vil betyde så meget i praksis, da vi jo skal søge snart, men rart at vide alligevel)

[mh1]

2-årskravet er lige netop det, du citerer:
"Kravet stilles, hvis:
- ansøgningen om familiesammenføring indgives senere end 2 år efter, at den forældre, der bor i Danmark, opfylder betingelserne for at søge om familiesammenføring,"

Og som du kan læse er det IKKE fra forælderen FÅR bevilget fs, men fra den dato hvor han/hun opfylder betingelserne, dvs. fra den dato hvor forælderen ANSØGER (fordi man jo ikke søger hvis man ikke opfylder betingelserne).

Du skal også læse kravene pessimistisk, dvs. kravene kan sagtens blive stillet, selv om barnet er under 8, og da især hvis det har en forælder i hjemlandet, som det bor hos, og det ikke har været i DK nogensinde.

Er der i øvrigt nogen, som har tænkt på at spørge barnet, hvad hun helst vil?

[Nepal...]

Barnet spørges selvfølgelig, men indenfor rimelighedens grænser. Vi skal ikke ud i at hun kommer til at føle sig ansvarlig, eller at hun skal vælge mellem mor og far. (Ja, vi KUNNE jo så overveje at moren også søgte om at komme til Danmark, f.eks som studerende, meeeen....Så begynder det lige pludselig at blive et mærkeligt familiesammenføringsprojekt det her.
Jeg tænker det bedste er at søge, for ikke at fortryde det senere at vi ikke nåede det, og så må vi tage den derfra og se hvad der sker..

Tak for jeres opklarende og hjælpsomme svar.

[Salli]

Min mand er blevet familisammenførst med sit barn og vi kender andre der også er, så jeg skriver mest ud fra egne erfaringer og sådan som jeg har forstået reglerne. Ikke som ekspert.

Jeg fortolker ikke kravene som mh skriver, men måske er jeg forkert på den.

Jeg forstår det som, at der ikke må gå mere end 2 år fra man opfyldte kravene til at søge familiesammenføring med sit barn. Ikke fra man søgte sin egen opholdstilladelse, for den kan man have opfyldt kravene til langt før man søgte. Det burde ikke påvirke om man kan bo sammen med sit barn. Det vil sige man skal skal søge inden for 2 år efter man opfylder følgende krav:

•Denne (eller dennes ægtefælle eller samlever) skal enten være dansk eller nordisk statsborger, have opholdstilladelse som flygtning eller med beskyttelsesstatus i Danmark, have tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse i Danmark eller have opholdstilladelse i Danmark med mulighed for varigt ophold.
•Denne skal have forældremyndigheden over eller del i forældremyndigheden over barnet.


Det vil sige 2 år fra din mand fik tilkendt sin opholdstilladelse. For han har ikke kunne søge før, og hvad hvis sagsbehandlingen af hans egen opholdstilladelse var ekstremt lang, over 2 år. Det ville jo ikke være rimeligt i forhold til, han så ikke havde mulighed for efterfølgende at søge om familiesammenføring med sit barn indenfor fristen .

I skal også være meget opmærksomme på det med forældremyndigheden. Jeg ved ikke om din mand har været gift med barnets mor, men hvis ikke, vil hun sandsynligvis have den fulde forældremyndighed, da det er sådan i de fleste lande, hvis børn fødes uden for ægteskab. Hvis de er skilt, skal I have pairer på, at din mand har del i forældremyndigheden. Det er ikke nok at hans mor underskriver et brev, hvor hun giver tilladelse til at barnet flytter op til sin far. Det skal være retslige papirer.

Jeg opfatter også generelt reglerne som en beskyttelse af barnets tarv i og med, man forventer lidt, at man allerede på det tidspunkt, man selv har bosætter i Danmark også har haft overvejelser om, at man gerne vil bo sammen med sit barn her. Det er ofte ikke altid særligt godt for barnet i de tilfælde, hvor man først efter flere år finder ud af, at man gerne vil have sit barn herop. Hvordan mon det er for et barn lige pludselig at flytte sammen med nogle forældre, de nærmest ikke har set i mange år til et land, hvor måden at være barn på er meget forskellig fra hvor man kommer fra, og hvor de krav der stilles fra omgivelserne er anderledes. Jeg har set flere eksempler på børn der reagerer på dette, og hvor man som forældre måske ikke er forberedt på det eller rummer det, fordi man tror at barnet er blevet sådan alle de år man har været væk eller man bliver meget hård, fordi man tror på, det er det der hjælper. Det er reaktioner som nattevæderi, akavethed i sociale forhold med andre børn og andre problemer, der kan eskalere til indberetninger og at sociale myndigheder bliver involveret. Men bare rolig, jeg har også set eksempler på vellykkede integrationer. Men jeg tror ikke kun det er på grund af at dæmme op for opdragelsesrejser, man har alle disse krav. Jeg tror de sociale myndigheders erfaringer også har spillet ind. Men det er ikke noget jeg direkte ved.

Det med forældremyndigheden handler selvfølgelig om det som er alle forældres mareridt: at ens barn bliver kidnappet af til et andet land. De danske myndigheder skal ikke kunne gøres til medskyldige i sådanne sager, ved at de har familiesammenført et barn med en forældre her i landet, som ikke er dets retlige forældre.