Flytte til Sverige med min tyrkiske kæreste

Her diskuterer vi alle de praktiske aspekter ved at bo i Sverige eller Tyskland herunder boligsøgning samt forhold omkring skat, børnepenge, dagpenge, pension mm. Du kan også indrykke en boligannonce, hvis du søger, udlejer eller sælger en bolig i et af de to lande.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
s.københavn
Indlæg: 299
Tilmeldt: 16.01.2014 20:27:54

Flytte til Sverige med min tyrkiske kæreste

Indlæg af s.københavn » 14.05.2014 08:39:45

Hej,

Min kæreste og jeg overvejer Sverigevejen.

Er der på nogen måde en måde vi kan undgå, at gifte os for at flytte derover?

Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg kan flytte frit derover, men kan jeg få ham med uden ægteskab?

Han er tyrkisk statsborger.

Håber på svar.

Tak :)

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Flytte til Sverige med min tyrkiske kæreste

Indlæg af skaanebo » 14.05.2014 09:10:46

Ja, hvis du flytter til Sverige på egen hånd først, kan din kæreste søge om opholdstilladelse til Sverige hjemme fra Tyrkiet. Der stilles ikke krav om ægteskab efter svenske regler. I må dog påregne, at sagsbehandlingen kan vare i ca. et år, hvor I så må leve adskilt.

s.københavn
Indlæg: 299
Tilmeldt: 16.01.2014 20:27:54

Re: Flytte til Sverige med min tyrkiske kæreste

Indlæg af s.københavn » 14.05.2014 15:44:44

Hej,
Tak for svar.

Det var lang ventetid :(

Er der mulighed for, at man bare kan leje en lejlighed i Sverige? Ved i DK, der skal man ved lejelejligheder vise, at man har dem mindst 3 år til rådighed.

Og hvis, er der så nogen der kender nogle sider med lejelejligheder i Sverige? :)

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Flytte til Sverige med min tyrkiske kæreste

Indlæg af skaanebo » 14.05.2014 17:50:18

Det er sådan set nok bare at leje et værelse. Der stilles ingen andre krav end at du skal kunne være folkeregistreret på adressen i Sverige.

Ang. boligråd så tjek underforummet "Livet i Sverige og Tyskland" og specielt "Sådan finder du en lejlighed i Malmø" og "Gode råd om boligselskaber i Malmö & Lund"

hanna
Indlæg: 44
Tilmeldt: 27.10.2009 18:27:17

Re: Flytte til Sverige med min tyrkiske kæreste

Indlæg af hanna » 27.05.2014 21:53:24

Hvis I overvejer at købe, så sælger vi vores lejlighed: http://beskrivningar.capitex.se/objdesc ... rnaEkstrom

Min mand er også tyrkisk, og vi har været hele møllen igennem. Vi valgte dog at blive hurtigt gift for at undgå den lange adskillelse. Skriv endelig, hvis der er noget vi kan hjælpe med.

Lorde
Indlæg: 53
Tilmeldt: 01.08.2014 15:52:52

Re: Flytte til Sverige med min tyrkiske kæreste

Indlæg af Lorde » 05.09.2014 01:19:47

Hej,

læste lige med...men blev lige lidt forvirret. Er sagsbehandlingstiden ikke det samme hvad enten man søger FS som gift eller kærester? Hanna skriver at de valgte at blive hurtigt gift for at undgå den lange adskillelse??? Hvordan skal dette forstås???

vh
Lorde

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Flytte til Sverige med min tyrkiske kæreste

Indlæg af mh1 » 05.09.2014 05:37:58

Sverige har ændret reglerne for nordiske statsborgere, således at ÆGTEFÆLLER til nordiske statsborgere kan komme til Sverige på besøgsvisum, og derpå søge om fs efter svenske regler og få lov til at blive i Sverige mens sagsbehandlingen foregår.

Før skulle alle som søgte efter svenske regler vente i hjemlandet, indtil fs blev givet, og ventetiden er op til et år.

Reglen gælde KUN ægtefæller, ikke kærester, til nordiske statsborgere.
mh
Rådgiver for ÆUG

Lorde
Indlæg: 53
Tilmeldt: 01.08.2014 15:52:52

Re: Flytte til Sverige med min tyrkiske kæreste

Indlæg af Lorde » 05.03.2015 02:42:51

Kære mh,

Lige pt. planlægger jeg (dansk statsborger) og min mand (tyrkisk statsborger) at søge et besøgsvisum til Danmark. Planen er så at jeg efter han er kommet til Danmark flytter til Sverige og herfra søger om FS efter svenske nationale regler (er pt på dagpenge og har derfor ikke økonomi til at søge efter eu-regler - Svensk national FS er den eneste mulighed for mig, da det økonomiske krav ikke gælder for nordiske statsborgere, der søger svensk national FS).

At besøgsvisummet er til Danmark har vel ingen betydning når jeg skal søge FS i Sverige? (Tror det næppe, men vil blot sikre mig.)
Jeg kunne naturligvis også vælge først at flytte til Sverige og derefter søge visum til min mand til Sverige, men lige nu virker et visum til DK mere overskueligt...

Hvordan vurderer du min plan?
vh/Lorde

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Flytte til Sverige med min tyrkiske kæreste

Indlæg af skaanebo » 05.03.2015 07:28:57

Visum til DK, kan fint bruges til indrejse til Sverige.

Vær obs på, at du højst kan have danske dagpenge med til Sverige i 90 dage. Derefter er det slut med dagpengene.
Senest rettet af skaanebo 05.03.2015 13:04:58, rettet i alt 1 gang.

Lorde
Indlæg: 53
Tilmeldt: 01.08.2014 15:52:52

Re: Flytte til Sverige med min tyrkiske kæreste

Indlæg af Lorde » 05.03.2015 12:27:07

Tusind tak for svar skannebo!

vh/Lorde

Besvar