Udvist af schengen

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
benjamisu
Indlæg: 2
Tilmeldt: 08.08.2014 19:15:19

Udvist af schengen

Indlæg af benjamisu » 08.08.2014 20:32:26

Hej alle :-)

Jeg ved ikke om der sidder nogle som kan hjælpe mig, men man kan jo altid håbe/prøve.
Min kæreste blev i september 2012 udvist af Spanien pga ulovligt ophold. Han er selv bosnisk statsborger. Jeg boede på daværende tidspunkt i Spanien, men valgte at følge med ham til Bosnien. Han siger selv at han blev udvist i 3 år, men har ikke nogen form for dokumentation på det og heller ikke noget bevis på det i sit pas - ved udvisning får man et stempel eller noget i sit pas? Men han er selvfølgelig indberettet til Schengen informationssystem og kan ikke rejse til schengen lande. Jeg bor nu i dk og min kæreste i Bosnien. Jeg rejser lidt frem og tilbage, men vi har en søn på 1 år nu, så jeg skal snart vælge hvor jeg gerne vil bo for barnets skyld (jeg vil selvfølgelig helst bo med min kæreste). Er der nogen der ved hvem jeg kan kontakte for at få oplyst hvornår min kæreste igen kan rejse ind i schengen? Og er der nogen der ved om det er muligt at få anulleret sidste del af udvisningen? Det spanske politi er IKKE til megen hjælp.

Hvis nogen kan hjælpe, vil jeg blive meget glad :-)
Mvh
Camilla

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Udvist af schengen

Indlæg af fundiver199 » 09.08.2014 06:44:18

En SIS-indberetning står i vejen for dansk opholdstilladelse men ikke for at benytte retten til fri bevægelighed i EU. Læs under "rådgivning" "flytte til Sverige/EU-land". Jeg ved ikke, hvordan man kan finde ud af, om man er opført i SIS.

benjamisu
Indlæg: 2
Tilmeldt: 08.08.2014 19:15:19

Re: Udvist af schengen

Indlæg af benjamisu » 09.08.2014 10:57:48

Tak for dit svar :-)
Jeg har læst det du anbefalede mig og har også læst nogle af dine svar til andre. Men jeg er ikke interesseret i at flytte til Sverige. Men dvs at vi har den mulighed at blive gift og så kan han søge om nationalt begrænset visum for 3 måneder eller hvad?

Mvh camilla

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Udvist af schengen

Indlæg af fundiver199 » 09.08.2014 12:03:06

Ja hvis du bor i et andet EU-land end det, hvor du er statsborger. For så overtrumfer retten til fri bevægelighed i EU en SIS-indberetning, med mindre den indberettede udgør en risiko for den offentlige sikkerhed, sundhed eller orden.

Er du derimod dansker og bor i Danmark, står en SIS-indberetning både i vejen for, at han kan få visum, og han kan få opholdstilladelse. Og dermed må I så nøjes med at ses uden for Schengen, eller vente til den er udløbet.

resser
Indlæg: 166
Tilmeldt: 05.03.2010 09:56:13
Geografisk sted: København

Re: Udvist af schengen

Indlæg af resser » 31.08.2014 08:57:09

Du kan også gøre det på en anden måde.
Gift jer i Bosnien, din mand venter og bliver i Bosnien og du og barnet venter i Danmark, mens I søger om dansk familiesammenføring, Udlændingestyrelsen vil så under familieansøgningsbehandlings tiden, som kan være op mod 7 måneder, i samarbejde med det danske Rigspoliti, bede Schengen SIS indberetningen om at fjerne Schengen indsrejseforbudet.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Udvist af schengen

Indlæg af fundiver199 » 01.09.2014 03:01:44

Man kan som udgangspunkt IKKE få opholdstilladelse efter danske regler, hvis man er indberettet til SIS. Dog kan der, ligesom med f.eks. 24-års reglen, bankgarantien osv. dispenseres fra reglen, hvis "særlige grunde herunder hensynet til familiens enhed taler for det".

Hvis det er umuligt for parret at bo sammen i Bosnien, vil der altså kunne gives opholdstilladelse på trods af SIS-indberetningen. Men ellers bliver det med sikkerhed et "nej", lige som hvis man f.eks. kun er 22 år gammel eller har modtaget kontanthjælp inden for de sidste 3 år.

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0 ... ?id=144310

§ 10. En udlænding kan ikke gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f eller 9 i-9 n, hvis

1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed,

2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller

3) udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

Stk. 2. En udlænding kan uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f eller 9 i-9 n, hvis

1) udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet,

2) der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24,

3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter reglerne i kapitel 4,

4) udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og er indberettet til SIS II som uønsket i medfør af SIS II-forordningen, eller

5) udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at ville frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.

resser
Indlæg: 166
Tilmeldt: 05.03.2010 09:56:13
Geografisk sted: København

Re: Udvist af schengen

Indlæg af resser » 01.09.2014 16:46:47

Du har ret Fundiver, en SIS indberetning skal tages alvorligt, men i dette konkrete tilfælde, hvor der lægges op til at indberetningen til SIS, skyldes udvisning og ulovligt ophold, så er der mange andre lignende situationer om det i Europa, og når der ikke er kriminalitet og vold involveret, så er der mulighed for at fjerne SIS indberetningen, når det handler om familiesammenføring og børns tarv og i dette tilfælde har de et barn sammen.

Besvar