Mine kones kusine (fra Thailand) er i en noget kompliceret situation.
For tre år siden flyttede hun ind hos sin danske mand. Han boede på det tidspunkt i Spanien, og havde et godt job.
Hun får fem års opholdstilladelse i Spanien pba. EU-reglerne.
Efter et års tid begynder deres forhold imidlertid at køre ud på et sidespor. Hun bliver smidt ud et par gange (men har intet netværk i Spanien og derfor ingen steder at gå hen), og bølgerne i deres skænderier går lidt mere end bare højt. Hun bliver dog også gravid. Bedre bliver det ikke af, at han ikke længere har sit job.
I vinters er forholdet ved at bryde helt sammen. Der blev taget politirapport, men hun valgte i sidste ende at trække sigtelsen tilbage. De vælger kort tid efter at flytte til Danmark for "at starte forfra". Qua dette indlæg, kan I selv regne ud, hvor lang tid det har holdt
Situationen er nu, at min kones kusine bor hos os I Skåne på tredje uge med sin søn. Hun har ansøgt om opholdstilladelse i DK, da de flyttede til DK, men hun har endnu ikke fået svar. De prøver at lappe sammen på forholdet. Indimellem kan de også tale sammen 3-4 minutter før de skændes...
Vores spørgsmål er nu, hvad hendes muligheder er. I princippet kan de sagtens blive boende her hos os i Skåne, men jeg kan nu ikke lige se, hvilket grundlag det skulle være på (bortset fra 6 mdr. som gæst).
Hvad er hendes muligheder får at få opholdstilladelse?
Gør det nogen forskel hvem, der har forældremyndigheden? (det indtryg får jeg i nogen af de andre tråde om lignende emner)
Hvad er hendes muligheder får at blive støttet i sin tilværelse? dvs. bolig, indkomst, uddannelse etc... Hun har jo intet i DK.
Hører meget gerne bud - om ikke andet, så om, hvor vi skal gå hen for at få hjælp.