Udenlandsdansker i tidspres

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Kir
Indlæg: 15
Tilmeldt: 24.06.2013 23:46:49
Geografisk sted: Sydafrika

Udenlandsdansker i tidspres

Indlæg af Kir » 27.06.2014 22:52:28

Hej,

Jeg tror jeg har dummet mig/misforstået behandlingstiderne gevaldigt og bliver nu en smule bekymret.

Sagen er den, at min partner og jeg er bosiddende i Sydafrika. Han er pt ved at færdiggøre sit studie og for at være sikker på, at han kan deltage i den sidste eksamen, kan vi først flytte herfra i november. Jeg var derfor bange at søge i al for god tid, da man(så vidt jeg forstår) har 6 måneder til at flytte til dk, inden opholdstilladelsen udløber.

Vi har sendt vores ansøgning afsted i maj og jeg kan se på "min side", at den står noteret som modtaget d 27/5.

Min bekymring er ventetiderne. Min partners visum til Sydafrika udløber nemlig d 3/12, men eftersom at udlændingestyrlesen har hans pas, har han ikke mulighed for at søge noget andet eller rejse hjem(DRC).

Jeg har brug for et klart overblik og håber gevaldigt at der er nogle, som kan hjælpe mig.

Først modtager US ansøgning, derefter kan det tage dem op til 8 uger at beslutte hvorvidt de vil behandle sagen, korrekt? Derefter vil der gå mellem 3 og fem måneder før vi egentlig har et svar? Så alt i alt en ventetid på 8 uger + min tre måneder?

Hvordan fungerer det når man får svaret(forhåbentlig et ja) - jeg tænker her på hvad ventetiden er, for at få sit pas og reelt kan rejse til DK?

Jeg håber at kunne få lidt klarhed, da jeg er smadder bange for, at vi kommer til at sidde med håret i postkassen, når hans visum til Sydafrika udløber, hvis vi ikke har modtaget et svar.

Jeg takker på forhånd rigtig mange gange!!

Mvh
Kir

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Udenlandsdansker i tidspres

Indlæg af skaanebo » 28.06.2014 02:09:32

I kan bede om at få passet tilbage, hvis opholdstilladelsen ikke allerede er givet, når der skal søges om fornyet ophold i Sydafrika.

Kir
Indlæg: 15
Tilmeldt: 24.06.2013 23:46:49
Geografisk sted: Sydafrika

Re: Udenlandsdansker i tidspres

Indlæg af Kir » 28.06.2014 08:29:59

Okay, det var godt nyt - mange tak!!!

Er der mon nogle, som ved hvorvidt det vil være muligt for os at søge om turistvisum og så rejse til dk i december og satse på at svaret kommer inden turistvisummet udløber, så hi blot kan blive, hvis alt går som det skal?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Udenlandsdansker i tidspres

Indlæg af fundiver199 » 12.07.2014 08:32:56

Hvis US er kommet så langt i behandlingen af ansøgningen om FS, at de har nået at tage stilling til, I ikke er tvangsgift eller har indgået et proforma ægteskab, kan der godt udstedes visum til Danmark, selvom han har søgt om FS.

Muligheden er dog nok kun relevant i særlige komplicerede sager, for det normale forløb er, at der kun går kort tid, fra US har taget stilling til proformaægteskab og tvangsægteskab, til man får et brev om, at opholdstilladelsen kan gives, hvis der stilles bankgaranti og så videre.

De 8 uger, der går med at tage stilling til, om sagen overhovedet kan behandles, indgår i servicemålet på 3 og 5 måneder. Det er kun, hvis sagen ikke er oplyst fuldt ud ved indlevering af ansøgningen, at servicemålet vil blive regnet fra et senere tidspunkt. Ergo burde jeres ansøgning være afgjort længe før december 2014 og dine bekymringer således grundløse.

Besvar