Jeg er utrolig glad for, at denne side eksisterer, da der er så meget info at hente her.
Men jeg har dog stadig nogle spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe mig med.
Jeg mødte min kæreste fra Kina i Indonesien sidste år, hun studerede det Indonesiske sprog og jeg var ude at rejse.
Vi tilbragte lidt over en måned sammen i Indonesien, herefter blev jeg nødt til at rejse hjem for at arbejde.
Efter 4 måneder i Danmark, rejste jeg til Kina for at besøge hende d. 17/10-2013. Nu har vi tilbragt de seneste 8 måneder sammen og det er tid til, at hun ser mit hjemland og møder min familie.
Vi er begge 22 år, hun har lige afsluttet sin bachelor i Indonesisk og økonomi.
Vi har ikke nogen problemer med, at kunne dokumenterer, at vi har været sammen det seneste år, men hvad skal bruges som dokumentation? Flybilletter? billeder? visum?
Og så til det næste spørgsmål, jeg vil betale for hendes ophold i danmark mht leje og mad, dette skal jeg skrive under på, men skal jeg sende dem lønseddeler, som dokumenterer, at jeg har fået løn de seneste 3 måneder? Dette kan jeg ikke, da jeg først skal til at finde et job. Der skal dertil siges, at hendes forældre giver hende penge nok til, at hun sagtens kan betale for sig selv i de 3 måneder, men jeg vil gerne betale for hende, da det er hendes forældres penge og ikke hendes.
Og hvad med invitationsbrev? Jeg skal udfylde og underskrive en VU2 form, hvilket jeg har gjort, men folk skriver, at man også skal vedlægge yderlige dokumenter? Så som et invitationsbrev udover VU2 formen?
Hjælp jeg er forvirret.
Jeppe